Unge mødre!

jeg fik min først da jeg var 19 og jeg elsker ham over alt på jorden og vil bestem ikke være for uden men den dag i dag ville jeg ha ønsket at jeg havde taget en uddanlse først da jeg syntes det har været uoverskuligt at skulle i gang da jeg jo så ville ha lange dage i evt. skole og det der kommer af lektier og de ting der nu gang skal passes når man har børn så hvis jeg kunne lave noget om er det at få en udanlse først

jeg er simpelthen nødt til at gå imod flokken her, for jeg HAR et barn og jeg er IGANG med en uddannelse, og jeg har nu gået i skole i halvandet år mens han har været til, og det er PISSE HÅRDT..

Din dag skal tilrettelægges på en helt anden måde i forhold til hvis du havde et arbejde..
Når man arbejder, så har man fri når man kommer hjem, og har dermed tid til alt det praktiske, og ikke mindst at lege med sit barn..

Når jeg kommer hjem kl 16, så skal der leges, der skal ryddes op, der skal laves mad, der skal leges noget mere, bades barn, puttes barn, og så kunne man også godt lige tænke sig at slappe lidt af efter en hård dag, men nej det er ikke altid man lige kan det, for så er der jo altså lektierne der skal overståes, og der KAN være mange, nogen dage tonsvis af lektier, og andre dage slet ingen.. MEN faktum er at du skal koordinere i hverdagen på en måde som man ikke skal med et arbejde, netop fordi med et arbejde ved du hvornår du har fri, det gør du ikke med et studie.

Jeg kæmper hver evig eneste dag med dårlig samvittighed overfor min søn, netop fordi jeg ikke bare kan smide det hele når jeg kommer hjem..

Så nok giver det en større frihed når det kommer til sygdom at have barn under uddannelse, men det giver desværre ikke større frhed til leg og samvær.. selv i weekenderne skal du jo lave lektier, for en ny uge starter jo mandag igen..

An&Jo skriver:

jeg er simpelthen nødt til at gå imod flokken her, for jeg HAR et barn og jeg er IGANG med en uddannelse, og jeg har nu gået i skole i halvandet år mens han har været til, og det er PISSE HÅRDT..

Din dag skal tilrettelægges på en helt anden måde i forhold til hvis du havde et arbejde..
Når man arbejder, så har man fri når man kommer hjem, og har dermed tid til alt det praktiske, og ikke mindst at lege med sit barn..

Når jeg kommer hjem kl 16, så skal der leges, der skal ryddes op, der skal laves mad, der skal leges noget mere, bades barn, puttes barn, og så kunne man også godt lige tænke sig at slappe lidt af efter en hård dag, men nej det er ikke altid man lige kan det, for så er der jo altså lektierne der skal overståes, og der KAN være mange, nogen dage tonsvis af lektier, og andre dage slet ingen.. MEN faktum er at du skal koordinere i hverdagen på en måde som man ikke skal med et arbejde, netop fordi med et arbejde ved du hvornår du har fri, det gør du ikke med et studie.

Jeg kæmper hver evig eneste dag med dårlig samvittighed overfor min søn, netop fordi jeg ikke bare kan smide det hele når jeg kommer hjem..

Så nok giver det en større frihed når det kommer til sygdom at have barn under uddannelse, men det giver desværre ikke større frhed til leg og samvær.. selv i weekenderne skal du jo lave lektier, for en ny uge starter jo mandag igen..

Forresten, så fortryder jeg overhovedet ikke min søn, han er det bedste der nogensinde er sket mig, men til gengæld fortryder jeg den tid jeg valgte at få ham på.. jeg skulle have ventet et par år eller 4..

Blev forresten mor som 20 årig og er nu 22

Jeg var 22 minus 6 dage da jeg fødte min første :-)

Jeg var 22 minus 6 dage da jeg fødte min første :-)

BigBabyDream skriver:

Hej unge mødre 

Sagen er den, at jeg brændende ønsker mig en lille en, så jeg vil gerne høre om jeres liv som ung mor! 

Jeg elsker mit liv som ung mor!

Jeg var sytten da jeg var gravid og nåede at blive atten inden jeg fødte, og altså jeg nyder det! Nogen dag er lidt hårdere end andre med sådan en lille bebs i huset, men det er VIRKELIG det hele værd! 

BigBabyDream skriver:

Hej unge mødre 

Sagen er den, at jeg brændende ønsker mig en lille en, så jeg vil gerne høre om jeres liv som ung mor! 

Jeg synes også det kommer an på hvor gammel din kæreste er? Hvor længe i har været sammen og hvilke drømme og planer i har for fremtiden.

Hvordan ser hans udd planer ud? Hvor skal i bo? Er der økonomi til en lille? osv

Tag din uddannelse først. 

Det er en god uddannelse du har i vente og det kan virkelig godt være svært og hårdt a have en lille ved siden af. Både økonomisk og praktisk og følelsesmæssigt. 

Glæd dig i mellemtiden over de børn du er sammen med under din udannelse og nyd a få dine egne bagefter hvor der er tid og rum til dine egne børn

An&Jo skriver:

jeg er simpelthen nødt til at gå imod flokken her, for jeg HAR et barn og jeg er IGANG med en uddannelse, og jeg har nu gået i skole i halvandet år mens han har været til, og det er PISSE HÅRDT..

Din dag skal tilrettelægges på en helt anden måde i forhold til hvis du havde et arbejde..
Når man arbejder, så har man fri når man kommer hjem, og har dermed tid til alt det praktiske, og ikke mindst at lege med sit barn..

Når jeg kommer hjem kl 16, så skal der leges, der skal ryddes op, der skal laves mad, der skal leges noget mere, bades barn, puttes barn, og så kunne man også godt lige tænke sig at slappe lidt af efter en hård dag, men nej det er ikke altid man lige kan det, for så er der jo altså lektierne der skal overståes, og der KAN være mange, nogen dage tonsvis af lektier, og andre dage slet ingen.. MEN faktum er at du skal koordinere i hverdagen på en måde som man ikke skal med et arbejde, netop fordi med et arbejde ved du hvornår du har fri, det gør du ikke med et studie.

Jeg kæmper hver evig eneste dag med dårlig samvittighed overfor min søn, netop fordi jeg ikke bare kan smide det hele når jeg kommer hjem..

Så nok giver det en større frihed når det kommer til sygdom at have barn under uddannelse, men det giver desværre ikke større frhed til leg og samvær.. selv i weekenderne skal du jo lave lektier, for en ny uge starter jo mandag igen..

Det er jo forskelligt fra person til person .. Kommer også an på enkelte situationer ..
F.eks. min veninde er i gang med sin udd. nu , og hendes kæreste sejler så er næsten aldrig hjemme .. Hun klarer alt , og siger stadigvæk at hun er lykkelig for hun valgte at få ham på det tidspunkt hun gjorde .. Hun er vidst i gang med en HF og der er jo en del lektier ..
Men der findes jo også udd. hvor man ikke skal lave lektier ..
Og så er det jo altid mere hårdt når man er enlig ...  

morethanperfect skriver:

Det er jo forskelligt fra person til person .. Kommer også an på enkelte situationer ..
F.eks. min veninde er i gang med sin udd. nu , og hendes kæreste sejler så er næsten aldrig hjemme .. Hun klarer alt , og siger stadigvæk at hun er lykkelig for hun valgte at få ham på det tidspunkt hun gjorde .. Hun er vidst i gang med en HF og der er jo en del lektier ..
Men der findes jo også udd. hvor man ikke skal lave lektier ..
Og så er det jo altid mere hårdt når man er enlig ...  

Jeg har os en HF og der er slet ikke noget nær så mange lektier som på en videregående uddannelse..

Nu vil hun være pædagog, og der er meget opgaveskrivning og godt med lektier, det er jo ikke ligefrem en nem uddannelse hun vælger.. Kender flere der er gået den vej og det kan være rigtig hårdt, selv uden børn..

Og vil sige at det ikke er hårdere at være enlig, for mig blev det lettere for jeg havde pludselig ikke forventninger til en anden om at hjælpe til, jeg blev tvunget til at gøre det selv lige pludselig..