Er det hårdere end du havde troet?

Jeg har efterhånden snakket med en del kvinder som er blevet overraskede over hvor hårdt det har været at få en baby.

Det undrer mig, da det i min verden altid har været selvfølgeligt at det er sk*dehårdt at være småbørnsforælder. Så jeg var forberedt på at det ville blive hårdt. Men måske det ikke er så selvfølgeligt for andre?

Synes du at det er hårdere at være mor end du havde regnet med?

modesty skriver:

Jeg har efterhånden snakket med en del kvinder som er blevet overraskede over hvor hårdt det har været at få en baby.

Det undrer mig, da det i min verden altid har været selvfølgeligt at det er sk*dehårdt at være småbørnsforælder. Så jeg var forberedt på at det ville blive hårdt. Men måske det ikke er så selvfølgeligt for andre?

Synes du at det er hårdere at være mor end du havde regnet med?

Jeg tror, jeg har det meget som dig.

Jeg havde bestemt forventet, det ville bliver hårdt. Derfor indstillede jeg mig på at være positiv og møde (de store) udfordringer med glæde. Og huske på, at langt det meste af det hårde, bare er vidnesbyrd om, at ens barn/børn trives og udvikler sig.

Jeg har altid sagt, at mine børn er de nemmeste i verden. Og derfor er de også blevet det i min opfattelse.

Så nej, jeg synes ikke, det er hårdere, end jeg havde forventet. Men hårdt er det da naturligvis, nogle gange mere end andre.

Tjaaaa.... Man VED jo det bliver hårdt, men tror ikke helt man kan forberede sig på, hvordan det er at være på 24 timer i døgnet og ikke få sin nattesøvn... Når det er sagt, så havde vi en meget nem lille pige de første 5 mdr. sov stort set sov hele tiden og aldrig græd. Men så ændrede det sig brat, da hun 6 mdr. gammel fik væske på ørerne og det bøvlede vi med det næste halve år... DET var hårdt synes jeg! Derefter var der yderligere et år, hvor vores datter bare var ked af det/frustreret og det har også været rigtig hårdt synes jeg... Og hårdt for vores parforhold. Det ændrede sig da hun blev omkring 2 år og fik styr på sprog og motorik - nu har vi en glad og harmonisk pige:-)

Uden at lyde som ammemafiaen, så kan jeg til gengæld godt blive lidt "irriteret" over nybagte mødre, der efter en uge eller mindre synes det er såååååå forfærdeligt at amme, fordi det gør ondt og vil gå over til flaske. Der synes jeg folk noge gange mangler lidt "nosser" og lidt fightermentalitet... Men det er måske en generel tendens i samfundet, vi vil gerne de nemme løsninger og helst ikke arbejde for meget for tingene... Ikke at man er en bedre mor fordi man ammer, bestemt ikke, men ja... Synes det er lidt ærgeligt.

modesty skriver:

Jeg har efterhånden snakket med en del kvinder som er blevet overraskede over hvor hårdt det har været at få en baby.

Det undrer mig, da det i min verden altid har været selvfølgeligt at det er sk*dehårdt at være småbørnsforælder. Så jeg var forberedt på at det ville blive hårdt. Men måske det ikke er så selvfølgeligt for andre?

Synes du at det er hårdere at være mor end du havde regnet med?

Tror da godt alle ved det ikke er en dans på roser at få børn. Men når det er sagt så tror jeg ik man nogensinde kan vide helt hvad man går ind til.
Feks alle jeg kender har haft børn der sov meget. Så jeg troede da at 'jamen små babyer sover da hele tiden'. Jeg har så fået en søn der vil lege hele tiden.
Mht at amme, så har amningen her fra dag et bare kørt på skinner. Selvfølgelig har jeg været nervøs om jeg havde mælk nok lig i starten og sådan, men jeg har ikke haft sprækkede brystvorter, mælkeknuder eller noget som helst.
Men hold da op hvor kan jeg misunde dem der har flaskebørn der sover hele natten. Man kan klare SÅ meget hvis man får lidt sammenhængende søvn.

Min søn er 20 mdr nu, men jeg synes det er MEGET nemmere end jeg havde regnet med..

Da jeg ventede vores den første var mine tanker altid på om han nu blev kolik barn .. Da han så kom ud jamen så var det sq et nemt barn jeg fik .. Han sov imellem 12 og 16 timer i døgnet og når han var vågen så var han altid i godt humør .. selv de dage hvor han evt havde ondt i maven Da jeg så fik den lille for 7 mdr siden jamen var jeg jo forberedt på at få det nemmeste barn .. JA JA snydt jeg blev  Han sov om dagen og var vågen om natten .. Skreg meget og intet jeg gjorde var godt nok .. Han sov igennem første gang da han var knap 10 uger gammel .. og de 10 uger var bare laaaaaaaaaaange ..  Har dog ikke ammet mine børn særlig længe .. Noah som er 3 nu ammede jeg i 10 dage .. Han kunne ikk få ordenligt fat da mine brystvorter var for store .. Og Charlie ammede jeg i 9 dage da jeg aldrig fik min mælke produktion op og køre .. Da jeg havde sp på da han var 7 dage gammel skulle jeg prøve og malke ud .. og kunne malke 15 ml ud over 4 timer så han blev os flaskebarn .. 

Selvfølgelig er det hårdt at få et barn.
Du skal sætte alle dine egne behov til sidst - inkl toiletbesøg og mad, og du får højst sandsynligt ikke sovet nok de første mange måneder.

Lige meget hvordan du troede, det ville blive, så bliver det anderledes, da man jo ikke har prøvet det før og ved 100%, hvad man går ind til

Selvom min datter var et nemt barn det meste af tiden, så var det hårdeste parforholdet, der virkelig blev sat på prøve, og det var hårdere end beregnet.

Ved nr 2 vidste jeg bedre, hvad og hvordan det skulle ske, og nogle dage trækker det da tænder ud at have to små børn, men sådan er det

Nej syntes ikke det var hårder, det kan være mere stressende især nu med en dreng på 3 som selv vil, har egen mening og ikke lige altid høre efter.

Jeg har så også været van til børn og været ung i huset i flere år så viste jo hvad jeg gik ind til

PT skriver:

Selvfølgelig er det hårdt at få et barn.
Du skal sætte alle dine egne behov til sidst - inkl toiletbesøg og mad, og du får højst sandsynligt ikke sovet nok de første mange måneder.

Lige meget hvordan du troede, det ville blive, så bliver det anderledes, da man jo ikke har prøvet det før og ved 100%, hvad man går ind til

Selvom min datter var et nemt barn det meste af tiden, så var det hårdeste parforholdet, der virkelig blev sat på prøve, og det var hårdere end beregnet.

Ved nr 2 vidste jeg bedre, hvad og hvordan det skulle ske, og nogle dage trækker det da tænder ud at have to små børn, men sådan er det

Ja der er ikke lige tid til kys, kram og kærtegn i parforholdet, som før jo. Det var i hvert fald også noget der kom bag på mig.
Tror der gik cirka tre mdr før mig og manden kunne spise aftensmad sammen igen. Lige meget hvor meget vi prøvede at plablægge det, så sov han bare aldrig når vi skulle spise.

Selvfølgelig er det hårdt - men alt er hårdt når man er helt grøn i "faget"

 

Det opvejer dog ALT det hårde når ens baby smiler og pludre til en!!!!