Men tror du skal gøre op med dig selv, om du vil kæmpe for amningen, eller om du vil trække stikket ud? For hvis du skal have det op og køre igen, så skal du smide erstatningen ud.. Jo mere erstatning hun spiser, jo mindre mælk får du, og så selvom det ikke er hver dag hun får det.. Så skal i tage en dag/et par dage i sengen, hvor hun bare får lov til at ligge og bruge dig som sut, så du får det tabte tilbage. Luk verden ude, mens det står på, så skal det nok gå 
Men hvis du vil over på erstatning, skal du også tænke over, hvordan du gør det, så du ikke risikerer brystbetændelse..
Det er noget "værre" noget med den amning der, fordi man altid tænker på, om de nu også har fået nok? Har JEG nok til at mætte? Fik hun nu også hvad hun skulle have? Hvad nu hvis hun pludselig er sulten igen om en time, så har jeg jo ikke nok? Der ér det bare lettere med flasken, for der kan man følge med, og der er der altid så man kan lave noget..
Men må indrømme, at jeg savnede at amme Cajsa da jeg først valgte at stoppe.. Det gjorde det lettere, men når jeg nu ved (og allerede vidste på det tidspunkt), at jeg formentlig ikke fik flere børn, så var det ikke en sjov beslutning
Jeg elskede at amme Cajsa, men.. Det var de der skrigeture igen..
Men ikke alverdens gode ammehistorier, kunne få mig til at fortsætte amningen på det tidspunkt, og selv om jeg ikke var glad for mit valg, så stod jeg ved det! Og det gør jeg stadig
Jeg fik ikke en glad pige ud af det, fra den ene dag til den anden, men jeg vidste hun i hvert fald var mæt 