Skal ikke misforstås, jeg elsker mit barn....

sarahb skriver:

Lige præcis. Tror bestemt det er en seperationsangsten.
De skal være klisteren på en hele tiden.

Bare rolig det går over

Lyder godt.. tusind tak.. hvor lang tid plejer den fase at vare??

Anonym skriver:

Lyder godt.. tusind tak.. hvor lang tid plejer den fase at vare??

Janni. skriver:

du er ikke alene.

Det kunne ligeså godt være mit barn som du beskriver…

Jeg tror det er en periode, de små skal igennem.

Er det rigtig?? Ej tak.. Ja kan også se vores er nogenlunde lige gamle..

sarahb skriver:

Altså ved Jonas tog det vel 1.5 måneds tid

Ok tak.. det kan jeg sagtens overleve   troede det var længere.. men så må det også snart slutte...

Lige nu er det HELT normalt med separationsangst, specielt når h*n lige er startet i dagpleje. H*n skal finde ud af, at selvom I to ikke er ét individ, så forsvinder du ikke. Du kommer tilbage hvad enten h*n er i dagpleje og du er væk i mange timer eller om du lige er på toilettet i 2 minutter.

Jeg kan godt huske hvor frustrerende det var dengang Thias var i den fase! Jeg kunne ikke engang gå ud og tisse, uden at han græd. Det var rigtig hårdt, men husk hele tiden på at det går over!

Og så forsøg at give dig selv lov til at nyde din tid alene, slap af, tag fodbad, se dit yndlingsprogram eller film osv. Hvad du nu har lyst til for at fylde op med lidt mere overskud!

Husk det går over, husk at bede om hjælp og husk at få et pusterum

Anonym skriver:

Ok tak.. det kan jeg sagtens overleve   troede det var længere.. men så må det også snart slutte...

Anonym skriver:

Ja måske folk pynter på det.. ved jeg ikke..
Men jeg synes det er overvældende hårdt.. når jeg så folk i familien eller venner med børn så synes jeg slet ikke de har eller kæmper med de samme ting.. de virker så rolige, stille og nemme..

Jeg ved godt at det er rigtig svært at lade være med at sammenligne sit barn med andre og sig selv med andre mødre. Men prøv om du kan, for alle børn er forskellige! Nogle er mere krævende end andre og nogle har mere overskud til det end andre.

Og husk, at dit barn godt kan tåle og være sur i noget tid mens du ordner det som skal ordnes. Det lærer også dit barn at være sig selv. Selvfølgelig ikke længe ad gangen, da h'n er ved at lære, at du kommer igen. Så tryghed og nærhed er selvfølgelig også rigtig vigtigt!

sarahb skriver:

Ja det er hårdt, men heldigvis går det over. Jeg husker at stå og lave mad med et skrigende barn der kun tiede stille når man bar ham, men det kan man jo ikke når der skal hældes kogende vand fra
Men vi overlevede.

Ja det er det samme her.. hvis jeg bare har hende på armen er alt godt  man får sku gode biceps af det..

Ansemusen skriver:

Jeg ved godt at det er rigtig svært at lade være med at sammenligne sit barn med andre og sig selv med andre mødre. Men prøv om du kan, for alle børn er forskellige! Nogle er mere krævende end andre og nogle har mere overskud til det end andre.

Og husk, at dit barn godt kan tåle og være sur i noget tid mens du ordner det som skal ordnes. Det lærer også dit barn at være sig selv. Selvfølgelig ikke længe ad gangen, da h'n er ved at lære, at du kommer igen. Så tryghed og nærhed er selvfølgelig også rigtig vigtigt!

Men hvad hvis det er en låge der skiller.. så hun kan se jeg er der igennem tremmerne.. jeg snakker til hende og synger osv.. OG far og alt hendes legetøj er jo på den anden side.. så kan hun jo gå hen til ham..
Men hvis f.eks han giver hende aftensmad og jeg står i køkkenet så græder hun, skriger og vil ikke spise.. lige så snart vi bytter plads og far går i køkkenet.. så hygger hun sig, pludre og spiser.. hmmmm..

Ansemusen skriver:

Lige nu er det HELT normalt med separationsangst, specielt når h*n lige er startet i dagpleje. H*n skal finde ud af, at selvom I to ikke er ét individ, så forsvinder du ikke. Du kommer tilbage hvad enten h*n er i dagpleje og du er væk i mange timer eller om du lige er på toilettet i 2 minutter.

Jeg kan godt huske hvor frustrerende det var dengang Thias var i den fase! Jeg kunne ikke engang gå ud og tisse, uden at han græd. Det var rigtig hårdt, men husk hele tiden på at det går over!

Og så forsøg at give dig selv lov til at nyde din tid alene, slap af, tag fodbad, se dit yndlingsprogram eller film osv. Hvad du nu har lyst til for at fylde op med lidt mere overskud!

Husk det går over, husk at bede om hjælp og husk at få et pusterum

Tak for dit svar.. ja det er virkelig hårdt!! Men der hvor jeg har lidt svært ved at skelne mellem at skulle være "hård" eller betænksom er fordi hun har ALDRIG ville have jeg gik på toilettet.. hun følger en over alt og har kun sjældne gange kunne lege selv.. men nu kan jeg godt mærke det er blevet værre pga dagpleje start osv.. men folk siger jeg bare skal gå på wc også må hun græde, eller sætte gitter op når jeg laver mad fordi hun skal lære det.. og det kan jeg til dels godt give ret i, MEN nu hvor det jo er den seperations fase, tænker jeg om det skader hende?? Også vi lige venter med det kontante til hun har fået hver dag i dagplejen, er ovre den vilde fase osv??