Det der med at "forhandle"

GryHSB skriver:

Synes lige man skal overveje hvad der menes med forhandling. Nogle ting er naturligvis i mine øjne ikke til diskussion. At man er gode ved andre mennesker, ikke slår, taler pænt, er høflig, siger tak for mad, hjælper til, opfører sig ordentligt i den virkelige verden etc. Men om man spiller computer i tyve minutter eller en halv time, og man går ned med skraldet nu eller om fem minutter, og om man kommer hjem kl. 01.00 eller 01.30 tja... det synes jeg ikke kan få mine børn til at blive dårlige samfundsborgere. Tværtimod bliver de mennesker, der er i stand til at mærke hvad de selv vil/er værd, og gode til at argumentere for deres sag. Og DET synes jeg er virkelig vigtigt i den verden vi er ved at være en del af alle sammen Så synes bestemt ikke man kan sige, at forhandling er en dårlig metode. Man kan snakke om, hvad og hvordan der bliver forhandlet, men det er jo straks noget helt andet.

Ps Jeg er så også typen der ville hade at have børn, der aldrig sagde mig i mod. De skal sgu begå oprør på et tidspunkt!!!!! Og hvis de respekterer mig, så gør de det med stil.

Børn der frygter deres forældre kravler ud af vinduet om natten for at tage til fest, børn der respekterer deres forældre, kunne aldrig finde på det. Og helt ærlig, så vil jeg at mine børn skal føle sig trygge ved at kunne ringe til mig kl. sent, hvis de er i problemer af nogen art (Undskyld det lidt vilde sidesport ).

Enig enig...

Jo vi forhandler også her, men ikke mht de mindre ting, så som bad, mad, tandbørstning mv.

Det er mere de lidt store beslutninger hvor børnene sætter ? ved den beslutning som vi forældre har taget, feks hvorfor er det lige at du (mor) mener at jeg (13-årig søn) ikke må cykle rundt i byen lørdag efter kl 20.30???? Ja så må jeg jo tænke...er det rimeligt at sige nej til det, er der grund til at sige nej, eller kunne jeg gå på kompromi og sige ok til 21.30??

Og hvorfor må jeg(datter 6 år) ikke tage pernille med hjem til aftensmaden idag??? Så må jeg igen tænke, er det fordi jeg ikke orker gæster, eller fordi det er midt på ugen eller hvad.....hun har jo plaget SÅÅÅÅ længe og jeg siger altid nej til spisnene gæster på hverdage.....men skal jeg gå på kompromi denne gang fordi pernille ikke så tit har mulighed for det...

På den måde forhandler vi

GryHSB skriver:

Synes lige man skal overveje hvad der menes med forhandling. Nogle ting er naturligvis i mine øjne ikke til diskussion. At man er gode ved andre mennesker, ikke slår, taler pænt, er høflig, siger tak for mad, hjælper til, opfører sig ordentligt i den virkelige verden etc. Men om man spiller computer i tyve minutter eller en halv time, og man går ned med skraldet nu eller om fem minutter, og om man kommer hjem kl. 01.00 eller 01.30 tja... det synes jeg ikke kan få mine børn til at blive dårlige samfundsborgere. Tværtimod bliver de mennesker, der er i stand til at mærke hvad de selv vil/er værd, og gode til at argumentere for deres sag. Og DET synes jeg er virkelig vigtigt i den verden vi er ved at være en del af alle sammen Så synes bestemt ikke man kan sige, at forhandling er en dårlig metode. Man kan snakke om, hvad og hvordan der bliver forhandlet, men det er jo straks noget helt andet.

Ps Jeg er så også typen der ville hade at have børn, der aldrig sagde mig i mod. De skal sgu begå oprør på et tidspunkt!!!!! Og hvis de respekterer mig, så gør de det med stil.

Børn der frygter deres forældre kravler ud af vinduet om natten for at tage til fest, børn der respekterer deres forældre, kunne aldrig finde på det. Og helt ærlig, så vil jeg at mine børn skal føle sig trygge ved at kunne ringe til mig kl. sent, hvis de er i problemer af nogen art (Undskyld det lidt vilde sidesport ).

ja, jeg kunne ikke være mere enig i det du skriver...
Vil hellere mine børn kommer til mig og vi kan forhandle om hvor længe de må være ude, end de hopper ud af vinduet og jeg går i panik fordi jeg ikke aner hvor de er....

og som du også skriver, børn skal kunne forhandle og diskutere i stedet for at forældrene altid har det sidste ord.

Tin skriver:

Jo vi forhandler også her, men ikke mht de mindre ting, så som bad, mad, tandbørstning mv.

 

Det er mere de lidt store beslutninger hvor børnene sætter ? ved den beslutning som vi forældre har taget, feks hvorfor er det lige at du (mor) mener at jeg (13-årig søn) ikke må cykle rundt i byen lørdag efter kl 20.30???? Ja så må jeg jo tænke...er det rimeligt at sige nej til det, er der grund til at sige nej, eller kunne jeg gå på kompromi og sige ok til 21.30??

Og hvorfor må jeg(datter 6 år) ikke tage pernille med hjem til aftensmaden idag??? Så må jeg igen tænke, er det fordi jeg ikke orker gæster, eller fordi det er midt på ugen eller hvad.....hun har jo plaget SÅÅÅÅ længe og jeg siger altid nej til spisnene gæster på hverdage.....men skal jeg gå på kompromi denne gang fordi pernille ikke så tit har mulighed for det...

På den måde forhandler vi

Den måde kommer vi også ti lat forhandle, men pt er hun kun 3 år, så håber ikke hun komer og spørger hvorfor hun ikke må cykle rundt inde i byen kl 20.30 om aftenene....hhe

LotteN skriver:

Den måde kommer vi også ti lat forhandle, men pt er hun kun 3 år, så håber ikke hun komer og spørger hvorfor hun ikke må cykle rundt inde i byen kl 20.30 om aftenene....hhe

LotteN skriver:

Den måde kommer vi også ti lat forhandle, men pt er hun kun 3 år, så håber ikke hun komer og spørger hvorfor hun ikke må cykle rundt inde i byen kl 20.30 om aftenene....hhe

Vi har forøvrigt en 3-årig dreng der ser meget op til far, og hans job med maskiner, men mor her er bange for at der sker trolden noget, så niks om ham må komme med far på job da.....men drengen plager og plager, og spørger hvorfor må jeg ikke i dag moar........far passer på mig Her bestikker jeg lidt for at han ikke skal tude i en hel time efter at far er kørt på job......og oftest er det med en sodavands is(kun en af de små tynde selvfrys is) også klokken 7 om morgenen

Forhandler I også meget med jeres børn?

Vi kom til at snakke om det til aftensmaden idag, for vi forhandler faktisk rigtig meget med Lærke (3 år) herhjemme, for at slippe for skrigetur, for at få hende til at spise mere aftensmad m.m. ja, den kører hele tiden.  Når du har været i bad, så skal vi have is.., Når du lige har ryddet op, så kan vi lege med perler osv...

Hvordan foregår det hjemme hos jer, for at få jeres børn "til at gøre det i gerne vil have" ?

Og er det forkert at "forhandle" med sit barn?

Kom med jeres meninger, er lidt sjovt at høre hvor forskellige vi er

Vi forhandler også med den store her.

Men prøver at holde det på et minimum, da jeg tror på at det er

utrygt for et barn at skulle tage stilling til for mange ting.

Det er trygere hvis forældrene bestemmer og tager det "store"

ansvar det er for et barn f.eks. at skulle vælge mellem flere ting

eller beslutte hvad der skal gøres.

Hvis vores f.eks. en sjælden gang imellem får lov at bestemme

aftensmad for hun ikke frit valg, men to muligheder at vælge

imellem. Derudover synes jeg også det er vigtig at de tager et

nej for et nej og ikke som noget der er til forhandling.

Det er godt at kunne forstå et nej også senere i livet, så de ikke

for et chok den dag de kommer ud i verden og opdager at hele

universet åbentbart ikke kun handler om dem.

Min mor satte ikke rigtig grænser for mig som barn, og

kan huske jeg blev meget bange, ked og flov når der var andre

voksne der gjorde det. Den dag i dag, arbejder jeg stadig med

det. Det har gjort mig genert og tilbageholdene, fordi jeg ikke har

fået at vide og lært hvor grænserne går.

Derfor lærte jeg mig selv allerede som meget lille, at blive lagt

væk fra grænsen, for så var jeg da sikker på ikke at overskride

den.

Det gør også hverdagen nemmere i længden at man ikke skal

diskutere alt.

Selv vi voksne ville blive ør i hovede af at skulle forhandle os til

alt ting.

Og det er kræver meget mere af et barn. For et barn er en lille

beslutning, som f.eks  hvad man skal have til aftensmad, eller om

man vil godtage 10 min mere tegnefilm eller forhandle sig til mere

jo en stor ting at tage stilling til. Det kan virke meget

uoverskueligt.

Ved ikke om det er vrøvl eller du kan følge mig?

GryHSB skriver:

Synes lige man skal overveje hvad der menes med forhandling. Nogle ting er naturligvis i mine øjne ikke til diskussion. At man er gode ved andre mennesker, ikke slår, taler pænt, er høflig, siger tak for mad, hjælper til, opfører sig ordentligt i den virkelige verden etc. Men om man spiller computer i tyve minutter eller en halv time, og man går ned med skraldet nu eller om fem minutter, og om man kommer hjem kl. 01.00 eller 01.30 tja... det synes jeg ikke kan få mine børn til at blive dårlige samfundsborgere. Tværtimod bliver de mennesker, der er i stand til at mærke hvad de selv vil/er værd, og gode til at argumentere for deres sag. Og DET synes jeg er virkelig vigtigt i den verden vi er ved at være en del af alle sammen Så synes bestemt ikke man kan sige, at forhandling er en dårlig metode. Man kan snakke om, hvad og hvordan der bliver forhandlet, men det er jo straks noget helt andet.

Ps Jeg er så også typen der ville hade at have børn, der aldrig sagde mig i mod. De skal sgu begå oprør på et tidspunkt!!!!! Og hvis de respekterer mig, så gør de det med stil.

Børn der frygter deres forældre kravler ud af vinduet om natten for at tage til fest, børn der respekterer deres forældre, kunne aldrig finde på det. Og helt ærlig, så vil jeg at mine børn skal føle sig trygge ved at kunne ringe til mig kl. sent, hvis de er i problemer af nogen art (Undskyld det lidt vilde sidesport ).

Enig - og superfint formuleret 

Hvis der er noget jeg vil have dem til, nej, så forhandler vi ikke. Ikke om is og sådan noget i hvert fald. Laura på syv, kan finde på at sige, hvis hun fx skal gå tur med hunden, at så vil hun også det og det bagefter. Så bliver jeg altså tvær, her er det altså mig som bestemmer, og det er IKKE til forhandling.

Men der er ting som vi godt kan forhandle lidt om. Fx at de kan få lov at komme lidt senere i seng, hvis de til gengæld bruger tiden til at rydde op på værelset.

Tin skriver:

Vi har forøvrigt en 3-årig dreng der ser meget op til far, og hans job med maskiner, men mor her er bange for at der sker trolden noget, så niks om ham må komme med far på job da.....men drengen plager og plager, og spørger hvorfor må jeg ikke i dag moar........far passer på mig Her bestikker jeg lidt for at han ikke skal tude i en hel time efter at far er kørt på job......og oftest er det med en sodavands is(kun en af de små tynde selvfrys is) også klokken 7 om morgenen

Hehe, ja det er jo nemlig det. Hvad gør man nogen gange ikke for at slippe for skrigeriet - så kan man jo snakke om hvor korrekt det er at gøre - men jeg tvivler på der er en forældre der med od samvittighed kan sige han/hun aldrig har benyttet sig af denne metode