DUM: Dea Louise og Rasmus har vundet

kamtok skriver:

Undskyld på forhånd, men du er da utroligt "ubehagelig" her til aften. Kunne det tænkes at du måske lige kunne skrue en anelse ned for temperamentet og måske finde JA-hatten frem? 
- Sorry, men du er jo helt oppe på lakridserne over ingenting.. Hvorfor  

(sidespring) Men hvor er du altså sød, kan godt lide din sammensætning  

Skal vi så LIGE gå efter bolden og ikke personerne piger!!!

Der er ingen grund til at kaste skidt efter hianden..det ved I godt vi ikke vil have mere her på baby.dk, for så lukker vi tråden, mere er der ikke til det.

Så..tilbage til emnet.

Kærligst
Sussie

>> Moderator på baby.dk <<

Nu ved jeg kun hvad jeg har set i D.U.M. og jeg tror simpelthen ikke på, at de har kunnet sammenklippe så mange afsnit med dem uden der er hold i det. Jamen det mener jeg. En nyfødt er ikke en dukke som man bare kan prøve sig med indtil man rammer rigtigt eller andre træder til. Sådan en har virkelig brug for stabilitet fra start af. Nærkontakt, omsorg og ikke mindst håndtering af dens behov med det samme de opstår. Jeg er virkelig ked af det men tror ikke de 2 kan klare det. Det virker ikke sådan..

N&J skriver:

Jeg tror der er mange ting man har svært ved at forstå under sin uddannelse (er selv uddannet pæd. i 2008 - uden at det skal lyde nedladende, mere at jeg kan godt huske mit blødende hjerte for de unge), men når man så kommer ud i virkeligheden, så er virkeligheden bare en anden, og derudover lære man også mange ting løbende gennem uddannelsen, og ændrer løbende holdning til tingene.. 

Men lige med hensyn til børns udvikling, så kan skade altså ske meget tidligt hvis ikke de rette forhold er til stede, spørgsmålet er så om forældrene (uanset hvem de må være) er risikoen værd. 

Jeg ved godt det kan skade. Tro mig. Jeg er selv en af "de børn" der har været udsat for lidt af hvert i barndommen. Så jeg interessere mig RET MEGET for udsatte børn og unge. De har en helt speciel plads i mit sind/hjerte.

Jeg oplevede tilgengæld den gang i sin tid at ingen socialrådgivere forstod mig, eller hvad jeg havde brug for. Ingen lærer/pædagoger hjælp min søster og jeg på trods af tydelige tegn på hvad der foregik i vores hjem.
Men derfra og så til at blive fjernet fra hjemmet. Der er langt for mit vedkommende. Vi havde derimod brug for hjælp. Det havde været rart hvis min far kom til AA møder, og i terapi for hans voldelige adfærd, Eller at min mor havde fået hjælp til at starte et liv med os børn selv, så hun ikke altid vendte tilbage til far. Eller at mor, da jeg SKREG ad ungdomskonsulenter, socialrådgiver, fik hjælp med hendes alkoholproblem og lidelser efter at have levet i det forhold med far og være blevet forladt uden en klink istedet for bare at lade stå til og lade mig inlogere ved diverse familier/venner, det ville have betydet VERDEN for mig den dag i dag.

Igen bliver jeg nødt til at understrege mit ambivalente forhold i det ejg ikke kender alle sagens akter, og hvilke undersøgelser der er blevet lavet. f.eks. får vi jo ikke § 50 undersøgelsen fremlagt, hvilken jeg går ud fra der er lavet, men som vi reelt ikke ved om er gennemført.

Jeg mener bare ikke det var hensigstmæssigt ud fra hvad vi har set at fjerne barnet så hurtigt, uden at give dem en chance f.eks. ved at anbringe dem alle på et hjem. Og så have meget skærpet opsyn når de så skulle hjem og have en hverdag til at fungere.

Det blev lige lidt mere personligt end jeg egentlig vil udstille mig, men da jeg ikke synes om tabuer, så here goes.

Sabina92 skriver:

(sidespring) Men hvor er du altså sød, kan godt lide din sammensætning  

Kofoed. skriver:

Igen enig

Men under alle omstændigheder, så har Rasmus udtalt på deres officielle støttegruppe, at de sandsynligvis først får hende hjem om 8 måneder, at det er formandsbeslutningen om en akut fjernelse der er underkendt.

Der kan, så vidt jeg ved, startes en ny fjernelses-sag ud fra de nuværende præmisser og deres nuværende situation. Det år, hun skulle være anbragt udenfor hjemmet, vil ikke blive underkendt, så før om 8 måneder kan hun ikke komme hjem.

mariamiss6 skriver:

Jeg forstår så bare ikke hvordan du kan tro at du kan tillade dig at forlange at folk taler pænt til dig, hvilket jeg i øvrigt synes jeg gør, og at du så bare skal have lov at bande og skælde og smælde og te dig????

Jeg må sig som Jo, du ramler tit ind i den slags heftige debatter, fordi du ikke selv er særligt sød at debattere med....

Frk-Lotusblomst skriver:

Jeg ved godt det kan skade. Tro mig. Jeg er selv en af "de børn" der har været udsat for lidt af hvert i barndommen. Så jeg interessere mig RET MEGET for udsatte børn og unge. De har en helt speciel plads i mit sind/hjerte.

Jeg oplevede tilgengæld den gang i sin tid at ingen socialrådgivere forstod mig, eller hvad jeg havde brug for. Ingen lærer/pædagoger hjælp min søster og jeg på trods af tydelige tegn på hvad der foregik i vores hjem.
Men derfra og så til at blive fjernet fra hjemmet. Der er langt for mit vedkommende. Vi havde derimod brug for hjælp. Det havde været rart hvis min far kom til AA møder, og i terapi for hans voldelige adfærd, Eller at min mor havde fået hjælp til at starte et liv med os børn selv, så hun ikke altid vendte tilbage til far. Eller at mor, da jeg SKREG ad ungdomskonsulenter, socialrådgiver, fik hjælp med hendes alkoholproblem og lidelser efter at have levet i det forhold med far og være blevet forladt uden en klink istedet for bare at lade stå til og lade mig inlogere ved diverse familier/venner, det ville have betydet VERDEN for mig den dag i dag.

Igen bliver jeg nødt til at understrege mit ambivalente forhold i det ejg ikke kender alle sagens akter, og hvilke undersøgelser der er blevet lavet. f.eks. får vi jo ikke § 50 undersøgelsen fremlagt, hvilken jeg går ud fra der er lavet, men som vi reelt ikke ved om er gennemført.

Jeg mener bare ikke det var hensigstmæssigt ud fra hvad vi har set at fjerne barnet så hurtigt, uden at give dem en chance f.eks. ved at anbringe dem alle på et hjem. Og så have meget skærpet opsyn når de så skulle hjem og have en hverdag til at fungere.

Det blev lige lidt mere personligt end jeg egentlig vil udstille mig, men da jeg ikke synes om tabuer, så here goes.

Ikke at det kan samlignes overhovedet. Og fik heller ikke lige den vinkel på det som jeg ville. HAHA. FLot

Men jeg mener bare at jeg synes det er fint at det er blevet anerkendt fra rettens side at kommune handlede forhastet, hvilket jeg synes de gjorde.
For hvad nu hvis DL og R godt kunne magte opgaventilstrækkeligt, skulle de så ikke have muligheden for at bevise dette. - dog stadig med opsyn eftersom kommune jo havde øje på dem?
Eller skal vi til at være et land der tvangsfjerner fra ende til anden, for så kan jeg da pege på de første 10 familier i mit område der ikke burde have haft barn. De har nu klaret det ret godt alligevel. Med god hjælp og støtte selvfølgelig., :

Frk-Lotusblomst skriver:

Jeg ved godt det kan skade. Tro mig. Jeg er selv en af "de børn" der har været udsat for lidt af hvert i barndommen. Så jeg interessere mig RET MEGET for udsatte børn og unge. De har en helt speciel plads i mit sind/hjerte.

Jeg oplevede tilgengæld den gang i sin tid at ingen socialrådgivere forstod mig, eller hvad jeg havde brug for. Ingen lærer/pædagoger hjælp min søster og jeg på trods af tydelige tegn på hvad der foregik i vores hjem.
Men derfra og så til at blive fjernet fra hjemmet. Der er langt for mit vedkommende. Vi havde derimod brug for hjælp. Det havde været rart hvis min far kom til AA møder, og i terapi for hans voldelige adfærd, Eller at min mor havde fået hjælp til at starte et liv med os børn selv, så hun ikke altid vendte tilbage til far. Eller at mor, da jeg SKREG ad ungdomskonsulenter, socialrådgiver, fik hjælp med hendes alkoholproblem og lidelser efter at have levet i det forhold med far og være blevet forladt uden en klink istedet for bare at lade stå til og lade mig inlogere ved diverse familier/venner, det ville have betydet VERDEN for mig den dag i dag.

Igen bliver jeg nødt til at understrege mit ambivalente forhold i det ejg ikke kender alle sagens akter, og hvilke undersøgelser der er blevet lavet. f.eks. får vi jo ikke § 50 undersøgelsen fremlagt, hvilken jeg går ud fra der er lavet, men som vi reelt ikke ved om er gennemført.

Jeg mener bare ikke det var hensigstmæssigt ud fra hvad vi har set at fjerne barnet så hurtigt, uden at give dem en chance f.eks. ved at anbringe dem alle på et hjem. Og så have meget skærpet opsyn når de så skulle hjem og have en hverdag til at fungere.

Det blev lige lidt mere personligt end jeg egentlig vil udstille mig, men da jeg ikke synes om tabuer, så here goes.

Jamen det er en af vores store problemer i dk, at vi ikke formår at hjælpe/støtte der hvor der er behov for det. Er ked af at der er ingen der lyttede til jer dengang, for selvfølgelig burde der det.

At virkeligheden så indimellem ser anerledes ud fra et professionelt synspunkt er desværre ssådan det er, der handler det om kroner og øer, og jeg finder det grotest at vi laver lappearbejde istedet for mere forebyggende arbejde ift. netop familier. (der hvor jeg arbejdede lige efter jeg var uddannet lukkede vores familieafdeling grundet manglende ressourcer, det holder jo ikke. Jeg har også været med til at sende unge på gaden med 500 kr. og en betalt taxi til ingenting, fordi vi ikke kunne have dem længere, og kommunen ikke kunne skaffe et andet tilbud, det er så hårdt, men desværre virkeligheden. 

Når de vælger at fjerne et barn lige efter fødslen, er min første tanke, ikke at de ikke er i stand til fysisk at tage sig af barnet, men psykisk, hvis et barn ikke fx. får øjenkontakt kan det skade barnet voldsomt, og hvis man vurdere at forældrene ikke formår eller vil formå det til tros for guidning, så må det bedste løsning at være en tvangsfjernelse med det samme, de andre ting, som hvordan man får en hverdag op at køre, hygiene ting osv. det kan læres. Men er nu ret sikker på at §50 er lavet, mener netop denne var en del af grundlaget for tvangsfjernelsen, men ved det ikke med sikkerhed.