At holde barn hjemm

MorDk skriver:

Lige mine ord!

Ciss skriver:

Må bare indskyde, at det langt fra er alle 1-åringer (eller 2-åringer for den del), som hyler, når de bliver afleveret. Min datter gik selv til ydderdøren og ville i vs, så snart hun havde spist morgenmad. Selv de morgener, hvor jeg tænkte, at vi skulle hygge os lidt ekstra og slappe af lidt, før vi tog afsted, så ville hun bare afsted med det samme. Rigtig mange af de små GLÆDER sig virkelig til at komme derhen.

Hvis man er bare nogenlunde fornuftig som forældrer, så ved man godt, om ens barn trives i VS/DP. Og med mindre der er noget helt galt med en mentalt, så vil man også forsøge at løse problemet på den ene eller den anden måde, hvis barnet viser tegn til ikke at ville være der. Jeg tvivler stærkt på, at det er de samme forældrer, som sender sine små afsted på en fridag en gang i mellem, som er de samme, som klager over, at barnet græder og ikke vil afsted...

 

Haha... min 2 årige går også og jager med os om morgenen for at komme afsted... og hun har flere gange smidt mig ud fra vuggestuen, hvis jeg har været for længe om at aflevere.

Skouboe skriver:

Haha... min 2 årige går også og jager med os om morgenen for at komme afsted... og hun har flere gange smidt mig ud fra vuggestuen, hvis jeg har været for længe om at aflevere.

, ja, den kender jeg også...

Ciss skriver:

Jeg synes da slet ikke, du lyder som en forfærdelig mor!

Du forsøger at undgå at gøre samme fejl overfor dine børn, som dine egne forældrer gjorde over for dig.

Selv gik jeg hjemme med min mor frem til BH. Og ja, jeg klarede mig langt dårligere socialt sammenlignet med alle de børn, som var vant til at være sammen med andre børn. Det var så ikke fuldt så ilde, som det du beskriver, men jeg genkender absolut det element med, at jeg fungerede bedre sammen med voksne end med børn. Og det forblev sådan i mange år frem. Så var jeg måske ikke den, som havde de bedste sociale anlæg, en naturligt supersocial unge ville måske have taklet det bedre, men netop på den måde er børn jo forskellige.

tak

Skouboe skriver:

Men du har jo heller ikke særligt gode forudsætninger for at finde ud af det? Din datter er "kun" et år gammel, og hun har aldrig været passet i DP eller VS. Jeg tror ærligt talt ikke at du kommer til at forstå det, før du på et eller andet tidspunkt prøver det i dit eget liv. 

Du har aldrig oplevet hvor meget de udvikler sig lige pludseligt ved dagligt samvær med andre børn. Det kan godt være de ikke leger sammen, men de lærer stadig af hinanden - det er også derfor barn nummer 2 ofte er hurtigere til tingene end nummer 1 - det har en ældre søskende at se op til. De små lærer af de større.

Du har aldrig hentet et barn i institution eller DP med røde kinder og mudder over det hele og som åndeløst prøver at fortælle om alt det spændende det har lært i dag, også selvom sproget ikke helt kan følge med.

Min yngste, der lige er blevet 2 faldt i søvn på sofaen en eftermiddag efter hun var blevet hentet med en lille sten i hånden som hun glædesstrålende berettede at hun "Fået Asta" - på trods af at hun i følge en masse eksperter slet ikke leger med andre endnu.

Der var en anden der spurgte på et tidspunkt, hvilke argumenter du ville acceptere - den svarede du vist aldrig på?

Godt skrevet!

Skouboe skriver:

Haha... min 2 årige går også og jager med os om morgenen for at komme afsted... og hun har flere gange smidt mig ud fra vuggestuen, hvis jeg har været for længe om at aflevere.

Ha Ha kender det alt for godt *S*

HeXeri skriver:

Nej, du ønsker egentligt ikke at forstå os, selvom du fint nok prøver at beskrive hvor meget du gerne vil forstå det.

Ser du, det handler vist mest om indstilling. Der er ikke andre end mig der opdrager mit barn. Det er igennem os, hans forældre, at hans værdisæt, normer etableres. Hans sociale sprog, måden han anskuer livet. Hans intelligens påvirkes ligeledes af os, udelukkende os. Ganske simpelt fordi vi er hans primære rollemodeller.

Jeg "anbringer" ikke mit barn hos en anden fordi jeg "ikke vil opgaven". Jeg får mit barn passet hos en yderst kompetent børnepasser fordi dette er hans først spæde skridt ind i at være en ansvarsfuld voksen; det at kunne stå op og passe sine ting er en af de million små detaljer der startes i de små år.

Din tone i dit indlæg er fordømmende og bedrevidende. Også selvom du prøver at skjule det.

Hvorfor min søn kommer i dagpleje - selvom jeg havde muligheden for at holde ham hjemme? Fordi han elsker det. Simpelt.

 

Ciss skriver:

Jeg kan (heldigvis) slet ikke genkende din beskrivelse af VS i den VS begge mine egne børn har gået i. Den var tvært imod præget af ro, omtanke for hver enkelt af de små og tid til dem. Jeg havde nogen af de samme fordomme om VS, før mine egne startede der, men gang på gang er jeg blevet slået af den følelse af ro, der er. Selvom der er flere børn.

Det er vel bare et faktum, at der er gode og mindre gode VS, nøjagtig som der er gode og mindre gode DP...

Bestemt, at det er et spørgsmål om dem der administrerer det pågældende sted.

Jeg sagde også at det var min personlige erfaring, jeg har åbenbart været uheldig

isabellasmor skriver:

Inspireret af en anden tråd hvor mange skriver at de sender deres børn (vugestuebørn, ikke bh børn) afsted selvom de går hjemme. 

Jeg læser næsten hele tiden i aviser og på nettet osv, at mange forældre bruger den der med at barnet har brug for at komme afsted pg være sammen med sine venner.. Men at det er helt misforstået,for det bedste man kan gøre for sit barn, er at være sammen med det som forældre, hvis man har muligheden. 

Mange forældre holder endda kun halvdelen af deres ferie med børnene, hvor resten af deres ferie er børnene i inst.

Jeg forstår det simpelthen ikke???? 

Eks. Min datter på snart 1 år LEGER ikke med børn, hun observere måske, men ellers leger de, måske ve siden af hinanden, men bestemt ikke MED hinanden... Det er altså først i bh alderen de begynder og lege med hinanden som jeg forstår dét at lege sammen. 

Jeg behøver ikke stimulere min datter hele tiden, hun kan også godt selv finde ud af og beskæftige sig. Og jeg burde mene at hun bestemt ikke tager skade fordi hun ikk er sammen med 16 børn hverdag.... Ttværtimod vil jeg nærmere sige.... 

Jeg går hjemme som hjemmegående, min datter er ikke tilmeldt nogen inst. Men derimod skal vi starte i legestue 2 gange om ugen, og til svømning. Og det er dét. Jeg behøver ikke finde på de helt vilde ting hele tiden for at hun bliver udhviklet og stimuleret... Og det undrer mig at SÅ mange af dagens Danmarks små "babyer" har behovet for det? 

 

UNDSKYLD hvis det lyder hårdt, det er IKKE ment som "jeg er bedre end andre" . Kunne bare ikke forklare det på en anden måde. Og det ER virkelig en undren. 

Jeg undrer mig mest over, at det kan være så stort et debatemne. Hvor mange har reelt muligheden for at være hjemmegående? Hvis det bare handler om, at nogle vælger at sende deres barn afsted, når de har en fridag i ny og næ, er vi jo nede i petitesse-afdelingen. Hvis det handler om mødre på barsel, invalidepensionister og arbejdssøgende, så kan der være ganske gode grunde - og de er blevet nævnt.

Vores samfund fungerer, som det gør, i kraft af, at forældre tager på arbejde eller passer deres studier og får børnene passet imens. Det kan man være imod, men så er det da DER, man skal råbe vagt i gevær og problematisere, at mødre i dag yderst sjældent har råd til eller mulighed for at være hjemmegående.

Jeg ved ikke, hvad baggrunden er for, at du har det privilegium at kunne vælge at være hjemmegående i så ung en alder, men det gælder altså meget få - og jeg går da ud fra, det er en midlertidig tilstand.

Ciss skriver:

Må bare indskyde, at det langt fra er alle 1-åringer (eller 2-åringer for den del), som hyler, når de bliver afleveret. Min datter gik selv til ydderdøren og ville i vs, så snart hun havde spist morgenmad. Selv de morgener, hvor jeg tænkte, at vi skulle hygge os lidt ekstra og slappe af lidt, før vi tog afsted, så ville hun bare afsted med det samme. Rigtig mange af de små GLÆDER sig virkelig til at komme derhen.

Hvis man er bare nogenlunde fornuftig som forældrer, så ved man godt, om ens barn trives i VS/DP. Og med mindre der er noget helt galt med en mentalt, så vil man også forsøge at løse problemet på den ene eller den anden måde, hvis barnet viser tegn til ikke at ville være der. Jeg tvivler stærkt på, at det er de samme forældrer, som sender sine små afsted på en fridag en gang i mellem, som er de samme, som klager over, at barnet græder og ikke vil afsted...

 

Ja, ja, det giver da sig selv, det du skriver!

Men troede egentlig snakken gik på de dersens undskyldninger mange bruger for at sende børn afsted. Fx at barnet har "brug" for det. Det har barnet jo ikke nødvendigvis, selvom det holder af at være i sin vs. Det er  to forskellige ting. Jeg siger jo ikke, at vs og dp er noget fanden har skabt, blot at man bør skille skidt fra kanel og stoppe med alle de der pseudodiskussioner, som blot skal tjene til at retfærdiggøre det moderne samfunds familiestrukturer på godt og ondt.