Hvornår er en kvinde for gammel til sit første barn?

dorthemus skriver:

ER for så vidt enig med dig...dog ikke i at det ligefrem er tarveligt. Jeg valgte ikke at få mit barn som 39 årig for at være ond mod hende

Livet blir ikke altid som man først ønskede det

Det er jo netop det. 

Jeg er 38 og venter mit andet barn. Min veninde er 38 og venter sit første barn. Min mand er 38 og det er også hans første barn.

Der er ingen af os, der har planlagt at det skulle være sådan, men det er nu det passer i vores liv. Og ingen af os føler os for gamle. 

Jeg har ikke nogen grænse for hvad jeg synes man "bør" - det må være op til den enkelte at gøre, som man synes det passer i ens liv.

dorthemus skriver:

Livet blir ikke altid som man først ønskede det

Præcis.

Jeg kan ikke lade være at tænke at det er så nemt at dømme andre. Jeg er selv 39 år, startede i fertilitetsbehandling som enlig da jeg var 37, og er bare ikke blevet gravid. Det har været et langt og opslidende forløb for at få det barn som jeg altid har drømt om. Tidligere på året fik jeg så besked om at jeg er gået tidlig i overgangsalder. Nogen vil så mene, at jeg derfor ikke skal have børn. Jeg har så valgt at gå videre i ægdonationsbehandling og har også søgt om adoption. Hvis jeg får held med mit 2. ægdonationsforsøg her senere på året, er jeg fyldt 40 år når jeg får mit første barn. Og ja, det er sent, men jeg synes ikke det er FOR sent. Det handler jo meget om ens personlige ressourcer, og jeg mener sagtens at jeg kan give et barn et lykkeligt liv

-Sigrid- skriver:

For mig personligt 35+, men derfor syntes jeg ikke der er noget som er galt når de er ældre

Men jeg har nok nogenlunde lige så mange fordomme om gamle mødre som gamle har om unge - sagt på en grov måde, men ikke ment sådan

Lige som jeg kunne have skrevet det.

Ikke groft ment, men blot min mening at 35+ ved det første barn,  er lige gammelt nok.

sus73 skriver:

Præcis.

Jeg kan ikke lade være at tænke at det er så nemt at dømme andre. Jeg er selv 39 år, startede i fertilitetsbehandling som enlig da jeg var 37, og er bare ikke blevet gravid. Det har været et langt og opslidende forløb for at få det barn som jeg altid har drømt om. Tidligere på året fik jeg så besked om at jeg er gået tidlig i overgangsalder. Nogen vil så mene, at jeg derfor ikke skal have børn. Jeg har så valgt at gå videre i ægdonationsbehandling og har også søgt om adoption. Hvis jeg får held med mit 2. ægdonationsforsøg her senere på året, er jeg fyldt 40 år når jeg får mit første barn. Og ja, det er sent, men jeg synes ikke det er FOR sent. Det handler jo meget om ens personlige ressourcer, og jeg mener sagtens at jeg kan give et barn et lykkeligt liv

Silas&Mille skriver:

Lige som jeg kunne have skrevet det.

Ikke groft ment, men blot min mening at 35+ ved det første barn,  er lige gammelt nok.

Jeg er glad for at jeg ikke er den eneste, for ved jo godt at der er mange herinde over 35 som prøver for første gang, men heldigvis ikke mig (var faktisk mindre end halvt så gammel da jeg fik Nethe )

Muhmi skriver:

Jeg havde selv en drøm om at jeg ville være "færdig" med at få børn inden jeg var 30... Men må indrømme at jeg er rigtig glad for at jeg ventede på den rette mand at få børn med... Men jeg håbede at jeg ville få mit første barn som allerhøjst 22 årig, det blev så 26 istedet... Hehe...

Hihi det er præcis sådan jeg osse havde det. Har altid sagt at jeg ville have 4 børn inden jeg blev 30

Men hvor er jeg dog glad for at jeg ventede med at få mine børn indtil jeg mødte Mr. Right. Osse selvom jeg nåede at blive en gammel kone (28) før jeg fik den første

sus73 skriver:

Præcis.

Jeg kan ikke lade være at tænke at det er så nemt at dømme andre. Jeg er selv 39 år, startede i fertilitetsbehandling som enlig da jeg var 37, og er bare ikke blevet gravid. Det har været et langt og opslidende forløb for at få det barn som jeg altid har drømt om. Tidligere på året fik jeg så besked om at jeg er gået tidlig i overgangsalder. Nogen vil så mene, at jeg derfor ikke skal have børn. Jeg har så valgt at gå videre i ægdonationsbehandling og har også søgt om adoption. Hvis jeg får held med mit 2. ægdonationsforsøg her senere på året, er jeg fyldt 40 år når jeg får mit første barn. Og ja, det er sent, men jeg synes ikke det er FOR sent. Det handler jo meget om ens personlige ressourcer, og jeg mener sagtens at jeg kan give et barn et lykkeligt liv

-Sigrid- skriver:

Jeg er glad for at jeg ikke er den eneste, for ved jo godt at der er mange herinde over 35 som prøver for første gang, men heldigvis ikke mig (var faktisk mindre end halvt så gammel da jeg fik Nethe )

Jeg ser sådan her på det: har man planlagt at man først vil have børn efter de 35 så synes jeg faktisk det er lidt synd. Dette set ud fra at jeg gik i folkeskole med 3 piger der hver i sær havde forældre der var et pænt stykke over 40 (da vi startede i børnehaveklasse). Min mor er kun lige fyldt 47 i går og jeg bliver 29 til november, så jeg har jo et HELT andet syn på unge og 'gamle' mødre. Jeg synes det har været vildt fedt at have en ung mor. Vi er næsten mere veninder nu end vi er mor og datter

Er det derimod ikke planlagt at man første får børn efter de 35, så er det noget helt andet. Jeg ved det kan tage lang tid at blive gravid. Her tog det mere end 2 år inden vi stod med to streger første gang. Så jeg kender følelsen af at det ikke vil lykkedes. At naturen bare ikke er med en, kan man jo ikke selv gøre for.

Dette er IKKe skrevet for at træde nogen over tæerne, det er blot min mening om emnet.

Har svaret 41-43, da min grænse går ved 40 år... Men synes også det er svært at tage stilling til, da det at være mor og dt at have overskud, fysik mm. Jo ikke ligger i ens alder, men ens sind...

Og i bund og grund handler godt forældreskab jo ikke om alder, men om kærlighed, omsorg og tryghed!