Har haft besøg og shit aldrig igen!

Mrs. skriver:

Ja det gør mig ondt at folk ikke kan læse sig til det.

nu skal jeg forklarer min egen opførsel fordi folk mener jeg har blandet mig for meget.

kan da godt være men hun bad mig om at blande mig fordi hun ikke selv magtede det. sagde hun ligeud. ved ikke hvad jeg skulle ha gjort jeg har dog ikke tålmodigheden til at han skriger mig ind i øret under hele aftensmaden

Arh men prøv nu lige og hør her i mit hjem der er det også mine regler der gælder os selv om det ikke er mit barn, der er bare noget jeg ikke vil ha som måske er okay hjemme ved dem selv men ikke her. Hvis de ikke bryder sig om det så ved de hvor døren er for de kom selv ind af den, bum bum.. Det kan da os godt ske du blander dig meget men ska dit hjem smadres af et barn som er stort nok til at ku sidde stille og lege, se tv eller andet, nej det tror jeg da ik

Mor og meget mere skriver:

Så forstår jeg det lidt bedre - jeg undrede mig over, at I i din fremstilling virkede fremmede for hinanden, når det er din venindes barn, men I har slet ikke set hinanden før. Han er altså blevet bragt med til en vildtfremmed i et fremmed hjem i mange timer - moren har ikke gidet hjælpe ham til at forstå situationen - og han var i forvejen oppe i gear. 

Det SKAL da gå galt - der skal ikke en "møgunge" til at gebærde sig totalt forvirret og grænseoverskridende i sådan en situation. 

Kamulla skriver:

puha lyder ikken sjovt..

 

men syntes du blander dig for meget ved at sætte grænser for drengen og opdrage.. jeg ved moderen ikke gjorde noget, men det er hende du skal have fat i så hun skal tage fat i drengen..

Når situationen er så ekstrem, og moren intet gør - bortset fra at give TS carte blanche til at irettesætte ham - så synes jeg, det er fair, at TS griber ind. Når han så tilmed søger kontakt med TS efter irettesættelserne, tyder det for mig på, at han hungrer efter klare spilleregler. 

Det eneste, jeg aldrig ville blande mig i, var, om han ville smage på maden. Det er en stor omvæltning for en 3-årig, hvis han er vant til selv at bestemme og ikke noget, jeg ville presse ham til. 

Mrs. skriver:

LJEL

Håber ikke i mener at jeg har gjort noget galt i denne situation.

Jeg synes bestemt ikke venindens opførsel var ok, og hun burde have gjort mere. Samtidig synes jeg ikke man Kan bebrejde drengen, hvis han ikke får konsekvenser, og ang maven, så tror jeg ikke han er klar over betydningen, eller husker at du Er gravid. Og når min søn løber glad mod folk kan han også kaste sig ind mod dem, fordi han ikke kan styre det, nu er min dreng nok også noget mindre, men har set mange større børn gøre det samme, så ved ikke om det er det, der sker

Dog synes jeg også du blander dig og overruler på en meget uheldig måde, tænker især her på maden, hvor du går ind og blander dig og modsiger hendes beslutning, samtidig virker du lidt dømmende og viser manglende forståelse for søvn om aftenen, og generelt for det at have børn i den størrelse. Kan dog godt forstå dig, da jeg selv har prøvet noget lignende, det var bare en hel uges sommerhus, og hvor vi måtte gå mange ture, for ikke at komme til at blande os i deres opdragelse. Jeg oplever selv at man nogle gange må vælge sine kampe, og børn kan til tider være en meget stor mundfuld, selv for de bedste mødre med meget tålmodighed

Håber jeg fik det rigtigt ud, skriver fra mobil

aarhusmor skriver:

Jeg forstår godt din magtesløshed og frustration. Jeg tænker lidt at hun lader dig opdrage på ham, for at lære af dig, fordi hun selv føler sig magtesløs overfor ham.

Dermed ikke sagt at det er i orden. Knægten skal på ingen måde slå dig i maven og der skulle du have sagt fra: Direkte sagt, skulle du have sagt til hende, at de blev nød til at tage hjem, fordi du var i risiko når han slår dig i maven.

Men jeg forstår godt din hensynsfuldhed overfor din veninde. Jeg har lige oplevet det samme her, med en pige dog, som skreg hele tiden. Jeg var såå ødelagt efter den weekend og tænkte også mit om opdragelse. Men jeg tror ikke opdragelse er skyld i alt - også fordi jeg i forvejen undersøger i andre forbindelser, noget med hormon forstyrrende stoffer og kemiske produkter, som sætter sig i kroppen. Men har man så et vildt barn, hjælper det ikke at give sit barn sukker, da det jo bare forværrer situationen.

Tusind tak

ja er helt enig hun sagde at jeg skulle sige hvis hun gjorde noget forkert og som jeg så sagde, jeg har ikke selv børn så jeg kan ikke udtale mig, det er dig der burde have den erfaring, eller spørg andre med børn. åhh følte jeg var blevet trængt op i en krog imens de var her.

nævnte det med sukker, armen det får han ikke meget af han får jo også frugt siger hun. spurgte hende om hun havde glemt det sukker der også er i mad. det hele fylder altså i den lille dreng og kunne se da han havde fået sukker styrtede han rundt og skulle forbrænde det her før han kunne slappe af.

Mrs. skriver:

det var da grimt at skrive, prøv at følge med i samtalen, du kan tydeligvis ikke sætte dig ind i hvordan jeg har haft det. jeg har måttet tage fat i ham og sige stop fordi hans mor ikke gjorde det, skulle jeg bare lade ham ødelægge mine ting og slå til min mave???!!!!!!!!!

Du kantydeligvis ikke sætte dig ind i hvordan drengen har haft det  - han er 3 år, du er voksen? Med to voksne må situationen aldrig køre så langt ud, at du bl.a. skal slæbe ham ud i bilen det, det har både du og moderen et ansvar for.

Maise86 skriver:

Personligt ville jeg blive enormt vred hvis andre end folk som står mig MEGET nær irrettesætter mine børn på den måde. Ingen andre end mig bestemmer om mine børn skal have fjernet deres mad f.eks.

MEN jeg gør også selv noget aktivt når jeg er i nærheden af mine børn for at de skal opføre sig pænt og være til at holde ud at være sammen med.

Ved ikke hvad jeg havde gjort i din situation, for moderen er jo helt klart galt på den og det kommer til udtryk igennem drengens opførsel som helt klart ikke var okay.

Jeg mener bare ikke at det er på sin plads at opdrage andres børn på den måde som du skriver. Men jeg aner ikke hvad jeg selv havde gjort i sådan en situation

på mange måder er jeg enig med dig, men lige i denne situation synes jeg faktisk det er helt på sin plads at TS gør som hun gør - de er jo trods alt i hendes hjem, det er en mor der på ingen mpde har kontrol over sit barn og som fuldstændig har opgivet at opdrage på ham og åbenbart ikke kan se det forkerte i det?!

Jeg bryder mig heller ikke om tanken om at andre skal irrettesætte mit barn og opdrage på hende mens jeg er der, men jeg mener selv, som dig, også at jeg lever op til mit ansvar som mor og opdrager mit eget barn.

Knus til dig TS for du har da haft en virkelig dårlig oplevelse! Jeg forstår ikke hvordan hun bare kan lade stå til, men hun har jo nok haft brug for at "koble af" og derfor kommet til dig, så du ligesom kunne "tage over" - hvilket er virkelig lousy!

Jeg håber du på en eller anden pæn og pædagogisk måde kan fortælle at den oplevelse du lige har haft med hende og hendes søn, er langt over dine grænser og at du ikke mener de børn komme på besøg en anden gang, hvis hun ikke har i sinde at tage sit ansvar som mor når de er på besøg. - det er sq da det mindste man kan forlange af sine gæster.

Uha jeg er vred og skuffet på dine vegne, og er sq ærlig talt ikke sikker på om ikke jeg havde klappet ham én i enden hvis han havde slået mig i maven så mange gange! 

 

Mange hilsner,
Christina 

Månsson skriver:

Arh men prøv nu lige og hør her i mit hjem der er det også mine regler der gælder os selv om det ikke er mit barn, der er bare noget jeg ikke vil ha som måske er okay hjemme ved dem selv men ikke her. Hvis de ikke bryder sig om det så ved de hvor døren er for de kom selv ind af den, bum bum.. Det kan da os godt ske du blander dig meget men ska dit hjem smadres af et barn som er stort nok til at ku sidde stille og lege, se tv eller andet, nej det tror jeg da ik

Om han kan lege selv har ikke noget med hans alder at gøre - han er sat i en forvirrende situation i et fremmed hjem hos en fremmed kvinde, hans mor ignorerer ham, og han kan ikke finde ud af at udtrykke, at han føler sig overset og mangler hjælp til at "gøre tingene rigtigt". Det er en stor mundfuld for en 3-årig. Hans opførsel er desværre helt forståelig - det er moren, der svigter. 

Maja84 skriver:

Jeg synes bestemt ikke venindens opførsel var ok, og hun burde have gjort mere. Samtidig synes jeg ikke man Kan bebrejde drengen, hvis han ikke får konsekvenser, og ang maven, så tror jeg ikke han er klar over betydningen, eller husker at du Er gravid. Og når min søn løber glad mod folk kan han også kaste sig ind mod dem, fordi han ikke kan styre det, nu er min dreng nok også noget mindre, men har set mange større børn gøre det samme, så ved ikke om det er det, der sker

Dog synes jeg også du blander dig og overruler på en meget uheldig måde, tænker især her på maden, hvor du går ind og blander dig og modsiger hendes beslutning, samtidig virker du lidt dømmende og viser manglende forståelse for søvn om aftenen, og generelt for det at have børn i den størrelse. Kan dog godt forstå dig, da jeg selv har prøvet noget lignende, det var bare en hel uges sommerhus, og hvor vi måtte gå mange ture, for ikke at komme til at blande os i deres opdragelse. Jeg oplever selv at man nogle gange må vælge sine kampe, og børn kan til tider være en meget stor mundfuld, selv for de bedste mødre med meget tålmodighed

Håber jeg fik det rigtigt ud, skriver fra mobil

kan kun være enig med dig

men jeg har som sagt ikke børn selv så jeg synes det var uretfærdigt at hun lagde det hele over på mig på den måde.

jeg har ikke noget imod at han skulle have to timer til at falde i søvn slet ikke, det var fordi hun regnede med at vi skulle sidde og snakke kl halv 12 om natten og så skalle han med op igen da han vågnede for tredie gang og hun snakkede med ham i 10 minutter og sagde han skulle blive der i sin seng til hun havde børstet tænder og alligevel endte det med at han kom med ned og jeg stod i al den tid og ventede på at kunne lukke hundene ind og låse og slukke for selv at komme i seng.

plus maden der sad han og skreg os op i hovedet uden hun gorde noget så tog jeg over for jeg kunne ikke håndterer den opførsel.

vi alle reagerer forskelligt og de skal ikke på besøg igen så det bliver ikke noget problem fremover.

Maja84 skriver:

Jeg synes bestemt ikke venindens opførsel var ok, og hun burde have gjort mere. Samtidig synes jeg ikke man Kan bebrejde drengen, hvis han ikke får konsekvenser, og ang maven, så tror jeg ikke han er klar over betydningen, eller husker at du Er gravid. Og når min søn løber glad mod folk kan han også kaste sig ind mod dem, fordi han ikke kan styre det, nu er min dreng nok også noget mindre, men har set mange større børn gøre det samme, så ved ikke om det er det, der sker

Dog synes jeg også du blander dig og overruler på en meget uheldig måde, tænker især her på maden, hvor du går ind og blander dig og modsiger hendes beslutning, samtidig virker du lidt dømmende og viser manglende forståelse for søvn om aftenen, og generelt for det at have børn i den størrelse. Kan dog godt forstå dig, da jeg selv har prøvet noget lignende, det var bare en hel uges sommerhus, og hvor vi måtte gå mange ture, for ikke at komme til at blande os i deres opdragelse. Jeg oplever selv at man nogle gange må vælge sine kampe, og børn kan til tider være en meget stor mundfuld, selv for de bedste mødre med meget tålmodighed

Håber jeg fik det rigtigt ud, skriver fra mobil