Jeg boede hjemme, da min ældste søster fik sin første, og hun for en periode også boede der. Jeg tror, det var en af grundende til, at jeg var meget sen til at få børn selv. Jeg var totalt afskrækket!
Så nej, Det har absolut ikke været hårdere, end jeg troede.
Jeg har nogen veninder, som nok har fået et chok, når virkeligheden med et spædbarn indhentede dem. De gik der i graviditeten med rosenrøde drømme og store planer for alt, hvad de skulle gøre i barselspermisionen. Alt var nuttet, alt var bare rosenrødt, og de havde alle svarene på, hvordan man får baby til at sove igennem osv.
Jeg var lige modsat. Jeg var bange for ikke at magte opgaven, jeg var bange for, om jeg ville klare at vågne, hver gang baby vågnede om natten osv. Og samtidig klarede jeg bare ikke helt at forestille mig, hvordan livet med en baby ville være. Så jeg besluttede mig for ikke at lægge planer, før jeg så, hvordan ting kom til at gå. Det viste sig at være et godt valg, for lillepigen var meget syg og ind og ud af sygehuset de første seks måneder.
Ja, selvfølgelig er det hårdt. Men det er også langt mere fantastisk og positivt og energigivende, end jeg havde forestillet mig på forhånd. Hvis jeg havde valget i dag, ville jeg have fået den første 10 år før, så jeg havde kunnet nå at få nogen flere...
Anmeld