Barn imellem venner?

Har du tænkt på at hvis du så om nogle år møder manden i dit liv, og får børn med ham, så har du børn med 3 forskellige mænd ?

Ikke at der er noget galt i det, men det er måske noget du også skal tænke over, om det er noget du vil

k skriver:

det eneste jeg tænker når jeg læser det er: velkommen til den moderne familie år 2012

jeg tror det ville blive svært at få til at fungere, og ved ikke om jeg selv kunne gøre det men det kan stensikkert godt lade sig gøre

hvis det skulle blive aktuelt er det vigtiste at i har aftalt spillereglerne fra start af! der skal være klare linjer, ellers ender det bare helt galt!

Alt skulle self være klarlagt fra starten.-og selv der var det jo ikke sikkert at det ville ende lykkeligt, men den risiko er der jo altid. 
Det her er som sagt bare noget jeg går og pusler med som en mulighed.

Jeg er glad for at det ikke er alle der dømmer det til helvede lige fra starten.

Anonym skriver:

Seriøst? Så hvis det ikke holdte med den første mand, så har man kun 1 chance tilbage. Thats it?

Ja, hvis ikke der skal mere til at ødelægge en barndom, så ved jeg sgu ikke hvad jeg skal sige...

Ja så ville jeg ikke få flere børn...jeg ville vente til jeg var i et forhold så jeg ikke endte med at alle mine børn skulle afsted forskellige steder hver anden weekend. Tænk hvis du efter dit andet barn vil have et tredje og din ven ikke vil have en til med dig...går du så ud og finder en tredje far?

Gry91 skriver:

Har du tænkt på at hvis du så om nogle år møder manden i dit liv, og får børn med ham, så har du børn med 3 forskellige mænd ?

Ikke at der er noget galt i det, men det er måske noget du også skal tænke over, om det er noget du vil

Det er helt sikkert med i overvejelserne, og det ville da være en "ulempe" så at sige. men nu er jeg selv et meget åbent menneske, og som jeg ser det nu, ville det jo ikke være livsødelæggende som sådan.

Min eventuelt fremtidige fantasimand, skulle være ret så openminded under alle omstændigheder

Anonym skriver:

Alt skulle self være klarlagt fra starten.-og selv der var det jo ikke sikkert at det ville ende lykkeligt, men den risiko er der jo altid. 
Det her er som sagt bare noget jeg går og pusler med som en mulighed.

Jeg er glad for at det ikke er alle der dømmer det til helvede lige fra starten.

som du selv siger er der ALTID en chance for det ender galt..

må dog være ærlig og sige jeg desværre tror chancen er større hvis det er venner imellem, da man nok lynhurtig kan komme til at føle sig overset hvis den ene part for en kæreste osvosv..

men jeg mener bare at vi efterhånden lever i et SÅ moderne samfund, hvor folk som enlige kan få et barn, og få det til at fungere super godt, så hvorfor sku et vennepar dog ikke kunne få et barn og få det til at fungere mindst ligeså godt

mor:) skriver:

Ja så ville jeg ikke få flere børn...jeg ville vente til jeg var i et forhold så jeg ikke endte med at alle mine børn skulle afsted forskellige steder hver anden weekend. Tænk hvis du efter dit andet barn vil have et tredje og din ven ikke vil have en til med dig...går du så ud og finder en tredje far?

Ved du hvad, det kunne jeg meget vel finde på. For det mener jeg ærlig talt ikke er det værste i verden når man sammenligner med de syge ting folk nogen gange udsætter deres børn for.

-og så vidt jeg ved er vi i år 2012, og jeg tror ikke længere at man bliver brændt på bålet for den slags.

Anonym skriver:

Det er helt sikkert med i overvejelserne, og det ville da være en "ulempe" så at sige. men nu er jeg selv et meget åbent menneske, og som jeg ser det nu, ville det jo ikke være livsødelæggende som sådan.

Min eventuelt fremtidige fantasimand, skulle være ret så openminded under alle omstændigheder

Det er jo ikke et større problem end man gør det til nej

Men hvis man i forvejen ikke var interesseret i at "ende" sådan, så er planen nok ikke så god

I sidste ende er det jo også kun jer der kan mærke om det er noget for jer  

k skriver:

som du selv siger er der ALTID en chance for det ender galt..

må dog være ærlig og sige jeg desværre tror chancen er større hvis det er venner imellem, da man nok lynhurtig kan komme til at føle sig overset hvis den ene part for en kæreste osvosv..

men jeg mener bare at vi efterhånden lever i et SÅ moderne samfund, hvor folk som enlige kan få et barn, og få det til at fungere super godt, så hvorfor sku et vennepar dog ikke kunne få et barn og få det til at fungere mindst ligeså godt

Jeg håber osse at vores samfund efterhånden er i stand til at håndtere den slags. Mine tanker har drejet sig hen ad donor (om nogle år, hvis alt gik helt skidt) men på den her måde får barnet jo en far der er til stede. + at vi ville slippe for alt det der med at gå fra hinanden, og først der finde ud af at vi er dybt uenige, fordi vi er vrede på hinanden og nogen er blevet trådt på følelserne osv.

Zafir skriver:

Go for it. Men sørg for at have aftaler skrevet ned, så I slipper for ting, når og hvis I får kærester hver i sær

Tro mig. Det er som sagt bare noget jeg går og pusler med, og det er ikke en beslutning jeg tager let på. Så jeg ville helt klart sørge for at alt var planlagt ned til mindste detalje, hvis det altså nogensinde kommer dertil.

Barnets tarv kommer altid til at gå forud for alt andet. -og det har det osse altid gjort med min søn.