pain is temporary. Quiting lasts forever.
Krussedulle skriver:
Til ts: hvor er det pisse fedt at se, at du tager ansvar!
man vokser utrolig meget (mental alder) når man får et barn!
Jeg kender en som fik sin første som 16-17 årig, og hun har i dag (som 21-22 årig) 2 velfungerende drenge på snart 5 og 3 år! 
Jeg VED at der bliver set ned på unge mødre, og den generelle holdning er "vent, nyd din ungdom, du er ikke moden nok, du ved ikke hvad det vil sige at have en baby, osv..."
Og ja, det er meget muligt, men en førstegangsmor på 18, ved lige så lidt som en på 35!!!
Og vi snakker ikke om livserfaring, hus eller bil, da det er selvsagt at en på 35 er foran på den front!
Jeg snakker VIDEN om det at have en BABY!
Jeg er ung mor!
Min første søn blev født 4 mdr før jeg blev 19!
Vi havde været kæreste i 3 mdr da jeg blev UPLANLAGT gravid (det var ønsket, bare ikke på det tidspunkt)
Min søn bliver 5 år, og jeg maner ALLE fordomme til jorden!
1. Han er flaskebarn fra dag 5
2. Han kan læse, skrive, stave og regne
3, Jeg TVIVLER på at han ville være et så harmonisk barn, hvis ikke det var fordi at jeg var "voksen" nok til at "magte det"
Vi er gift, og har 3 børn! Og jeg ved at vi har magtet opgaven som forældre bedre end min mands moster på 40 fx!
Tror bare at jeg vil frem til er at alderen ikke er det mest væsentlige!
Og SELVFØLGELIG kan man tage vare på et barn når man er 16 !

En selvfølge er altså at overdrive det.
Ja, alderen betyder ikke noget omkring viden om baby, men det er vores handlinger, vores måde at tale til baby på som gør en stor forskel. Oftest vil en pige på 15 ikke kunne se hvilken virkning hendes handliger/måden at tale til sit barn på i fremtiden.
Der er jo en grund til at mange unge forældre går fra hinanden, ligesom der er en grund til at mange unge mødre har en sag i kommunen. Det er ikke et tilfælde og det er ikke fordi alle er efter dem.
Ja der er også nogle som klarer det flot, men det er langt fra alle og langt fra en selvfølge!
Anmeld