Har du tilgivet utroskab?

Nej jeg ville ikke tilgive hvis min mand var utrolig, hvis han er mig utro så betyder jeg åbenbart ikke nok for ham og så er jeg smuttet med vores børn.

Har din mand/kæreste været dig utro og har du valgt at tilgive det? I så fald, hvordan?

Ja og det gik helt galt, min daværende forlovede ville ikke have sex med mig.. Og jeg havde en klar fornemmelse af der var en anden, det viste sig at han havde sex med sin kammerat, ja du læser rigtigt... MED EN MAND... Han lovede bod og bedring, det var jo bare noget han skulle prøve. Men det skete igen.. Og herefter gik det hårdt ned af bakke, for i hans kultur er det at være sammen med en af samme køn ikke en mulighed.. Han er muslim... Herefter blev det værre og værre, han nedværdigede mig og brugte min barndom som incest offer som våben imod mig og gjorde mig den skyldige i min fars misbrugl.. At jeg var så krævende seksuelt at jeg end ikke fom lille 6årig pige forførte min far.... Få måneder senere stoppede jeg forholdet og det endte med forfølgelse og dødstrusler fra hans side...

Jeg fortrydder ikke jeg var sammen med ham og heller ikke at jeg tilgav ham, for så havde jeg ikke haft min skønne danske mand idag.. Og jeg har lært 2 ting af mit forhenværende forhold:

1. At jeg kan tilgive utroskab en gang.. For vi kan alle fejle, men 2 gange er en vane..

2. At uanset hvor mit forhold nu ender, vil mit liv altid blive med en dansk mand. Ikke at jeg er rasist el. har noget imod andre blandede par, min mor er selv gift med en skøn mand fra Srilanka sort som kul .. Men fordi jeg efter næsten 9år med en mand fra et andet land ved at der er en ekstra dimension og forskelle der gør det endnu sværere.. Og jeg orker det ikke igen, et forhold med en fra min egen kultur er rigeligt arbejde..

Hvis min nuværende mand var mig utro, ville jeg klart tilgive ham. Men kun en gang og han får aldrig at vide at jeg tænker sådan.. Vil ikke friste ham med et frikort på forhånd.. Jeg ville være sindsygt såret og jaloux og han måtte bare tage det med.. For når man fejler har det en konsekvens og tillid er noget man skal fortjene.

Jeg håber i får det løst, men husk en gang er en fejl.. Mere end det er en vane og tro mig jeg ved det.. Dette er ikke den eneste gang jeg har prøvet det, har desværre haft flere partnere, der var utro.. De valgte dog kvinder..

Jeg har tilgivet det... Men aldrig glemt det...

Da jeg fandt ud af det, (vi var på ferie med hans forældre) flippede jeg og gik fra ham... (Vækkede hans far midt om natten og spurte om han ville køre mig og vores søn til den nærmeste togstation, uden at fortælle hvorfor vi ville hjem)

Min kæreste valgte selv og fortælle hans far hvorfor vi var taget hjem, da han kom tilbage.

Dagene efter blev min kæreste ved med og sige undskyld, og om han på nogen måde kunne gøre det godt igen...

Vi snakkede rigtig meget om det, hvorfor han ikke kunne "nøjes" og hvorfor lige netop hende. (Det skal siges at det ikke kun var utroskab... de havde snakket om og flytte sammen) Jeg sagde at vi måtte give det tid, for var i tvivl om, at jeg kunne komme videre...

Efter et par uger, flyttede han ind igen til os. Jeg fik lov til og tjekke hans mobil, facebook, what ever, hvis jeg følte jeg havde behov for det. (Har jeg stadig en gang imellem, når jeg bliver lidt for mistænksom) men det er måske 2 gange om året...

Men det kommer an på hvem man er, og om man kan leve med det... man vil ikke gå og tænke på dem sammen konstant, men det vil komme op en gang imellem...

Mig og min kæreste har nu været sammen i 5 år, og det er 2 år siden det skete... Vi elsker hinanden utrolig højt, og vi er gået fra og være "Kærester" til mere bedste venner, med fordele...

For at forklare forskellen:

"Kærester": Masser sex, prøvede at fremstå perfekt hele tiden, nervøs for om man var god nok, skjulte de dårlige ting osv....

Bedste venner med fordele: Kun sex når vi begge har lyst til det. (sagde til ham igår at jeg godt ville nusse, men havde ikke lyst til sex, og slet ikke sympatisex), kan ligne lort uden og føle mig forlegen i hans selvskab, vi fortæller hinanden alt, også selvom det såre en smugle...

Jeg vil faktisk sige vores forhold er blevet bedre siden, men er ikke sikker på jeg vil igennem den kamp igen, for at komme til det her resultat... For det var en virkelig hård kamp med masser af tåre indblandet. Plus jeg ikke tror jeg kommer til og stole på ham 100% igen... men tror vi kan snige os op på 98%...

Find ud af med dig selv om det er det værd, at tage de kamparr der følger med.

Håber ikke det er for forvirrende og læse.. og held og lykke med dit valg

Ravnholt skriver:

Jeg har tilgivet det... Men aldrig glemt det...

Da jeg fandt ud af det, (vi var på ferie med hans forældre) flippede jeg og gik fra ham... (Vækkede hans far midt om natten og spurte om han ville køre mig og vores søn til den nærmeste togstation, uden at fortælle hvorfor vi ville hjem)

Min kæreste valgte selv og fortælle hans far hvorfor vi var taget hjem, da han kom tilbage.

Dagene efter blev min kæreste ved med og sige undskyld, og om han på nogen måde kunne gøre det godt igen...

Vi snakkede rigtig meget om det, hvorfor han ikke kunne "nøjes" og hvorfor lige netop hende. (Det skal siges at det ikke kun var utroskab... de havde snakket om og flytte sammen) Jeg sagde at vi måtte give det tid, for var i tvivl om, at jeg kunne komme videre...

Efter et par uger, flyttede han ind igen til os. Jeg fik lov til og tjekke hans mobil, facebook, what ever, hvis jeg følte jeg havde behov for det. (Har jeg stadig en gang imellem, når jeg bliver lidt for mistænksom) men det er måske 2 gange om året...

Men det kommer an på hvem man er, og om man kan leve med det... man vil ikke gå og tænke på dem sammen konstant, men det vil komme op en gang imellem...

Mig og min kæreste har nu været sammen i 5 år, og det er 2 år siden det skete... Vi elsker hinanden utrolig højt, og vi er gået fra og være "Kærester" til mere bedste venner, med fordele...

 

For at forklare forskellen:

"Kærester": Masser sex, prøvede at fremstå perfekt hele tiden, nervøs for om man var god nok, skjulte de dårlige ting osv....

Bedste venner med fordele: Kun sex når vi begge har lyst til det. (sagde til ham igår at jeg godt ville nusse, men havde ikke lyst til sex, og slet ikke sympatisex), kan ligne lort uden og føle mig forlegen i hans selvskab, vi fortæller hinanden alt, også selvom det såre en smugle...

 

Jeg vil faktisk sige vores forhold er blevet bedre siden, men er ikke sikker på jeg vil igennem den kamp igen, for at komme til det her resultat... For det var en virkelig hård kamp med masser af tåre indblandet. Plus jeg ikke tror jeg kommer til og stole på ham 100% igen... men tror vi kan snige os op på 98%...

Find ud af med dig selv om det er det værd, at tage de kamparr der følger med.

Håber ikke det er for forvirrende og læse.. og held og lykke med dit valg

Jeg har også haft den tanker, at kommer vi gennem det her kan det være med til at bringe os tættere sammen. Allerede nu har vi snakket meget mere om følelser end vi gjorde før.

Anonym skriver:

Har din mand/kæreste været dig utro og har du valgt at tilgive det? I så fald, hvordan?

Nej det har jeg ikke, og kommer aldrig til det (tror jeg) - for tror helt ærligt, at hvis min kæreste gjorde det, ville han gøre det igen.. Har taget ham 7-8gange i at onanere og så lyve om det, HVER gang, så selvfølgelig ville han lyve hvis han var mig utro, og tilgav jeg det - ville han lyve om det igen, hvis han gjorde det.. Så en gang, ville være sidste gang  

Jeg tilgav min x mange mange gange - og gør det aldrig igen... Aldrig utroskab... Hvad der ikke er kommet frem siden  Jeg har ingen anelse om hvor mange piger der lå i min seng, mens jeg har været på arbejde (han var arbejdsløs), og været i min lejlighed, men jeg har fået besked på et par stykker, der selv har fortalt det... Efter han flyttede fandt jeg 4-5 forskellige simkort, som han havde gemt i tøjskabet  Han arbejdede som dj i weekenderne og tog forlovelsesringen af hver gang... Han gjorde en pige gravid - og jeg kan blive ved... Det holdte i 1½ år, så kunne jeg ikke mere  Det endte med et forstuvet haleben, men det var det værd!

4 år efter fandt jeg mit livs kærlighed - han har den samme holdning til utroskab som mig, for han havde også en kæreste der ikke kunne nøjes med en 

Jeg har engang for Maaange år siden tilgivet en x for at ha været utro, men som skrevet er han en X, jeg kunne aldrig glemme det... Skændes vi jokkede jeg rundt i det... Det blev aldrig godt.

Nu har jeg en mand og to børn, hvis han kyssede en anden eller skrev dirty med en anden, jamen så ville jeg blive skilt på stedet, jeg ville ikke kunne tilgive 100% og jeg ville aldrig glemme det....

Jeg ville tjekke ham, udspørge ham osv. det ville blive rent helved for os begge.....

Anonym skriver:

Har din mand/kæreste været dig utro og har du valgt at tilgive det? I så fald, hvordan?

Jeg tilgav min ekskæreste at han havde haft et forhold til en anden i flere måneder (vi havde været sammen i 8 år). Men der gik kun en uge inden jeg ikke kunne holde det ud mere, indså at jeg aldrig ville turde stole på ham igen, og sådan et forhold ønskede jeg ikke at leve i...

Vil lige sige at vi i dag snakker fint samme (det er 4 år siden nu), og at jeg efterfølgende har fundet verdens dejligste kæreste, som jeg stoler fundt og fast på Det er det hele værd at finde en man kan stole på...!

nathja skriver:

nej aldrig og kommer heller ikke til det hvis min mand er mig utro bliver han drønet ud, uanset hvordan og hvorledes, om det så bare er kysseri så ryger han..

Jeg er helt enig, selv kysseri er slemt nok.  Min kæreste skulle ikke engang nå at røre en andens læber før jeg var skredet, fuld eller ej, er man sammen så er man sammen.

GønskE skriver:

Nej det har jeg ikke, og kommer aldrig til det (tror jeg) - for tror helt ærligt, at hvis min kæreste gjorde det, ville han gøre det igen.. Har taget ham 7-8gange i at onanere og så lyve om det, HVER gang, så selvfølgelig ville han lyve hvis han var mig utro, og tilgav jeg det - ville han lyve om det igen, hvis han gjorde det.. Så en gang, ville være sidste gang  

Undskyld jeg spørger. Men er det et problem at din kæreste onanere, siden han lyver om det?

Jeg kan SLET ikke se sammenligningen mellem onani og utroskab.

Jeg stiller IKKE dette spørgsmål for at nedgøre dig. Men vil gerne forstå hvordan du sammensætter de to ting.