Jeg er heller ikke begyndt på skole endnu, min pige er 8 måneder og var lige fyldt 21 da hun kom.
Der er mange ting jeg fortryder jeg ikke kan give min pige, jeg ville ønske jeg kunne give hende et fast hjem (forstået som det hus, vi vil eje, hvor hun skulle bo hele hendes liv), en have at lege i, i det gode vejr, en rolig start på livet og ikke det kaos hun kom ud i. Min graviditet var en af de værste, ventede tvillinger, alt perfekt, lige indtil 24. uge, hvor vi var til scanning og den ene pige var død og havde været det i tre uger, derefter gå i 4 måneder med bevidsthed om, at den ene pige sparkede, maste og, ja, alt hvad man nu kan forestille sig, mod sin søster, 4 måneder med både liv og død, den største glad og største sorg og så føde den begge, igen det bedste og værste i verden. Så står man med en nyfødt og skal planlægge begravelse, fordi hun død en uge tidligt til systemet skal betale og tage sig af den del. En graviditet er ikke altid lykken og kender flere der har fået efterfødselsreaktioner, de er skide gode mødre, bedste intentioner, men et eller andet har slået dem ud, man ved ikke hvem det rammer, men det kan ramme hårdt. Derfor skal man virkelig have styr på dit liv og netværk, havde min kæreste og familie ikke trådt ind, havde jeg nok ikke haft min datter i dag, uddannelse er ikke nødvendigt før man får børn, man skal bare have nogen til at tage over en gang i mellem.
Noget af en smøre og håber det gav mening.
Anmeld
