Skouboe skriver:
Men flaskebarn er jo ikke en fornuftig og saglig modvægt, men en stor skræmmekampagne, som ensidigt viderebringer mere eller mindre dokumenterede påstande og en hel masse skrækhistorier.
Du hævder at jeg burde skamme mig fordi jeg viderebringer en række saglige og videnskabeligt veldokumenterede påstande, som desuden stemmer overens med mine egne erfaringer, og hævder at det kun er for at skræmme, og i samme åndedrag henviser du til den side??
Og inden du begynder at fortælle mig om hvad "vi flaskebørns mødre mener..", gør jeg lige her opmærksom på at begge mine børn er flaskebørn, den ældste fordi amningen gik i vasken, og den yngste fordi hun havde svær refluks, og derfor var nødt til at få special MME. I begge tilfælde traf jeg den beslutning der var bedst for både mig og mine børn.
Det jeg prøver på at forklare er at jeg ikke har noget problem med hverken KS på moderens foranstaltning, eller børn der får flaske. Jeg mener at det er et personligt valg man træffer, og man skal vælge det, der er bedst for en selv, og for at træffe et informeret valg bør man sætte sig ind i alle aspekter, herunder den gældende forskning og de officielle anbefalinger.
Der hvor jeg bliver lidt stram i betrækket er når du begynder at beskylde sundhedsstyrelsen og jordemødreforeningen for at være en del at et ondt komplot hvis eneste formål er at tvinge alle danske mødre til at føde vaginalt, selvom det ville være meget sundere for dem og deres børn at få KS.
Min vinkel i min oprindelige besvarelse var udledt af TS oprindelige spørgsmål, og det faktum at hun mere eller mindre havde truffet en beslutning, uden tilsyneladende at have sat sig ind i tingene. Jeg ønskede at gøre hende opmærksom på at et KS ikke "bare" er en hurtig og smertefri måde at få en baby ud på, men en større operation i maven med dertilhørende riscisi. Desuden ville jeg gerne informere hende om hvad hovedparten af de relevante videnskabelige studier har at sige om den sag, samt holdningen hos de fagpersoner derbarbejder med tingene, samt de officielle anbefalinger har at sige om den sag. Desuden understøtter mne egne erfaringer mange af de videnskabelige resultater jeg har læst, bl.a. omkring tilknytning.
Hvis der var nogen der havde gjort mig opmærksom på den del, inden jeg fik KS, havde det ikke ændret noget ift. om jeg havde fået dem eller ej, men det havde klart sparet mig for mange bekymringer og spekulationer i starten, da jeg var ked af det og bange for at jeg var totalt uduelig som mor, fordi jeg ikke med det samme følte den der overvældende kærlighed til mit barn som alle snakker om, men mere sad tilbage med følelsen af: "var det, det?"
På længere sigt er det jo ikke fordi mor-barn tilknytningen er svagere eller anderledes hos børn født ved KS, men mange oplever som jeg at den tager lidt længere tid om at komme, hvilket også understøttes af videnskabelige studier.
Hvis TS havde skrevet at hun af lægen var blevet anbefalet KS enten pga. noget fysisk ved hende eller fordi barnet vendte med numsen først, og at hun var rigtig ked af det og følte sig snydt for en vaginal fødsel, havde mit svar haft en anderledes vinkel. Jeg ville (som jeg gjorde her) fortælle hende hvad jeg følte hun havde brug for at høre (hvilket ikke nødvendigvis er det samme som hvad hun ønsker at høre).
Flaskebarn.dk er et modsvar til de informationer vi som førstegangsmødre får. Hvad jeg (mange andre) ikke havde givet for at få informationer som: Du vil møde langtidsammende kvinder der vover at kalde det for "vammelt" at give sin søn flaske - når hun selv sidder med en 4 årig og en 4 måneder gammel ved begge bryster. Antallet af frelste kvinder der tror deres egen tilværelse til altid kan kopieres direkte ned på ens egen - og bruge den til at dømme andre som de finder passende. Alene og udelukkende pga de har født naturligt, uden smertelindring og jeg skal give dig. At sygeplejerskerne på fødeafdelingen havde frit lejde til at åbne dit tøj, smække baby på brystet og tordne videre. At sygeplejersken firt kunne låse vores private værelsesdør op, midt om natten, vække mig og minde mig om at han skulle fodres. Bare det at man vælger et kejsersnit (eller at rykke barnet over på flaske) kan få store konsekvenser for den måde dine omgivelser vil opfatte dig på.
Dét er du med til at viderebringe. Med løftede pegefingre og skrækscenarier der hører hjemme i en ganske lille procentdel af alle de babyer der bliver leveret med PKS.
Begge sider af sagen må og skal komme frem, et oplyst grundlag er ikke ensidig information - der ofte bunder i ren kassetænkning (det er billigere at kvinden bare selv klarer det, end at fælleskassen skal bruge penge på et kejsersnit). Komplot? Nej - jeg siger at vi har nogen ekstremt stride kællinger i vores fødselssystem der på ingen måde tager stilling til at vi som mødre selv skal kunne se os i spejlet bagefter. Vi har mænd der sidder med regnskaberne og de vil aldrig kunne sætte sig ind i det at være så skrækslagen for en fødsel at du hellere vil leve dit liv uden børn.
At vi som befolkning bare hopper på dén og ukritisk videregiver informationer på den måde som du gjorde - gør det bare meget værre.
Og hvad så hvis TS havde besluttet sig? Så er det din opgave at få skruet hovedet rigtigt på hend eigen? Tro mig - dén kamp får hun af sundhedssystemet når de finder ud af hun kræver et kejsersnit. Din opgave var at fortælle hende hvad du tænke om hende.
