Anonym skriver:
Hvor tit er jeres mænd/kæreste ude den jer??
Vi har lige været oppe t diskutere om det. Han skulle lige hurtig ud til en ven og ha en enkel øl.. Nu har han været der 3 timer.. Han sagde han max var der i en halv time. Så havde lavet dip og chips til han skulle komme hjem.. Han siger nu at jeg holder ham i halsbåndsig snor.. Han har nok været ude alene med vennerne 5gange på et halv år og jeg 1 gang for 8 mdr siden.. Vijahr et barn.. Hvad siger i?
Hej 
efter denne massive responce, hvor du sikkert føler dig som stemplet med "den kontrollerende kæreste" - som alle foragter, så skal du da lige høre mit synspunkt.
Det syntes jeg nu ikke du er.... du vil bare respekteres, og gider ikke være hende der sidder der hjemme og venter. 
Jeg har selv haft en fyr, som altid brændte vores aftaler af, drak slavisk hver weekend(som jeg selv gjorde), vennerne kom først(de var der altid) ...
i starten var jeg med på den, for vi var forelsket, men i takt med at det blev alvorligt mellem os, så ændrede jeg mig.... blev muggen når han skulle noget og sad tit hjemme og ventede på ham
.... vi var flyttet langt væk, så han var min eneste ven... jeg drænede ham total for energi med mit muggeri, men han var heller ikke god til at vise sin kærlighed til mig....og til sidst var han mig utro
og det forvandlet mig simpelthen til en rigtig møgkælling som smséde heletiden, stillede groteske spørgsmål, smadrede ting, truede med bål og brand og satte ham i forhør når han kom hjem...
hans venner hadede mig og kan tildels godt forstå dem, men lige frem at finde nye damer til ham, mens jeg ventede der hjemme??han stressede mig simpelthen og det blev en ond spiral der kun gik en vej.. NED.
tilsidst måtte han knap gå i brugsen alene. Jeg styrrede totalt fordi min jalouxi tog helt over... var sur over at han kunne ha det sjovt uden mig.... Tilsidst gik jeg fra ham(det skulle én af os bare ha gjort første gang pige nr 2 kom ind i billedet)
jeg fandt ud af at DET jeg hadede, var den jeg var blevet til, for han var jo bare den samme som han altid havde været. - det var mig der var blevet voksen og kedelig... og prøvede at tvinge ham til at være på en bestemt måde.
min nye dejlige mand er næsten ikke til at drive ud af huset, her er det nok mig der er "drengerøven" . Mange syntes også jeg er blevet kedelig efter han har "sat begrænsninger " for mig, men jeg syntes nu det er dejligt med en rigtig mand, der siger fra når der går for meget teenager i den. man skal jo også blive voksen på et tidspunkt
Vi har hver vores intresser men på gå-i-byen fronten er vi enige : det gør vi sammen.
af 3 årsager :
1. Vi undgår misforståelser af alle arter, for vi er der begge.
2. Vi har det bare skide sjovt sammen, og kan alligevel ikke undvære hinanden.
3. Det er billigere 
men det er jo også nemmere når man ser ens på det.... men jo mange siger da også til os at vi slår forholdet ihjel... men indtil videre er det der har givet os gnidninger udelukket venner der blander sig og tror de har forstand på vores forhold.
hvor fanden var det jeg ville hen med det her?? 
nå jo...
man er nød til at gå på kompromi i et forhold og det gælder jo også ham... I mine øjne så kan jeg simpelthen ikke se hvorfor man er i et forhold, hvis man har travlt med at rende ud i byen og samle appertit hver weekend
så jeg holder nok lidt med dig 