Er det hårdere end du havde troet?

modesty skriver:

Jeg har efterhånden snakket med en del kvinder som er blevet overraskede over hvor hårdt det har været at få en baby.

Det undrer mig, da det i min verden altid har været selvfølgeligt at det er sk*dehårdt at være småbørnsforælder. Så jeg var forberedt på at det ville blive hårdt. Men måske det ikke er så selvfølgeligt for andre?

Synes du at det er hårdere at være mor end du havde regnet med?

Nej tværtimod 

 

Der gik mange, mange år (også som voksen) hvor jeg ikke ville have børn, fordi jeg troede det ville blive ulidelig hårdt - troede nærmest mit liv ville være forbi, men jeg er sørme blevet positivt overrasket 

Selvfølgelig er nogle dage/tidspunkter hårdere end andre, men alt i alt er det slet ikke som jeg havde troet (og jeg er endda alene med hende) 

Ja meget hårdere!

For at være helt ærlig

Men nu fik vi også en dreng der er sensitiv....

Nej meget lettere. Men jeg har også fået par nemme drenge.

Jeg havde forventet det væreste med To bebser.

Men Selvfølgelig nogen dage er det da super hårdt.

Fine's-Moar skriver:

Selvfølgelig er det hårdt - men alt er hårdt når man er helt grøn i "faget"

 

Det opvejer dog ALT det hårde når ens baby smiler og pludre til en!!!!

Tulle28 skriver:

Tjaaaa.... Man VED jo det bliver hårdt, men tror ikke helt man kan forberede sig på, hvordan det er at være på 24 timer i døgnet og ikke få sin nattesøvn... Når det er sagt, så havde vi en meget nem lille pige de første 5 mdr. sov stort set sov hele tiden og aldrig græd. Men så ændrede det sig brat, da hun 6 mdr. gammel fik væske på ørerne og det bøvlede vi med det næste halve år... DET var hårdt synes jeg! Derefter var der yderligere et år, hvor vores datter bare var ked af det/frustreret og det har også været rigtig hårdt synes jeg... Og hårdt for vores parforhold. Det ændrede sig da hun blev omkring 2 år og fik styr på sprog og motorik - nu har vi en glad og harmonisk pige:-)

Uden at lyde som ammemafiaen, så kan jeg til gengæld godt blive lidt "irriteret" over nybagte mødre, der efter en uge eller mindre synes det er såååååå forfærdeligt at amme, fordi det gør ondt og vil gå over til flaske. Der synes jeg folk noge gange mangler lidt "nosser" og lidt fightermentalitet... Men det er måske en generel tendens i samfundet, vi vil gerne de nemme løsninger og helst ikke arbejde for meget for tingene... Ikke at man er en bedre mor fordi man ammer, bestemt ikke, men ja... Synes det er lidt ærgeligt.

Uden at lyde som ammemafiaen, så kan jeg til gengæld godt blive lidt "irriteret" over nybagte mødre, der efter en uge eller mindre synes det er såååååå forfærdeligt at amme, fordi det gør ondt og vil gå over til flaske. Der synes jeg folk noge gange mangler lidt "nosser" og lidt fightermentalitet... Men det er måske en generel tendens i samfundet, vi vil gerne de nemme løsninger og helst ikke arbejde for meget for tingene... Ikke at man er en bedre mor fordi man ammer, bestemt ikke, men ja... Synes det er lidt ærgeligt.

Her bliver jeg bare lige nød til at knytte en kommentar Og det er ikke fordi det skal blive en diskution

MEN jeg synes det var FRYGTELIGT at amme, Jeg har aldrig i mit liv følt mig så klam, mælk over det hele, det er det værste jeg i mit liv har prøvet, jeg gik helt ned og kunne knap nok sørge for mig selv, men ville prøve så godt jeg kunne det blev til små 5 uger, og jeg er røv stolt af at jeg holdt så længe Men jeg stoppede for at kunne være der for mit barn...... Og det var en NEM beslutning.....

MEN jeg ved også at næste gang Ikke tale om at jeg vil ødelægge min psyke for det igen. Så der bliver ammet 14 dage max bare for råmælk og nærhedens skyld og så er det SLUT.

Har aldrig haft et ønske om amning, da jeg er ligeglad, mit barn skal nok få den tryghed hun har brug for 

Det er ikke desværre ikke alle der har et lige afslappet forhold til deres krop, for ikke at tale om blufærdighed. 

modesty skriver:

Jeg har efterhånden snakket med en del kvinder som er blevet overraskede over hvor hårdt det har været at få en baby.

Det undrer mig, da det i min verden altid har været selvfølgeligt at det er sk*dehårdt at være småbørnsforælder. Så jeg var forberedt på at det ville blive hårdt. Men måske det ikke er så selvfølgeligt for andre?

Synes du at det er hårdere at være mor end du havde regnet med?

Jeg troede at det var hårdere!

Mine drenge har altid sovet om natten og alt det der som spædbørn aldrig gør

Det er kun vores den mindste, som har haft problemer med maven og skævt bækken, som derfor har grædt en del i de to første levemåneder.. Ellers har mine børn næsten aldrig grædt! (altså forstå mig ret)

.. Og selvom jeg i år, fødte nr 3, og derved fik pseudotvillinger med knap 13 mdr imellem.. Og jeg 2 uger efter fødslen skulle igennem en større øjenoperation, ja.. Så syntes jeg faktisk ikke det har været hårdt!

Udfordrende måske! At have to små, og stort set intet syn på det ene øje, og nedsat syn på det andet..

Men nej, ikke så hårdt som jeg troede!

Mor til Ella skriver:

Uden at lyde som ammemafiaen, så kan jeg til gengæld godt blive lidt "irriteret" over nybagte mødre, der efter en uge eller mindre synes det er såååååå forfærdeligt at amme, fordi det gør ondt og vil gå over til flaske. Der synes jeg folk noge gange mangler lidt "nosser" og lidt fightermentalitet... Men det er måske en generel tendens i samfundet, vi vil gerne de nemme løsninger og helst ikke arbejde for meget for tingene... Ikke at man er en bedre mor fordi man ammer, bestemt ikke, men ja... Synes det er lidt ærgeligt.

Her bliver jeg bare lige nød til at knytte en kommentar Og det er ikke fordi det skal blive en diskution

MEN jeg synes det var FRYGTELIGT at amme, Jeg har aldrig i mit liv følt mig så klam, mælk over det hele, det er det værste jeg i mit liv har prøvet, jeg gik helt ned og kunne knap nok sørge for mig selv, men ville prøve så godt jeg kunne det blev til små 5 uger, og jeg er røv stolt af at jeg holdt så længe Men jeg stoppede for at kunne være der for mit barn...... Og det var en NEM beslutning.....

MEN jeg ved også at næste gang Ikke tale om at jeg vil ødelægge min psyke for det igen. Så der bliver ammet 14 dage max bare for råmælk og nærhedens skyld og så er det SLUT.

Har aldrig haft et ønske om amning, da jeg er ligeglad, mit barn skal nok få den tryghed hun har brug for 

Det er ikke desværre ikke alle der har et lige afslappet forhold til deres krop, for ikke at tale om blufærdighed. 

Nej og så er det jo også OK, man skal selvfølgelig da ikke amme for enhver pris, men jeg synes bare jeg meeeeget tit hører/ læser at det gør såååååå ondt og er såååååå svært at amme og nærmest inden mælken løb til har de droppet det. Selvfølgelig er det den bedste løsning for nogen, altså at lade være med at amme, men synes bare meget tit at folk bare giver op med det samme, måske godt hjulpet på vej af deres SP, som meget ofte ikke aner en dyt om amning.... Jeg havde selv et rigtig svært ammeforløb i starten og min datter var halvanden måned, før det for alvor fungerede... Og jeg var så stolt efterfølgende:-) Men det var slet, slet ikke nogen kritik af dem som vælger ikke at amme.

Jeg synes ikke det er hårdt mere.. hehe.. men da han var spæd og man var oppe mange gange om dagen synes jeg det var hårdt pga den manglende søvn. Men synes indtil videre ikke det er så hårdt som "frygtet"

Tror det der ligger til grunde er at folk kun ser hvordan det er udadtil. De ser jo sjældent når barnet græder i flere timer. Og når de bliver ældre skaber sig helt vildt igennem en hel dag. Og er krops umulig.

Jeg var selv en af typen " hvor hårdt ka det lige være, npr folk får flere børn. " men jeg blev self overrasket. Det er pisse hårdt, men man får bare så meget igen og det opvejer virkelig det dårlige.
Man glemmer hurtigt når barnet smiler til en, giver et kram eller et kys.

Men det jeg synes var rigtig hårdt i starten var netop at man ikke kendte barnet og man stod for første gang med så stort et ansvar. Samtidig med at man skulle gætte sig frem til hvad der var galt når det græd, hvis det ikke var sulten, træt eller hvis man havde skiftet ble.

Men efterhånden som man lærte den bette at kende og kende dets behov blev det nemmere.

Isabella er nu 15 mdr. Det kan være ret hårdt fordi hun skaber sig meget fordi hun er kommet i trods alderen samt jeg vil alting selv.
Men jeg har længe ønsket mig nr 2. Men det skal ikke være lige nu. Da jeg får medicin for mit piskesmæld. Og min arbejdsituation er under prøvelse da jeg har været sygemeldt i 2 år nu.

Nej, det synes jeg ikke.

Klart har det været hårdt! Men ikke hårdt nok - altså, i forhold til hvad jeg havde forventet