anja89 skriver:
Jeg var 18 da jeg fik den første og 21 da jeg fik min anden 
Jeg elsker livet som mor, men en ting er sikkert det er med blod,sved og tåre nogle gange.
Nok er de kære unger en helt særlig gave og vil aldrig undvære dem, men hold da helt k..t hvor er det hårdt til tider 
Bare husk lige meget om du vælger at skulle havde barn nu eller senere, du kan rasikere at dit forhold ikke holder og derfor bliver alene.
Så stil dig selv spørgsmålet: kan min økonomi køre rundt vis jeg får et barn? (til tider dyrt) vil jeg evt kunne klare det alene vis forholdet brister? Alt efter om du er færdig uddannet, vis ikke kan du så klare at passe barn om morgnen inden skole/arbejde, tage i evt skole, hente barnet, få handlet ind, vasket tøj, badet barnet, lave mad, gøre rent, spise med barnet, putte barnet og måske lave lektier efter alt dette er sket på en dag?
Jeg er ikke ude på at snakke dig fra dit ønske men dette er ting jeg måske bare ikke havde tænkt fuldkommen igennem inden min første ( var en upser)
Jeg har været alene med mine piger hele den lilles liv (2 år) og før det var min daværende kæreste ikke meget med om tingene så har stået med alt alene siden min store pige var 4 måneder.
Så selv om det ikke er det man ønsker at skulle stå alene syntes jeg man skal tage det med i sine overvejelser, jeg mente heller ikke jeg skulle blive alene hverken første eller anden gang men sådan er det og den lille pige er fuld tid da hendes far ikke vil kendes ved hende selv om det var planlagt 
Håber det gav lidt mening 
