Det der med at "forhandle"

Hvad var det for et kursus, hvis jeg må spørge? Bliver lidt nysgerrig

Forhandling er en del af livet i vores samfund i dag. Ikke at alt, skal ligge til fohandling, men det er en vigtig del af at være til i dag.

Åh gud kan ikke huske hvad underviseren - der også har skrevet en bog om emnet hedder, men det var i forhold til hvordan man som pædagog (og forældre) giver børn en forståelse for at man skal lytte til andre, og hvordan vi kommer væk fra den jeg fiksering unge mennesker har idag. Det var et kursus jeg var på i forbindelse med mit arbejde som støttepædagog! Han startede hele kurset med at sige at samfundet idag er som det er fordi børn allerede fra 2 års alderen lærer at alt er til forhandling! og han kom med eksempler på at f.eks. polititet har mange flere diskussioner idag end tidligere fordi de unge mennesker også tror at loven er til forhandling. Forældrene venter længere med at få børn, og børnene bliver små projekter der bliver båret på hender og fødder, og det er tilladt at selv små børn på 2 år har en mening om alt, når så de kommer ud i samfundet hvor ALLE ikke kan have en mening om alt (for så blev vi aldrig enige) så kommer de i problemer (altså kursuslederens postulat) Det er vist lige hvad jeg kan huske det er en del år sidden!

Kiggede lige på nettet og fandt dette:

http://dortewied.dk/?p=345 som egentlig meget godt beskriver lidt af de samme ting som kurset gik ud på

 

LotteN skriver:

jeg kan sagtens følge dig og jeg vil også give dig ret i hvad du skriver.

Men kan godt være det faktisk ikke er " forhandling" jeg mener.Eller det er det også, men det er lige så meget:
" vi tager ikke ind til byen hvis du ikke rydder op efter dig" eller " når du har spist alt din aftensmad kan vi lege med perler"....

Det er jo også lige så meget en konsekvens "hvis du ikke ryder op så tager vi ikke en til byen" En forhandling ville nok mere lyde "Hvis du er sød at ryde op på dit væresle, så er mor sød og tager dig med ind til byen" Noget for noget agtigt.

lisbeth2910 skriver:

JA det er forkert og forhandle! Har engang været på kursus i hvorfor det ikke er en god metode. Noget med at når de bliver teenagere så er de opdraget med at alt er til forhandling og de får ikke samme respekt for forældrene fordi deres ord ikke er lov- alt kan forhandles! Derud over bliver de til mennesker der ikke lytter til andre, men altid vil forsøge og forhandle sig frem til at få tilfredsstillet egne behov. Altså kort sagt er det med til at avle meget egocentreret unge mennesker som jo så også vokser op til egocentreret voksne mennesker.

Derud over skal det siges at det også sker indimellem her(når man er træt og ikke orker konflikter), men vi forsøger og lade være. Vores datter skal ikke belønnes for at gøre som vi beder hende om. Vi er hendes forældre/de voksne, og det burde være grund nok til at gøre som der bliver sagt!

jammen jeg ønsker ikke for mit barn at det lære bare at følge en ordre.. lige gyldig om ordren kommer fra et andet barn eller en voksen...

jeg ønsker de lære at tænke selv.. og ikke bare følger strømmen blidt og adlyder den længre oppe af rangstien..

 

skal lige siges vi har en blanding af forhandlig og gensidig respekt... og jo jeg er respekteret forde jeg er mig.. ikke forde jeg er voksen, min søn ved han er respektert og ved vi  gerne vil lytte til ham...

men nogle gange tager vi bestemmehatten på forde vi er forældre og skal passe på ham...

sommerbarn<3 skriver:

Det er jo også lige så meget en konsekvens "hvis du ikke ryder op så tager vi ikke en til byen" En forhandling ville nok mere lyde "Hvis du er sød at ryde op på dit væresle, så er mor sød og tager dig med ind til byen" Noget for noget agtigt.

yes lige præcis... manglede lige dette ord

raca skriver:

jammen jeg ønsker ikke for mit barn at det lære bare at følge en ordre.. lige gyldig om ordren kommer fra et andet barn eller en voksen...

jeg ønsker de lære at tænke selv.. og ikke bare følger strømmen blidt og adlyder den længre oppe af rangstien..

 

skal lige siges vi har en blanding af forhandlig og gensidig respekt... og jo jeg er respekteret forde jeg er mig.. ikke forde jeg er voksen, min søn ved han er respektert og ved vi  gerne vil lytte til ham...

men nogle gange tager vi bestemmehatten på forde vi er forældre og skal passe på ham...

Der er mange måder og gøre det på! Vores datter kan bestemt sagtens tænke selv og får også rig mulighed for at komme på banen med hendes ønsker og meninger.

Vi forhandler bare ikke om at hun skal spise sin aftensmad, børste sine tænder, i seng når vi siger hun skal i seng osv osv!

Det er bestemt ikke sådan så vi lever med kæft trit og retning's metoden! Slet ikke!

Jeg synes det er meget godt at ens børn lærer at når de voksne omsorgspersoner i deres liv beder dem om noget så skal man gøre det uden at skulle have noget for det (belønnes) og uden hele tiden og skulle sige hvorfor og så få en times lang forklaring. I min verden er det ok bare at sige fordi jeg siger det!

Jeg arbejder selv med børn, og ser bestemt en tendens til at børn idag tror at alt er til forhandling. Det er sundt at børn gerne vil have en forklaring, men jeg synes ikke det er sundt for samfundet når det bliver sådan så børn altid KUN vil fremhæve sig selv, på andre bekostning, og når børn bliver meget egocentret og ikke kan se ud over deres egen næsetip. Derudover synes jeg børn idag overhovedet ikke kan takle modgang. De sætter sig ned og piver ved det mindste, måske fordi de hjemme fra er vantil at kunne forhandle sig frem til og få det som de vil, og hvis ikke så kan man altid pive så giver mor og far sig. Det er bare svært i en klasse med 28 elever hvis alle skal have deres vilje og dem der ikke får den så sætter sig ned og piver fordi de ikke kan tåle modgang! Vi lever trodsalt i et samfund hvor det er sundt at man også lærer og tænke på andre - også når man bliver voksen og skal leve i et parforhold.

Det blev lidt rodet men håber du forstår alligevel!

Nu er det jo ikke sådan, at hvis man ikke forhandler med sine børn, så er man nok en diktatorisk forældre. Jeg forhandler skam, men bestemt ikke om hvorvidt de skal spise, tage tøj på, i bad eller lignende. Men efterhånden som de bliver ældre, så får de også lov at være medbestemmende.

Men den der med: "Hvis du gør som mor siger, så får du et stykke tyggegumme", den gavner efter min mening ikke noget. At det så på kort sigt giver mindre skrigeri er rigtigt, men på lang sigt giver det jo netop mere skrigeri, fordi man jo ikke kan stikke sine børn en belønning hele tiden og hver gang de skal noget.

Mi skriver:

Nu er det jo ikke sådan, at hvis man ikke forhandler med sine børn, så er man nok en diktatorisk forældre. Jeg forhandler skam, men bestemt ikke om hvorvidt de skal spise, tage tøj på, i bad eller lignende. Men efterhånden som de bliver ældre, så får de også lov at være medbestemmende.

Men den der med: "Hvis du gør som mor siger, så får du et stykke tyggegumme", den gavner efter min mening ikke noget. At det så på kort sigt giver mindre skrigeri er rigtigt, men på lang sigt giver det jo netop mere skrigeri, fordi man jo ikke kan stikke sine børn en belønning hele tiden og hver gang de skal noget.

Men den der med: "Hvis du gør som mor siger, så får du et stykke tyggegumme", den gavner efter min mening ikke noget. At det så på kort sigt giver mindre skrigeri er rigtigt, men på lang sigt giver det jo netop mere skrigeri, fordi man jo ikke kan stikke sine børn en belønning hele tiden og hver gang de skal noget.

Helt enig!og så er det problemerne kommer senere når de forventer at få noget igen for at gøre noget for andre! = jeg gør kun noget for dig hvis det gavner mig, eller jeg får noget for det! = Jeg tænker kun på mig selv!

lisbeth2910 skriver:

Åh gud kan ikke huske hvad underviseren - der også har skrevet en bog om emnet hedder, men det var i forhold til hvordan man som pædagog (og forældre) giver børn en forståelse for at man skal lytte til andre, og hvordan vi kommer væk fra den jeg fiksering unge mennesker har idag. Det var et kursus jeg var på i forbindelse med mit arbejde som støttepædagog! Han startede hele kurset med at sige at samfundet idag er som det er fordi børn allerede fra 2 års alderen lærer at alt er til forhandling! og han kom med eksempler på at f.eks. polititet har mange flere diskussioner idag end tidligere fordi de unge mennesker også tror at loven er til forhandling. Forældrene venter længere med at få børn, og børnene bliver små projekter der bliver båret på hender og fødder, og det er tilladt at selv små børn på 2 år har en mening om alt, når så de kommer ud i samfundet hvor ALLE ikke kan have en mening om alt (for så blev vi aldrig enige) så kommer de i problemer (altså kursuslederens postulat) Det er vist lige hvad jeg kan huske det er en del år sidden!

Kiggede lige på nettet og fandt dette:

http://dortewied.dk/?p=345 som egentlig meget godt beskriver lidt af de samme ting som kurset gik ud på

 

Hvis du kommer i tanke om, hvad underviseren eller bogen hedder, så skriv endelig. Jeg synes det lyder meget spændende, og hos os er det højaktuelt, da jeg ser mange af de ting du skriver (i dit næste indlæg) i vores knap 7-årige. Han forhandler hver gang. Om alt! Eller han vil gerne forhandle, og når jeg så siger, at det ikke er til forhandling, flipper han totalt. Jeg ved ikke helt, hvad der stikker ham for tiden, men det her med forhandling er i hvert fald et punkt, vi som forældre skal arbejde noget på. Fx var vi på middelaldermarked idag, og han vil gerne have noget fra en bod. Jeg siger pænt nej, vi skal ikke købe noget. "Okay, så siger vi, at det bliver den ting, der koster mindst," siger han så, som om han slet ikke har hørt mig. Og det er bare et eksempel ud af 1700 idag, sådan cirka

- Line (håber ikke det blev for rodet skrevet)

Vi har været rigtig slemme til det, eller det vil sige min mand er rigtig slem.. Jeg holder igen og er begyndt at brokke mig til ham, når han gør det.. Jeg synes det er forkert at "lokke" på den måde, men når man er i trodsalderen, er det sgu den nemmeste løsning nogle gange..

linemus skriver:

Hvis du kommer i tanke om, hvad underviseren eller bogen hedder, så skriv endelig. Jeg synes det lyder meget spændende, og hos os er det højaktuelt, da jeg ser mange af de ting du skriver (i dit næste indlæg) i vores knap 7-årige. Han forhandler hver gang. Om alt! Eller han vil gerne forhandle, og når jeg så siger, at det ikke er til forhandling, flipper han totalt. Jeg ved ikke helt, hvad der stikker ham for tiden, men det her med forhandling er i hvert fald et punkt, vi som forældre skal arbejde noget på. Fx var vi på middelaldermarked idag, og han vil gerne have noget fra en bod. Jeg siger pænt nej, vi skal ikke købe noget. "Okay, så siger vi, at det bliver den ting, der koster mindst," siger han så, som om han slet ikke har hørt mig. Og det er bare et eksempel ud af 1700 idag, sådan cirka

- Line (håber ikke det blev for rodet skrevet)

Line så har jeg søgt og søgt og søgt og jeg er 100 % sikker på at han hedder Henrik Vilsbøll

http://www.foredragsportalen.dk/sw955.asp

http://vilsboells.dk/foredrag.php

Kopieret fra nettet: