Det der med at "forhandle"

Madam Blå skriver:

Jeg tror i hvert fald at det er en god ting, som Lisbeth 2910 også skriver, at gøre sig klart, hvad kan forhandles, og hvad ligger fast. Selvom man så må tage nogle kampe, så burde det være midlertidigt - indtil børnene har lært, at visse ting ligger fast. Men det er nu engang nemmere sagt end gjort

Kommer garanteret selv til at forhandle med min datter, når hun engang kommer ud til os. Selvom jeg er snart færdig som pædagog, og går meeget op i, at jeg skal handle rigtigt. Nogle gange så overrumpler hverdagen vist bare en

herhjemme tager vi også vores turer i ny og næ...puha et temperament sådan en tøs kan have

Ja, jeg har også arbejdet som pædagogmedhjælper og har tit sagt til mig selv "sådan skal mit barn ikke opdrages" og sådan og sådan.... og det skal jeg huske og det og det...

Men det er som om at visse ting kan jeg godt få ind i vores familie, men andre ting kan godt være lidt svære at holde sig til når det bliver 2"virkelighed"  - hvis du forstår

LotteN skriver:

Nu er det heller ikke fordi jeg lokker med det..

Hvis min pige siger hun gerne vil lege med perler hedder det sig, fint, når du har ryddet op... (et eksempel)

ok, på den måde! Ja, det kan jeg også godt gøre.

LotteN skriver:

herhjemme tager vi også vores turer i ny og næ...puha et temperament sådan en tøs kan have

Ja, jeg har også arbejdet som pædagogmedhjælper og har tit sagt til mig selv "sådan skal mit barn ikke opdrages" og sådan og sådan.... og det skal jeg huske og det og det...

Men det er som om at visse ting kan jeg godt få ind i vores familie, men andre ting kan godt være lidt svære at holde sig til når det bliver 2"virkelighed"  - hvis du forstår

Jeg er helt med Der er stor forskel på teori og praksis! Og alle de ting, som jeg har sagt, at det vil jeg aldrig gøre, og sådan vil jeg aldrig være, tager jeg helt sikkert op til revurdering.. For det er nu engang nemmere at tænke end at gøre

Men nu må vi se.. Hvor længe det tager mig at lære at stå fast overfor vores lille datter

lisbeth2910 skriver:

Line så har jeg søgt og søgt og søgt og jeg er 100 % sikker på at han hedder Henrik Vilsbøll

http://www.foredragsportalen.dk/sw955.asp

http://vilsboells.dk/foredrag.php

Kopieret fra nettet:

13. februar 2010 08:30
Af JENS AAGAARD, jaa@sondagsavisen.dk STIG NISSEN, swn@sondagsavisen.dk

Fire ud af ti forældre har skiftet børneopdragelsen ud med forhandlinger om alt fra mad til aflevering i institutionen.

Ungerne er kropumulige. De sidder og stikker i maden, vil ikke ned i flyverdragten, selv om det er bidende koldt og vil have slik en almindelig tirsdag aften.
Dagligt bruger masser af forældre kræfter på tidskrævende konflikter.

Men i stedet for at fortælle børnene, hvad de skal og ikke skal, indleder forældrene en forhandling med deres barn for at få løst konflikten. Og faktisk starter forhandlingerne, allerede før barnet er fyldt et år.

- Jeg tror, at godheden kammer over for forældrene. De glemmer, at børnene hjernemæssigt er så umodne, at de ikke selv kan overskue at vælge og derfor vælger med lysten. Men lysten kan skifte i et splitsekund, siger Helen Hansen, der står bag hjemmesiden Netsundhedsplejerske.dk og dagligt rådgiver forældre.

- Forældrene overvurderer barnets intellekt, fortsætter hun.

Pære eller banan

40 procent af alle småbørnsforældre forhandler dagligt eller mindst et par gange om ugen med deres børn, viser en undersøgelse, som Interresearch har foretaget for Søndagsavisen blandt 580 forældre med børn i alderen fra 0-6 år. 20 procent svarer, at de aldrig forhandler.

- Selvfølgelig er det godt, at børn lærer at tage stilling. Men ofte får man jo ikke andet end hyl ud af forhandlingerne, siger Helen Hansen og giver et eksempel:

- Måske har du spurgt: Vil du have pære eller banan? Barnet svarer banan. Fem minutter efter skriger barnet og vil hellere have pære. Så får det en pære, men fem minutter efter skriger barnet igen, fordi det hellere vil have rosiner.

- Forældre er nødt til at skære igennem og sige: Nu er der det her, og så må du spise det, siger hun.

Forkælede børn

Forhandlingsvillige og eftergivende forældre får nemlig ikke nødvendigvis rummelige børn på længere sigt.

- Jeg kan sagtens mærke på børnene, at de er vant til at forhandle med deres forældre, når de kommer i SFO'en - og at de er vant til at få deres vilje, siger Jakob Schmidt, der holder foredrag om børneopdragelse og er daglig leder af en SFO i Århus.

- Men i en SFO skal en hel gruppe fungere sammen, og det går ikke uden nogle sociale spilleregler, siger han og fortsætter:

- Hvis børnene ikke møder grænser, så tror de, at de kan klare alting, uden at de i virkeligheden kan klare noget som helst, når de møder modstand i deres liv.

Hudløst ærligt så synes jeg at der forhandles ALT for meget i dagens danmark  jeg kan nærmest brække mig over at høre " Hvis du bare lige gider gå med mor ind og handle så får du en is".. What?! Why?!

Er heller ikke selv mor endnu, I know, men har været aupairpige og haft pigerne 3-4 hverdage om ugen hvor jeg stod for A L T med dem. Og der gad jeg virkelig ikke forhandle med dem. Tingene var som de var og var de ikke enige så måtte de gerne sige det men det blev som det blev. jeg gad f.eks ikke skifte deres kaninbur alene, de ville have kaniner de skulle være med til at skifte dem. slut prut finale. 

Jeg tror overhovedet ikke det er sundt for børn at få den opfattelse af at "jeg kan bare sige nej også kan jeg få min vilje tildels" men igen har ikke født endnu så kan blive klogere. Men jeg vil ihvertfald tage alle de forholdsregler jeg kan for at undgå forhandler situationen og ja jeg har det sådan vil du ikke spise maden fordi du er umulig så er du velkommen til at gå i seng, det har jeg da selv gjort da jeg var barn og jeg overlevede altså ganske fint 

lisbeth2910 skriver:

JA det er forkert og forhandle! Har engang været på kursus i hvorfor det ikke er en god metode. Noget med at når de bliver teenagere så er de opdraget med at alt er til forhandling og de får ikke samme respekt for forældrene fordi deres ord ikke er lov- alt kan forhandles! Derud over bliver de til mennesker der ikke lytter til andre, men altid vil forsøge og forhandle sig frem til at få tilfredsstillet egne behov. Altså kort sagt er det med til at avle meget egocentreret unge mennesker som jo så også vokser op til egocentreret voksne mennesker.

Derud over skal det siges at det også sker indimellem her(når man er træt og ikke orker konflikter), men vi forsøger og lade være. Vores datter skal ikke belønnes for at gøre som vi beder hende om. Vi er hendes forældre/de voksne, og det burde være grund nok til at gøre som der bliver sagt!

 Er SÅ meget enig med dig. Det er ikke sundt at forhandle med børn når de bliver bedt om at gøre noget.

MVH Malene

Madam Blå skriver:

Helt enig - man skal forsøge at undga det som brandslukninsmetode! Men at man tyer til den somme tider, er jo hvad der sker..

Jeg synes også, at det er en rigtig god ide, at gøre sig klart, hvad man kan forhandle og hvad der ikke kan forhandles.

God pointe med indflydelse kontra forhandling. Indflydelsen kan forståes som noget helt andet, end forhandling. Men man kan også se indflydelse lidt som medbestemmelse. Og i medbestemmelsen kan der godt ligge noget forhandling. Er helt enig i, at alt ikke skal diskuteres og forhandles i hjemmet. Men jeg tænker, hvis vi sætter en stopper for forhandling og dermed diskussioner, hvorfra skal børnene så lære at begå sig. Vi er jo nødt til at lære dem, at kunne tale deres sag og kunne argumentere ordentligt for den. Det vil give dem en klar fordel på lang sigt.

Men ser som dig, heller ingen grund til, at forældrene skal beslutte noget, for at Peter alligevel laver det om. Forældre skal også stå fast. Børn er nu engang børn, og det er som regel de voksne, der bestemmer. Men nogle ting, håber jeg da at mine børn vil diskutere med mig. For som sagt, hvis de ikke sætter spørgsmålstegn ved nogle ting, jamen hvor er udviklingen så.. Her mener jeg nok mere de lidt større børn. Ikke småbørn, selvom jeg også håber at mine småbørn kan afprøve lidt, og forsøge at forhandle

Ved ikke om det er så godt forklaret? Men ellers spørg endelig. Er ikke altid en mester til at formulere mig

Forresten - rigtig dejligt at vi kan have en ordentlig debat og meningsudveksling!

Det er fint forklaret og forstået og langt hen af vejen er vi meget meget enige!

Jeg deltager KUN i debatter hvor man føler at tingene bliver hørt og jeg selv kan lærer noget, samtidig med at jeg måske kan lærer/sætte tingene i perspektiv for andre. Gidder ikke de der dunken i hovedet jeg er bedre end dig debatter. Men meget gerne debatter der sætter tanker igang hos alle!

LotteN skriver:

jeg synes faktisk det er rigtig spændende den tankegang i sidder med begge to... SIdder og læser spændt med på sidelinien og jeg må sige jeg bliver klogere og klogere... jeg tror vi skal tli at overveje lidt mere herhjemme hvornår vi benytter os af forhandling.
Ikke fordi ALT bliver forhandlet herhjemme, men alt for tit har vi det til at ty til den lette løsning, da overskuddet ikke lige er der til at tage kampen - så nu må de kære forældre vidst hellere lige tage sig  i nakken og være bedre til at tage kampene...

Jeg bliver lige nødtil og kommentere.

Synes virkelig det er fedt at der for engang skyld bliver oprettet en debat hvor ts rent faktisk gerne vil hører andres meninger og udvide sin horrisont og ikke bare en debat der går ud på at dunke dem der svarer oven i hovedet! I min verden er det jo lige nettop det debatterne er til for - så vi allesammen kan blive klogere og det kan sætter tanker igang hos alle!

Tak for en god debat

lisbeth2910 skriver:

Jeg bliver lige nødtil og kommentere.

Synes virkelig det er fedt at der for engang skyld bliver oprettet en debat hvor ts rent faktisk gerne vil hører andres meninger og udvide sin horrisont og ikke bare en debat der går ud på at dunke dem der svarer oven i hovedet! I min verden er det jo lige nettop det debatterne er til for - så vi allesammen kan blive klogere og det kan sætter tanker igang hos alle!

Tak for en god debat

kan ikke være mere enig.
men det var nu også med denne bagtanke tråden blev oprettet

Nej vi forhandler ikke så meget. Hvis hun vil noget nu, men bliver nødt til at vente siger jeg hvornår hun kan komme til det i stedet for at sige nej. Eks. Hvis vi er oppe og handle og hun sidder i barnevognen er det ikke altid lige til at styre det hele hvis hun kommer op og render rundt. Hvis hun så siger at hun gerne vil gå siger jeg at hun må komme op og gå når vi kommer hjem i haven. Jeg begynder ikke at sige at hun må få en is hvis hun sidder stille osv. Det er en farlig vej at komme ind på. Jeg kan nogle gange finde på at snyde hende lidt hvis nu hun ikke gider at komme ud og spise aftensmad. Så kan jeg finde på at sige at jeg har lagt en ostehaps på hendes tallerken, for så kommer hun i hvert fald. Hun elsker ostehaps. Men jeg kunne ikke finde på at sige til hende at "hvis hun kom og spiste ville hun få en ostehaps"