jeg er så trist

Hov kan se at jeg måske misforstod dit indlæg. Hvis det drejer sig om at manden forventer dyre gaver. Må dubo gøre det kLart at det har du ikke penge til. Jeg ville aldrig købe en iphone til andre end mig selv. Hvis nogle vil have så dyr en gave må de enten selv købe den eller selv betale noget af den. 

Prinsesse2ben skriver:

Jeg kan sådan set godt forstå TS. Hendes mand forventer selv playstation, iphone osv, så han har jo åbenbart nogle forventninger som han ikke selv kan leve op til, jul eller ej ! 

 

Jeg læser det heller ikke som om at TS forventer en dyr gave, men blot håber på en hyggelig dag, hvor hendes mand måske vil overraske hende lidt  

NETOP! tak for forståelsen..

Anonym skriver:

Hov forresten glemte lige at skrive noget,

Da jeg for ½ år siden blev uddannet havde han lovet at lave mad og hygge om mig, men i stedet endte det med at han spillede computer og jeg spiste en rugbrødsmad.

Mine forældre gav mig en gave, men havde nærmest ikke tid til at aflevere den, da de havde travlt med en masse andet.

Jeg har mistet ALLE mine veninder fordi jeg har fået børn meget tidligt og de endnu ikke har børn. Jeg har ingen tilbage! Jeg kan ikke bare ringe og snakke med nogen fordi der ikke er nogen der lytter.

Hvis bare min kæreste ville hygge om mig, værdsætte mig osv så ville jeg være evigt taknemmelig. Men denne dag der nærmer sig er bare så traumatisk for mig og netop derfor bliver jeg ked af at han ikke har udtænkt noget der lige kunne være mig, men i stedet har måtte købe hvad han nu kunne låne sig frem til.

Åh sikke dog en redelighed Synes virkelig du skal tage en snak med din mand om hvordan du har det. Når det så falder på plads så er det dine forældres tur til at få en lille snak. Du må virkelig åbne dit hjerte og sige hvor ked du bliver og skuffet. At du har behov for deres nærvær og kærlighed og at de holder det de lover.

Chalala85 skriver:

Har du overvejet at tage en snak med din mand og din familie om hvad du føler?

Det ville jeg helt sikkert gøre. Hvis ikke du melder ud så er der ingen der lægger mærke til det.

Ja jeg har sagt det til mine forældre at jeg var ked af at de ikke bare lige kunne tegne et flag på en kovert eller andet hvori pengene kunne ligge. Og har endda sagt at jeg hellere ville med dem en tur ud og købe noget for ellers ryger pengene flusk ind i madbudgettet. 

Min kæreste - åhh han ved lige nøjagtigt hvordan jeg har det.. Jeg har grædt mange tårer overfor ham hvor jeg har forklaret ham mine følelser ift med min fødselsdag og hvert år lover han mig at det nok bliver bedre næste år osv.

Anonym skriver:

jeg har fødselsdag om to dage. ja det er et skide dårligt tidspunkt ift økonomi og gaver osv... Dec. er dyr nok i forvejen, men jeg har jo ikke valgt hvornår min mors termin skulle være og alligevel er det mig der bliver skraffet for det hele tiden.

Min kæreste skulle for det første låne penge for overhovedet at kunne købe en gave til mig til jul og nu her til min fødselsdag fordi han ikke havde tænkt over at spare op og fordi de penge han havde har han brugt på sig selv.
Alene det har jeg været super ked af og frabedte mig faktisk at han overhoved købte noget, da lånte penge jo skal betales tilbage og han ingen har at betale dem med.

Vi sidder så i bilen på vej hjem og han siger at nu må jeg ikke forvente for meget af min fødselsdagsgave for han havde jo ikke haft så mange penge (de er jo brugt på ham selv) og min julegave var ret dyr (ca 2000 kr) så derfor var der ikke meget tilbage af de lånte penge til at købe fødselsdagsgave for. Jeg kan ikke dy mig og siger med lidt sur mine at han jo også kun har vidst i 1 år at min fødselsdag og julen ramte sammen og selvfølgelig ikke har haft tid til at spare op. Men jeg kan bare mærke at jeg bliver SÅ ked af det! Når han har fødselsdag får han for min. 1500 kr HVERT år og til jul får han for min. det samme! Men fordi jeg har fødselsdag 3 dage efter jul så kan jeg sørme ikke få store gaver!

Det lyder måske ret overfladisk, men for jer der også har fødselsdag tæt på jul, ved nok hvad jeg mener. Når man år efter år efter år bliver overset på sin fødselsdag fordi folk er for trætte og udkørte efter julen, så føler man sig meget uelsket og uønsket hvilket resulterer I at jeg i hvert fald, har brug for ekstra opmærksomhed fra min kæreste på den dag! Men jeg føler bare min kæreste er en kold skid der er fuldstændig ligeglad med mig på trods af at han rent faktisk udemærket godt ved hvordan jeg har det med min fødselsdag.

De sidste par år har jeg fået et kort hvori der stod at min gave var en teater tur (der aldrig er blevet til noget - det er 2 år siden nu), et gavekort til et center på 400 kr sidste år.

Hvad skal jeg gøre ved problemet Det fylder utrolig meget i mit lille hovedet!

Jeg har selv fødselsdag i december. En uge før jul præcist. Jeg har så i stedet haft det "problem" at folk slog julegave og fødselsdagsgaven sammen. Det var jeg træt af. Så hellere få 2 billigere gaver end 1 dyr gave der både tæller som fødselsdags og julegave. Og det bad jeg folk om. Siden har det ikke været et problem.

 

Men jeg synes derimod at du har haft rig mulighed til at gøre noget ved det problem. Hvis du synes han giver alt for billige gaver i forhold til hvad du giver ham, så AFTAL et beløb i giver for til fødselsdag og jul.

Eller... Du kan give ham en ligeså billig gave som han giver dig til hans næste fødselsdag. Det behøver da absolut ikke være noget på hans ønskeliste???

 

Gaia skriver:

Måske skulle i/ du ikke købe for så mange penge til hinanden... Gaver tIl 2000 wow altså en standard i ligger for dagen. I ruinerer jo hinanden. Hvad med i stedet for dyre gaver et par gange om året, at i så fe.ak tog ud og spise en middag sammen i ny og næ og på den måde viste hinanden at i elsker hinanden. Når han skriver dyre ting ned må du jo i princippet selvom oM du køb dem.  Køb noget billigerre end de dyre ting. Man kan sagtens købe fine gaver for rimelige penge f.eks tøj, en film, og måske ethjemmelavet gavekort til sex. Det kunne være tre gaver som der kunne gives til rimelige penge. Når der bruges så mange penge til den ene ( ham) forventer den anden ( dig) også store dyre gaver. Hvilket du så ikke kan få. Det er så ligemed skuffelse og tristhed hos dig, hvilket igen føre til problemer hos jer. Altså i skal tilbage til den gamle dyd/ værdi om at gaver ikke behøver koste en formue for at være gode og at det er tanken der tæller håber du får en dejlig fødselsdag  

Ja det er en god ide at aftale at købe for mindre, men pengene er der, min kæreste prioriterer bare at købe ting til sig selv. Men jo det er klart noget jeg vil tage op med ham.

Anonym skriver:

Ja jeg har sagt det til mine forældre at jeg var ked af at de ikke bare lige kunne tegne et flag på en kovert eller andet hvori pengene kunne ligge. Og har endda sagt at jeg hellere ville med dem en tur ud og købe noget for ellers ryger pengene flusk ind i madbudgettet. 

Min kæreste - åhh han ved lige nøjagtigt hvordan jeg har det.. Jeg har grædt mange tårer overfor ham hvor jeg har forklaret ham mine følelser ift med min fødselsdag og hvert år lover han mig at det nok bliver bedre næste år osv.

hmm ja så ved jeg snart ikke hvad du skal gøre. Planlægge dagen selv måske for virkelig at vise hvad du mangler? Men ved ikke om det vil hjælpe hvis du har sagt det så mange gange før allerede

Anonym skriver:

jeg har fødselsdag om to dage. ja det er et skide dårligt tidspunkt ift økonomi og gaver osv... Dec. er dyr nok i forvejen, men jeg har jo ikke valgt hvornår min mors termin skulle være og alligevel er det mig der bliver skraffet for det hele tiden.

Min kæreste skulle for det første låne penge for overhovedet at kunne købe en gave til mig til jul og nu her til min fødselsdag fordi han ikke havde tænkt over at spare op og fordi de penge han havde har han brugt på sig selv.
Alene det har jeg været super ked af og frabedte mig faktisk at han overhoved købte noget, da lånte penge jo skal betales tilbage og han ingen har at betale dem med.

Vi sidder så i bilen på vej hjem og han siger at nu må jeg ikke forvente for meget af min fødselsdagsgave for han havde jo ikke haft så mange penge (de er jo brugt på ham selv) og min julegave var ret dyr (ca 2000 kr) så derfor var der ikke meget tilbage af de lånte penge til at købe fødselsdagsgave for. Jeg kan ikke dy mig og siger med lidt sur mine at han jo også kun har vidst i 1 år at min fødselsdag og julen ramte sammen og selvfølgelig ikke har haft tid til at spare op. Men jeg kan bare mærke at jeg bliver SÅ ked af det! Når han har fødselsdag får han for min. 1500 kr HVERT år og til jul får han for min. det samme! Men fordi jeg har fødselsdag 3 dage efter jul så kan jeg sørme ikke få store gaver!

Det lyder måske ret overfladisk, men for jer der også har fødselsdag tæt på jul, ved nok hvad jeg mener. Når man år efter år efter år bliver overset på sin fødselsdag fordi folk er for trætte og udkørte efter julen, så føler man sig meget uelsket og uønsket hvilket resulterer I at jeg i hvert fald, har brug for ekstra opmærksomhed fra min kæreste på den dag! Men jeg føler bare min kæreste er en kold skid der er fuldstændig ligeglad med mig på trods af at han rent faktisk udemærket godt ved hvordan jeg har det med min fødselsdag.

De sidste par år har jeg fået et kort hvori der stod at min gave var en teater tur (der aldrig er blevet til noget - det er 2 år siden nu), et gavekort til et center på 400 kr sidste år.

Hvad skal jeg gøre ved problemet Det fylder utrolig meget i mit lille hovedet!

Hej du.
Hvis jeg var jer ville jeg skrue ned for det gaveræs. Hvis vi herhjemme havde så mange penge, at vi ku gi gaver til hinanden for ca. 3000 om året, ville de helt sikkert blive brugt på noget bedre end gaver...
Man bliver kun skuffet og ked når der bliver forventet så meget.
Min kæreste giver mig hverken jule eller fødselsdagsgave, jeg skal være heldig hvis jeg får en buket blomster en gang om året (læs: Jeg bliver ved med at presse på at han skal købe blomster, som han til sidst gør).
Men når han så lige pludselig kommer med en lille gave, så betyder den bare så enormt meget, fordi jeg så ved at han virkelig har tænkt på mig..

Jeg køber gaver til ham, fordi jeg ikke kan lade være, men det gør ikke at jeg bliver skuffet når jeg intet får fra ham..

Jeg håber virkelig i finder en løsning, så i begge bliver glade og tilfredse...

Gaver skal ikke handle om at "når jeg giver skal du også" Det skal handle om at man faktisk har LYST til at give hinanden en gave man har ønsket sig ! 

Her er det ikke hvert år vi giver fødselsdagsgaver, ofte tager vi ud og spise og i bio sammen på hinandens fødselsdage. I år gav vi hinanden en tur til england, sådan et minicruise. en kæreste tur før vi skal være forældre til februar. 

Til jul plejer vi heller ikke altid at give gaver, vi havde faktisk aftalt at vores gaver til hinaden i år er de nye madrasser vi har købt her i december. Men min kæreste fik lyst til at give mig en julegave, og fortalte at han købte gave til mig, så jeg også havde mulighed for at købe en gave. 

Vi snakker ALDRIG om hvor meget vi skal bruge på hinaden, det handler for os ikke om prisen. Vi har fælles økonomi og derfor kommer pengene samme sted fra, og derfor er det ikke pengene vi går op i men gaven ! 

Jeg købte en oplevelse, ølsmagning for 2 til min kæreste, og jeg fik et digitalkamera. Han havde hørt mig sige for lang tid siden at jeg manglede sådan et, og derfor købte han det for at gøre mig  glad. 

Jeg synes i skal vælge at aftele ikke at give hinanden gaver næste år, da det tydeligvis er blevet et spørgsmål om størrelse og skuffede miner, derfor synes jeg at i skulle tag at tage ud og opleve noget sammen, og så give hinanden det.

Når gaver bliver en forpligtelse så er det ikke noget som helst værd mere.

Det skal siges at jeg absolut ikke er skuffet eller sur hvis vi ikke giver gaver, jeg blev til gengæls virkelig glad og overrasket over at min søde kæreste valgte at huske at jeg for laaaaang tid siden havde sagt jeg manglede sådan et kamera og så købte det til mig, da jeg mindst ventede det ! for mig betyder det mere end at man SKAL give hinanden gaver i samme prisklasse !

Vores gaver var i år ikke i samme prisklasse, min til ham kostede 300 og den jeg fik af ham kostede 600, og vi blev bare skide glade begge to. Hvad betyder det så med prisen når alle er glade.

Jeg håber i finder ud af det, for gaver er ikke hyggelige når det bliver en forpligtelse.  

Chalala85 skriver:

Åh sikke dog en redelighed Synes virkelig du skal tage en snak med din mand om hvordan du har det. Når det så falder på plads så er det dine forældres tur til at få en lille snak. Du må virkelig åbne dit hjerte og sige hvor ked du bliver og skuffet. At du har behov for deres nærvær og kærlighed og at de holder det de lover.

Jeg har forsøgt at sige det, og der bliver lovet at det nok skal blive bedre, men det er endnu ikke sket. Overvejer at melde mig helt udd af familien for at undgå disse skuffelser. Et eks. er også at jeg aldrig har fået af vide at mine forældre elsker mig osv.. Føler mig mere til besvær end noget andet.