Vil helst have kejsersnit, men frygter andres mening

Tøs85 skriver:

Min kæreste og jeg har talt meget om fødsel og kejsersnit, da vi begge er overbevidste om at jeg ikke ville kunne føde naturligt uden det blir for hårdt for babyen.. Jeg er utrolig stram..!! Men årsagen til at vi føler vi gerne vil have kejsersnit er fordi vi er så bekymrede om den lille dreng kan klare en fødsel.. Vi kender 4 børn i vores omgangskreds, alle under 2 som har men efter fødsel, bland andet pga ildtmangel, stress under veer og nogle andre ting.. Den ene dreng vil ikke kunne leve særlig længe.. Vi synes en fødsel er alt for risikabel i forhold til kejsersnit.. Jeg har ikke sagt det til jordemoderen eller andre, for frygter deres holdninger om det.. Frygter at de synes det er noget pjat! Men blir mere og mere sikker på at det er det jeg vil..
Har i andre haft det sådan og fik i lov at få kejsersnit??

jeg var os bekymret om jeg kunne føde selv, fordi jeg er så lille.. snakket med JM om det, og kom derefter til samtaler på sygehuset og efter det var jeg ikke i tvivl om at jeg godt kunne selv ..

og er rigtig GLAD for jeg selv fødte !! (selvom jeg også fødte fortidligt)

Skouboe skriver:

Først og fremmest så er det dit eget valg om du vil have KS eller føde vaginalt - det kan de ikke tage fra dig. Hvis du insisterer på KS, så får du det.

Når det så er sagt, så inden du og kæresten egenhændigt beslutter at du ikke kan finde ud af at føde og at din krop er helt forkert bygget til det, så tag en lang snak med din JM omkring dine bekymringer og find ud af om der er hold i dem.

Årsagen til at stort set hver eneste sundhedsfaglige person du kommer i kontakt med i løbet af graviditeten prøver at overtale dig til at føde vaginalt, er at der er et utal at studier der beviser at det i næsten alle tilfælde er langt bedre for både mor og barn - der er færre komplikationer, moren er oftest hurtigere ovenpå igen, de hormoner der frigives i forbindelse med fødslen stimulerer mælken, og fremmer tilknytningen osv, osv.

Jeg har selv 2 piger og har af forskellige årsager født dem begge ved KS - ingen af gangene efter eget valg. Jeg føler mig ikke snydt for en "naturlig" fødsel eller sorg over at min krop ikke kunne selv - jeg accepterede ret hurtigt at det var det bedste under de givne omstændigheder, så min holdning udspringer ikke af at jeg selv har følelser i klemme.

Min første kom ved AKS pga. manglende fremgang. Hun havde det sådan set stadig fint, og var da heller ikke mærket af forløbet da hun kom ud og scorede en apgar på 10 og skreg højlydt allerede inden hun var kommet helt ud af maven, men efter 4 døgn med igangsættelse og veer/ve-storm kunne jeg simpelthen ikke mere og man valgte at trille mig lige så stille og roligt ned til AKS.

Nummer 2 sad i UK og på trods af flere vendingsforsøg kunne de ikke få hende vendt, og jeg kunne ikke få lov til at forsøge en sædefødsel fordi jeg havde fået KS tidligere - derfor fik jeg PKS.

Udover at KS jo er en operation og der derfor er en lang række riscisi alene af den grund, så er der en række andre ting jeg har oplevet som skyldes KS.

• Min mælk har været meget længe om at løbe til - 8 dage første gang og 6 dage anden gang, hvilket begge gange har resulteret i sår på brysterne pga. sult, at de skulle suppleres med flaske og ihvertfald med nummer 1 har været medvirkende til at amningen fejlede. I følge min JM sker det ofte i forbindelse med KS, fordi der frigives en masse forskellige hormoner i forbindelse med en vaginal fødsel som stimulerer mælken mv.
• Problemer med tilknytning: Med begge pigerne har der været tilknytningsproblemer i starten - jeg har passet dem og plejet dem, men der gik lang tid (2-3 uger) inden kærligheden rigtigt kom. Det er igen ifølge min daværende JM helt normalt, igen pga. hormoner eller mangel på samme.
• Indgroede hår: De fleste der har prøvet KS kender til hår der er groet ind i arret - det er pænt irriterende.
• Nervesmerter: især 2. gang havde jeg rigtigt mange nervesmerter. De stammer fra nervetråde der bliver skåret over i forbindelse med indgrebet og som efterfølgende bliver ved med at fortælle hjernen at det gør ondt. Efter et stykke tid (op til 6 måneder) holder det i de fleste tilfælde op fordi det går op for hjernen at den skal ignorere dem, men i nogen tilfælde fortsætter det. Min yngste er lige blevet 2, og jeg har stadig smerter i mit ar. Lægernes dom er at det nok ikke bliver bedre.
• Følelsesløshed: Jeg har mistet følelsen i huden omkring arret - det er ikke noget jeg skal regne med at få igen.
• Det er desuden rocker-hårdt at skulle tage sig af et spædbarn, når alle ens mavemuskler er skåret over og man dårligt kan vende sig i sengen uden hjælp.

http://www.jordemoderforeningen.dk/tidsskrift-for-jordemoedre/singlevisning/artikel/fagligt-indstik-ny-viden-om-samspillet-mellem-epiduralblokade-eda-oxytocin-og-amning/

Det her er en ret interesant artikel om epidural og amning/tilknytning og mange af de samme ting gør sig gældende vedr. KS også.

super godt skrevet

Tøs85 skriver:

Min kæreste og jeg har talt meget om fødsel og kejsersnit, da vi begge er overbevidste om at jeg ikke ville kunne føde naturligt uden det blir for hårdt for babyen.. Jeg er utrolig stram..!! Men årsagen til at vi føler vi gerne vil have kejsersnit er fordi vi er så bekymrede om den lille dreng kan klare en fødsel.. Vi kender 4 børn i vores omgangskreds, alle under 2 som har men efter fødsel, bland andet pga ildtmangel, stress under veer og nogle andre ting.. Den ene dreng vil ikke kunne leve særlig længe.. Vi synes en fødsel er alt for risikabel i forhold til kejsersnit.. Jeg har ikke sagt det til jordemoderen eller andre, for frygter deres holdninger om det.. Frygter at de synes det er noget pjat! Men blir mere og mere sikker på at det er det jeg vil..
Har i andre haft det sådan og fik i lov at få kejsersnit??

Uden at have læst hele tråden vil jeg lige svare (med fare for at gentage noget der allerede er blevet sagt)

At du er "stram" (går ud fra at du mener når du dyrker sex = stram i skeden), så skulle det ingen betydning have for hvorvidt du kan føde normalt og "sikkert".

Man KAN have et smalt bækken der ikke kan give sig nok til at barnet kan komme ud, men det er nu de færreste. Det kan forøvrigt måles, hvis det er din bekymring...

Derudover skulle en vaginal fødsel være bedre og sikrere for både mor og barn.

Når det så er sagt, har jeg intet problem med at folk vælger kejsersnit. Det kan der være mange årsager til, og ofte er man jo bange for smerten... Og nej, den er sgu ikke sjov.

Jeg havde en rigtig hård og lang fødsel, faktisk var det så slemt at jeg fik tilbuddet om at få et kejsersnit med den næste. Det har jeg takket nej til... blandt andet af ovenstående årsager, men også fordi at nu har jeg jo prøvet det andet, og har nogle erfaringer at trække på... Arret og smerterne efterfølgende samt infektionsrisikoen kan jeg også godt undvære. Og at man ikke må bære på noget der er tungere end ens spædbarn (men nu har jeg jo også Mosegrisen jeg gerne vil kunne løfte og være Mor for)

Næste gang skal jeg ha en epidural det sekund det begynde at være uudholdeligt, for der er ingen grund til at lege martyr eller (som jeg) risikere at ligge med vestorm i 7 timer og være fuldstændig udmattet, fordi at der liiiige kom noget uventet op som anestæsien måtte tage sig af først.

Først og fremmest så er det dit eget valg om du vil have KS eller føde vaginalt - det kan de ikke tage fra dig. Hvis du insisterer på KS, så får du det.

Når det så er sagt, så inden du og kæresten egenhændigt beslutter at du ikke kan finde ud af at føde og at din krop er helt forkert bygget til det, så tag en lang snak med din JM omkring dine bekymringer og find ud af om der er hold i dem.

Årsagen til at stort set hver eneste sundhedsfaglige person du kommer i kontakt med i løbet af graviditeten prøver at overtale dig til at føde vaginalt, er at der er et utal at studier der beviser at det i næsten alle tilfælde er langt bedre for både mor og barn - der er færre komplikationer, moren er oftest hurtigere ovenpå igen, de hormoner der frigives i forbindelse med fødslen stimulerer mælken, og fremmer tilknytningen osv, osv.

Det passer bare ikke. "I næsten alle tilfælde"? Fremmertilknytningen? Det har noget at gøre med personlige relationer - tilknyttningen får du ikke automatisk af en vaginal fødsel! Det kan startes selv flere uger efter fødslen! 

Jeg har selv 2 piger og har af forskellige årsager født dem begge ved KS - ingen af gangene efter eget valg. Jeg føler mig ikke snydt for en "naturlig" fødsel eller sorg over at min krop ikke kunne selv - jeg accepterede ret hurtigt at det var det bedste under de givne omstændigheder, så min holdning udspringer ikke af at jeg selv har følelser i klemme.

Min første kom ved AKS pga. manglende fremgang. Hun havde det sådan set stadig fint, og var da heller ikke mærket af forløbet da hun kom ud og scorede en apgar på 10 og skreg højlydt allerede inden hun var kommet helt ud af maven, men efter 4 døgn med igangsættelse og veer/ve-storm kunne jeg simpelthen ikke mere og man valgte at trille mig lige så stille og roligt ned til AKS.

Nummer 2 sad i UK og på trods af flere vendingsforsøg kunne de ikke få hende vendt, og jeg kunne ikke få lov til at forsøge en sædefødsel fordi jeg havde fået KS tidligere - derfor fik jeg PKS.

Udover at KS jo er en operation og der derfor er en lang række riscisi alene af den grund, så er der en række andre ting jeg har oplevet som skyldes KS.

• Min mælk har været meget længe om at løbe til - 8 dage første gang og 6 dage anden gang, hvilket begge gange har resulteret i sår på brysterne pga. sult, at de skulle suppleres med flaske og ihvertfald med nummer 1 har været medvirkende til at amningen fejlede. I følge min JM sker det ofte i forbindelse med KS, fordi der frigives en masse forskellige hormoner i forbindelse med en vaginal fødsel som stimulerer mælken mv.
• Fejl - Det har noget med din mælkeprodution at gøre. Det kan være ligeså med TS eller hun kan fungere ganske normalt - som mange af os andre der har fået et KS.
• Problemer med tilknytning: Med begge pigerne har der været tilknytningsproblemer i starten - jeg har passet dem og plejet dem, men der gik lang tid (2-3 uger) inden kærligheden rigtigt kom. Det er igen ifølge min daværende JM helt normalt, igen pga. hormoner eller mangel på samme.
• Så mig søn og jeg er noget ganske særligt? Eller alle de andre kejsersnitbørn der elsker deres forældre? Vi har aldriog haft problemer med tilknytning.
• Indgroede hår: De fleste der har prøvet KS kender til hår der er groet ind i arret - det er pænt irriterende.
• Nervesmerter: især 2. gang havde jeg rigtigt mange nervesmerter. De stammer fra nervetråde der bliver skåret over i forbindelse med indgrebet og som efterfølgende bliver ved med at fortælle hjernen at det gør ondt. Efter et stykke tid (op til 6 måneder) holder det i de fleste tilfælde op fordi det går op for hjernen at den skal ignorere dem, men i nogen tilfælde fortsætter det. Min yngste er lige blevet 2, og jeg har stadig smerter i mit ar. Lægernes dom er at det nok ikke bliver bedre.
• Følelsesløshed: Jeg har mistet følelsen i huden omkring arret - det er ikke noget jeg skal regne med at få igen.
• Det er desuden rocker-hårdt at skulle tage sig af et spædbarn, når alle ens mavemuskler er skåret over og man dårligt kan vende sig i sengen uden hjælp.

http://www.jordemoderforeningen.dk/tidsskrift-for-jordemoedre/singlevisning/artikel/fagligt-indstik-ny-viden-om-samspillet-mellem-epiduralblokade-eda-oxytocin-og-amning/

Det her er en ret interesant artikel om epidural og amning/tilknytning og mange af de samme ting gør sig gældende vedr. KS også.

At du kan tillade dig at sidde der og være så bedrevidende overfor en førstegangs mor der på ingen måde kan rumme det du lige har skrevet. Føj - skam dig!

Jeg har lavet en masse røde overstregninger - du taler som om din JM har svaret på alt og jordemoderforeningen er Guds gave til den fødende.

TS- vil du have rigtigt råd: http://www.flaskebarn.dk - den er med til at få aflivet de grusomme rygter som babyekstreme kvinder er med til at starte. Vil du have et kejsersnit, så hold fast der er ingen der kan tvinge dig!

At du kan tillade dig at sidde der og være så bedrevidende overfor en førstegangs mor der på ingen måde kan rumme det du lige har skrevet. Føj - skam dig!

Jeg har lavet en masse røde overstregninger - du taler som om din JM har svaret på alt og jordemoderforeningen er Guds gave til den fødende.

TS- vil du have rigtigt råd: http://www.flaskebarn.dk - den er med til at få aflivet de grusomme rygter som babyekstreme kvinder er med til at starte. Vil du have et kejsersnit, så hold fast der er ingen der kan tvinge dig!

Hvis du GIDER at læse den aller første sætning jeg skriver vil du opdage at jeg starter med at fortælle at det 100% er hendes eget valg og hvis hun insisterer på at på KS, vil hun også få det!

Derudover vil jeg gerne vide hvilke professionelle kompetencer du har siden du kan sidde der og affeje 100 vis af videnskabelige studier og desuden hele den samlede jordemoderstand.

 

HeXeri skriver:

At du kan tillade dig at sidde der og være så bedrevidende overfor en førstegangs mor der på ingen måde kan rumme det du lige har skrevet. Føj - skam dig!

Jeg har lavet en masse røde overstregninger - du taler som om din JM har svaret på alt og jordemoderforeningen er Guds gave til den fødende.

TS- vil du have rigtigt råd: http://www.flaskebarn.dk - den er med til at få aflivet de grusomme rygter som babyekstreme kvinder er med til at starte. Vil du have et kejsersnit, så hold fast der er ingen der kan tvinge dig!

Og så vil jeg iøvrigt påpege at jeg gør rede for mine synspunkter og den viden der er blevet formidlet til mig og som jeg selv har opsøgt igennem 2 graviditeter, fødsler og spædbørn på en pæn og sober måde og jeg synes på ingen måde at jeg forsøger at skræmme nogen som helst.

Og sjovt nok er den eneste der har taget anstød af mit indlæg, dig?

Skouboe skriver:

Hvis du GIDER at læse den aller første sætning jeg skriver vil du opdage at jeg starter med at fortælle at det 100% er hendes eget valg og hvis hun insisterer på at på KS, vil hun også få det!

Derudover vil jeg gerne vide hvilke professionelle kompetencer du har siden du kan sidde der og affeje 100 vis af videnskabelige studier og desuden hele den samlede jordemoderstand.

 

Bare fordi du starter dit indlæg med mantraen "naturlighed er bare altid bedst" er det ikke ensbetydende med det er ment på en venlig måde. Som altid var det der en løftet pegefinger - som de "velmende" råd der altid kommer fra kvinder der blindt stoler på deres jordemoder.

Jeg affærdiger danske jordemødres ekstreme syn på det at være gravid, fødende, ammende som det paser mig - søåg informationer om emnet på egen hånd og du vil vide jeg har ret. Deres valg af studier ligger langt fra virkeligheden - det burde alle få at vide. Sundhedsstyrelsens og Jordemoderforeningen er ikke fejlbarlige, deres info er ikke den absolutte sandhed.

Skouboe skriver:

Og så vil jeg iøvrigt påpege at jeg gør rede for mine synspunkter og den viden der er blevet formidlet til mig og som jeg selv har opsøgt igennem 2 graviditeter, fødsler og spædbørn på en pæn og sober måde og jeg synes på ingen måde at jeg forsøger at skræmme nogen som helst.

Og sjovt nok er den eneste der har taget anstød af mit indlæg, dig?

Meget muligt det var pænt og sobert - det er stadig en løftet pegefinger som ingen har brug for når de går og overvejer at få et kejsersnit.

Har du fået 2 børn burde du vide bedre, ganske simpelt.

Nej - jeg var den eneste der reagerede, der er en stor forskel. Vi er mange, mange  kejsersnitmødre der er uendeligt trætte af den selvretfærdige måde vi mødes.

 

HeXeri skriver:

Meget muligt det var pænt og sobert - det er stadig en løftet pegefinger som ingen har brug for når de går og overvejer at få et kejsersnit.

Har du fået 2 børn burde du vide bedre, ganske simpelt.

Nej - jeg var den eneste der reagerede, der er en stor forskel. Vi er mange, mange  kejsersnitmødre der er uendeligt trætte af den selvretfærdige måde vi mødes.

 

Ik for at blande mig, men hun har altså selv fået 2 kejsersnit, som hun har været glade for! Vh stine

HeXeri skriver:

Meget muligt det var pænt og sobert - det er stadig en løftet pegefinger som ingen har brug for når de går og overvejer at få et kejsersnit.

Har du fået 2 børn burde du vide bedre, ganske simpelt.

Nej - jeg var den eneste der reagerede, der er en stor forskel. Vi er mange, mange  kejsersnitmødre der er uendeligt trætte af den selvretfærdige måde vi mødes.

 

Jeg synes tvært i mod, at det er dig der er grov i dine svar. Hun skriver det på en pæn og sober samt faglig måde, og har endda selv oplevet KS. Som jeg ser det, reagerer du så voldsomt, fordi du føler dig truffet i egenskab af selv at have fået kejsersnit. Hvis du prøvede at tage lige netop dé briller af, ville verden nok se anderledes ud for dig. Og så vil jeg i øvrigt understrege, at jeg i forbindelse med mit studie har læst om emnet - Og her taler vi internationale studier - som understreger flere af de ting, som du blankt afviser.

Og så tror jeg også, at du skal se det med de briller, at der er stor forskel på hvorfor man vælger kejsersnit. Jeg er, som udgangspunkt, ikke modstander af kejsersnit overhovedet, men mener, at er det et valg man træffer fordi man ikke tør føde, så bør man i det mindste være oplyst om eventuelle konsekvenser, da mange tror at kejsersnit er den nemme vej ud, på trods af det langt fra er tilfældet.