Ude alene

min mand er vel ude en gang om ugen, det er ikke for at drikke men for at være sammen med vennerne. nogengange er det i hverdage og så går han ofte først når lillemanden er puttet og nogengange er det weekend og så ved jeg ikke hvornår han kommer hjem men det er ok for jeg stoler på ham og han har brug for sin plads...

Mor og meget mere skriver:

Kan du uddybe det? Hvis han er hos en kammerat eller sin mor, laver han vel ikke utilgivelige ting? Hvad er det, der gør, at du ikke kan stole på ham? 

Han sagde han hurtig skulle ud til en kammerat. Nu sidder han til fest med 12 andre.. Selvfølgelig må han gøre alt det andet som han vil, men når han drikker stoler jeg langt fra på ham

Anonym skriver:

Hold da op. Er i aldrig sammen?? Og nu snakker jeg altså at gå ud at drikke med venner

Lone Jakobsen skriver:

helt personligt så er min mand vel i byen 1-2 gange om året uden mig. men han kan sagtens tage ud og besøge noget familie eller en kamerat uden at jeg er med. vi laver faktisk ofte noget hver for sig (vi har så ofte nogle af børnene med)

det vigtigste i det du her nævner.... må være at din kæreste ikke overholder jeres aftale. det ville gøre mig vred.

Jajaselvføleglig må han besøge familie og venne alene alt det han vil. Men jeg mener fester

Anonym skriver:

Før hyggede vi og drak sammen, så kan ikke se hvorfor det skal være hver for sig nu

Undskyld, men hvis du aldrig vil lade din kæreste være alene så kan jeg godt forstå han måske syntes du holder ham i snor. Ville selv finde det utrolig frustrerende at jeg konstant skal være sammen med min kæreste  Og jeg ved at kæresten herhjemme er så glad for at jeg ikke gider og være sammen med ham  man har altid brug for tid hver for sig så man også kan savne hinanden engang imellem eller bare føle at man er fri og måske kan lave et eller andet åndssvagt som er sjovt.

Tænk hvis i er sammen resten af livet og du VIL have at i skal bruge hvert et minut sammen  wow

Hva laver du af ting du syntes er sjove? Du må da have veninder osv?

Fem gange på et halvt år er ingenting, synes jeg. Her er det mest mig der går ud. Ammer stadig, så jeg drikker ikke, og det bliver ikke vildt sent. Men når jeg kan overskue det igen, skal jeg da også ud og feste ind imellem.

Lyt til ham når han siger at han føler sig fanget. Det er en farlig følelse, og der skal være frihed i en relation.

Jeg ser ikke hans byture som et problem, men jeg ville blive irriteret over at han siger han er væk en halv time og så er ude hele aftenen. Du skal jo kunne planlægge din aften - og næste dag også, hvis nu han ligger med tømmermænd.

Kan det måske være at han siger en halv time fordi han ved at du bliver sur og siger nej hvis nu han gerne vil være ude hele natten?

Hvis jeg var dig, ville jeg sige til ham at det er helt OK at han går ud, men at du bliver nødt til at kunne planlægge fremefter, så han må sige om det bliver en kort tur eller en all nighter.

Babymamma skriver:

Undskyld, men hvis du aldrig vil lade din kæreste være alene så kan jeg godt forstå han måske syntes du holder ham i snor. Ville selv finde det utrolig frustrerende at jeg konstant skal være sammen med min kæreste  Og jeg ved at kæresten herhjemme er så glad for at jeg ikke gider og være sammen med ham  man har altid brug for tid hver for sig så man også kan savne hinanden engang imellem eller bare føle at man er fri og måske kan lave et eller andet åndssvagt som er sjovt.

 

Tænk hvis i er sammen resten af livet og du VIL have at i skal bruge hvert et minut sammen  wow

 

Hva laver du af ting du syntes er sjove? Du må da have veninder osv?

Det er jo ike det jeg mener! 

Han må besøge alle dem ham vil alene.. Jeg snakker om at feste og tage i byen

Anonym skriver:

Han sagde han hurtig skulle ud til en kammerat. Nu sidder han til fest med 12 andre.. Selvfølgelig må han gøre alt det andet som han vil, men når han drikker stoler jeg langt fra på ham

Det var ikke let at gætte ud fra dit første indlæg, at det handler om fester. Senere skrev du om besøg hos hans mor. 

Min kæreste er TIT ude uden mig!

Han gamer med sine venner, hvilket slet ikke interesserer mig. Men han ELSKER det - om det så er tre gange om ugen han smutter, så må han det det er det samme når vi får børn. Men der bliver det selvfølgelig mere struktureret! Men i og med at vi ikek altid har meget tid sammen (Skole m.m.) så er det ikek ofte at han selv vælger at tage ud kun når trangen/savnet/lysten bliver for stor

Til gengæld kommer hans venner tit her! Hvilket er helt ok med mig - jeg kommer super ud af det med dem

Jeg må også smutte så ofte jeg vil. Men det giver jo sig selv, at det ikke er super tit, fordi jeg vil se min kæreste. Og det giver ogsåsig selv at lysten at tage ud mindskes når vi får børn nevertheless så må vi begge to, dog bliver det impulsive lidt svært jo. Med god planlægning kan det jo lade sig gøre

Anonym skriver:

Det er jo ike det jeg mener! 

Han må besøge alle dem ham vil alene.. Jeg snakker om at feste og tage i byen

Det er da lige meget om det er fest eller om han bare skal se en ven? Så kæresten her skulle ikke tage til en kollegas fødselsdag i aften uden mig? Er da noget mærkeligt noget, jeg kender dem jo ikke alligevel