Har du tilgivet utroskab?

ja det har jeg mange gange  meeen det er aldrig glemt da det var personer i min familie....men er ikke sammen med ham den dag idag men har 2 piger med ham

Tusinde tak for jeres svar. Jeg kan se, at jeg har fået formuleret mit spørgsmål forkert, for ønskede sådan set blot at høre fra dem der har valgt at tilgive det og høre, hvordan de så var kommet videre i deres forhold. Jeg har den dybeste respekt for dem der siger at de aldrig vil tilgive utroskab - har selv haft den holdning indtil for en uge siden. Nu hvor jeg står midt i suppedasen, kan jeg se hvor langt der er fra hvordan man forventer at reagere og så til hvordan man rent faktisk reagerer. Jeg har valgt at blive i mit forhold, da jeg elsker min kæreste rigtig højt og ser os have en fremtid sammen. Han er manden jeg ønsker at skabe en fremtid med. Nu skal jeg så bare lige have lidt tid til at komme ovenpå på efter denne omgang, for ingen tvivl om, at jeg er ked af det. Vi har snakket meget om det der er sket, hvorfor det skete og om tilliden kan genskabes og hvordan vi genskaber den.

Men tak for jeres svar.

nathja skriver:

nemlig... har ikke noget tilovers for folk der gør den slags..

ALDRIG ville jeg kunne tilgive min kæreste, hvis han bag min ryg kyssede med en anden eller gik i seng med en anden!! Aldrig!

...........min far har været min mor utro og hun tilgav ham. Det har jeg det rigtig mærkeligt med. Jeg tilgiver nok aldrig min far at han har gjort det mod min mor, men jeg elsker min far inderligt højt! Sådan ville jeg dog aldrig have det, hvis det var min kæreste. Var han mig utro, tror jeg meget hurtigt min kærlighed til ham ville forsvinde.

Anonym skriver:

Ja og det gik helt galt, min daværende forlovede ville ikke have sex med mig.. Og jeg havde en klar fornemmelse af der var en anden, det viste sig at han havde sex med sin kammerat, ja du læser rigtigt... MED EN MAND... Han lovede bod og bedring, det var jo bare noget han skulle prøve. Men det skete igen.. Og herefter gik det hårdt ned af bakke, for i hans kultur er det at være sammen med en af samme køn ikke en mulighed.. Han er muslim... Herefter blev det værre og værre, han nedværdigede mig og brugte min barndom som incest offer som våben imod mig og gjorde mig den skyldige i min fars misbrugl.. At jeg var så krævende seksuelt at jeg end ikke fom lille 6årig pige forførte min far.... Få måneder senere stoppede jeg forholdet og det endte med forfølgelse og dødstrusler fra hans side...

Jeg fortrydder ikke jeg var sammen med ham og heller ikke at jeg tilgav ham, for så havde jeg ikke haft min skønne danske mand idag.. Og jeg har lært 2 ting af mit forhenværende forhold:

1. At jeg kan tilgive utroskab en gang.. For vi kan alle fejle, men 2 gange er en vane..

2. At uanset hvor mit forhold nu ender, vil mit liv altid blive med en dansk mand. Ikke at jeg er rasist el. har noget imod andre blandede par, min mor er selv gift med en skøn mand fra Srilanka sort som kul .. Men fordi jeg efter næsten 9år med en mand fra et andet land ved at der er en ekstra dimension og forskelle der gør det endnu sværere.. Og jeg orker det ikke igen, et forhold med en fra min egen kultur er rigeligt arbejde..

Hvis min nuværende mand var mig utro, ville jeg klart tilgive ham. Men kun en gang og han får aldrig at vide at jeg tænker sådan.. Vil ikke friste ham med et frikort på forhånd.. Jeg ville være sindsygt såret og jaloux og han måtte bare tage det med.. For når man fejler har det en konsekvens og tillid er noget man skal fortjene.

Jeg håber i får det løst, men husk en gang er en fejl.. Mere end det er en vane og tro mig jeg ved det.. Dette er ikke den eneste gang jeg har prøvet det, har desværre haft flere partnere, der var utro.. De valgte dog kvinder..

 

Whaaat?  Må jeg spørger hvordan du afslørede ham?

• Nej fy føj og ville ALDRIG tilgive.
  Det er tegn på en ting, manden/kvinden har ikke nok i hvad han/hun har derhjemme

Anonym skriver:

Whaaat?  Må jeg spørger hvordan du afslørede ham?

Fandt ham ovenpå kammeraten i vores seng, han boede hos os en del tid pga. økonomi... Troede jeg...

Jeg er dobbelt moralsk af helvedes til. For jeg ville ikke tilgive utroskab. Derimod har jeg selv været utro(både min mand og alle andre kærester jeg nogensinde har haft) med min bedste ven fra barndommen af. Ingen tvivl om at jeg elsker min mand, men min ven, vi kender hinanden så godt, elsker hinanden, desværre kan vi ikke få hinanden. Har af respekt for min mand valgt at droppe kontakten til min ven de næste par år.

Min kæreste er som sagt kommet over det, han stoler på mig, og ved at jeg idet mindste er ærlig omkring utroskab. Men om han nogensinde kommer til at se på mig på samme måde som før jeg lavede de ting, ved jeg ikke, og det knuser mit hjerte at jeg har været så led ved ham. Men han var ingen engel selv, ignorerede mig når jeg havde det svært- og ja, så søgte jeg derhen hvor jeg vidste jeg ville få den nærhed jeg længtes efter.

Anonym skriver:

Fandt ham ovenpå kammeraten i vores seng, han boede hos os en del tid pga. økonomi... Troede jeg...

Argh, sikke et chok?!?

Hvordan reagerede de, da de så dig?