Socialt bedrageri - endnu en tråd

elvital skriver:

super godt sagt!

Jeg kunne ikke være mere enig!

132319 skriver:

Hvorfor i alverden skulle min kæreste (nu ex) betale til MINE udgifter og min husholdning når han selv har lignende udgifter i sin egen bolig! Vi har aldrig skænket en tanke at det kunne være en økonomisk fordel at vi ikke boede sammen og det var det bestemt heller ikke! Selvom jeg fik støtte til bolig og pasning, havde/har jo stadig en bolig han skulle betale til og hvor han opholdte sig mest! Min økonomi har aldrig haft noget med ham at gøre -og omvendt!

Grundlæggende handler det vel om, hvorvidt man er af den opfattelse, at staten er til for den enkelte borger eller om man mener, at man er til for staten. Du repræsenterer tilsyneladende den første gruppe, hvor jeg klart hører til i sidste gruppe.

Hvis staten skal yde økonomisk støtte i disse sager, får staten utvivlsomt en enorm mægde nye forsørgelser, som der slet ikke er penge til at varetage. Jeg synes som udgangspunkt, at hvis man ikke kan indordne sig under de i forvejen meget brede ydelsesrammer, som staten har fastlagt, må man tage konsekvensen af sit valg og således selv betale.

Nogle gange er det min opfattelse, at vi glemmer, hvor meget staten i virkeligheden betaler for os. Vi har et hav af offentlige ydelser, og det mindste man som borger kan gøre, er efter min mening at respektere og undgå at udnytte ydelser som man ikke akut har behov for.

Loa skriver:



Jeg kan godt lide du siger det ikke er noget at skamme sig over og alligevel er du anonym

Anonym skriver:

For os ville det økonomisk være meget bedre at bo sammen, men vi har ikke lyst. Vi boede sammen i kort tid for nogle år siden, men det kunne vi slet ikke finde ud af.

Nu er det blevet sådan at vi er kærester, men vi bor ikke sammen, og vi har ikke planer om nogen sinde at komme til det.

Jeg lever som enhver anden enlig både økonomisk men også på alle mulige andre måder. Vi er ikke i nærheden af at leve i et ægteskabeligt forhold.

Jeg klarer ALT selv!

Jeg synes det er en luksus-situation I står i.

Særligt når vi i DK er ved at løbe tør for ressourcer

Skal man vende situationen om er der folk der bor sammen og er gift og har børn - pludselig bliver de skilt og vil inderligt gerne flytte fra hinanden, de har bare ikke råd til de og er tvunget til at blive boende - I har lidt den omvendte situation hvor I har råd til at bo fra hinanden pga nogle sociale ydelser og det er en luksus-situation

Om det er etisk korrekt eller ej kan jeg ikke lige finde ud af men det er under alle omstændigheder en lidt forkælet tilværelse hvis man ser på det i forhold til støtten og i forhols til hvordan rigtig mange andre lever.

Sofia skriver:

Grundlæggende handler det vel om, hvorvidt man er af den opfattelse, at staten er til for den enkelte borger eller om man mener, at man er til for staten. Du repræsenterer tilsyneladende den første gruppe, hvor jeg klart hører til i sidste gruppe.

Hvis staten skal yde økonomisk støtte i disse sager, får staten utvivlsomt en enorm mægde nye forsørgelser, som der slet ikke er penge til at varetage. Jeg synes som udgangspunkt, at hvis man ikke kan indordne sig under de i forvejen meget brede ydelsesrammer, som staten har fastlagt, må man tage konsekvensen af sit valg og således selv betale.

Nogle gange er det min opfattelse, at vi glemmer, hvor meget staten i virkeligheden betaler for os. Vi har et hav af offentlige ydelser, og det mindste man som borger kan gøre, er efter min mening at respektere og undgå at udnytte ydelser som man ikke akut har behov for.

Sofia skriver:

Hundrede procent enig!

132319 skriver:

Jeg er skam lige så meget til for staten som du er, jeg betaler også skat. Jeg udnytter intet, jeg får de ydelser jeg som enlig kan få for at få hverdagen til at løbe rundt. Jeg vil og skal ikke straffes for at jeg ikke har en mand. Det er ungen guldgrube at være enlig mor og som nævnt ville hverdagen ikke løbe rundt hvis vi ikke fik boligstøtte og tilskud til pasning.

Okay, jeg har hele tiden svaret ud fra og forstået det sådan, at du havde en mand/kæreste, som var far til dit barn, men blot boede et andet sted! Min argumentation går ikke på en situation hvor du er enlig! Så har jeg vist helt misforstået situationen - sorry!!

Jeanne skriver:

Det jeg tror kan være gunden til at du bliver haglet ned er, at der er udviklet en tendens til at kræve alt hvad man kan.

Hvis jeg bruger et eksempel fra min egen omgangskreds, så er der en enlig mor, som ikke vil flytte sammen med sin nye kæreste (gennem 4 år), da hun ikke mener de kan leve for 6000 kr til mad og 1500 til fornøjelser. De vil være 2 voksne og 1 barn, hvor hun nu har 6000 kr mad + fornøjelse til hende og barnet.

Så er det jeg begynder at synes der gives for meget til enlige - hvis du forstår

Ja jeg forstår og jeg er enig, der er noget galt i Danmark.

Men nu er reglerne nu engang som de er, og jeg er også af den holdning, at man sagtens kunne ændres på diverse tillæg osv..

Mor og meget mere skriver:

Som udgangspunkt mener jeg kun, at man skal modtage offentlige ydelser, fordi man sidder i en økonomisk belastet situation, som man så at sige ikke selv "kan gøre for". Et brudt forhold/ægteskab eller en ukendt/ikke tilstedeværende "medforælder", typisk.

Hvis man selv som udgangspunkt vælger at stifte familie sammen, vel vidende, at man ikke vil leve sammen og dermed kommer til at stå med to forskellige husholdninger, dobbelt husleje osv. osv., så mener jeg grundlæggende, at man også selv må finansiere den ordning - som man altså selv har valgt.

Det handler bestemt ikke om manglende "tolerance" eller accept af andre måder at leve på end den traditionelle kernefamilie - det handler om, hvorvidt det er samfundets (= andre skatteborgeres) opgave at være medforsørger, når to mennesker beslutter at få et barn sammen uden at leve sammen.

Jeg ønsker ikke at moralisere, men kan egentlig bare ikke se, hvorfor andre skal være med til at finansiere jeres "model" - det er jo ikke nogen hemmelighed, at den offentlige pengekasse er hårdt belastet, og er det så rimeligt at basere sin families økonomi på diverse tilskud - som et bevidst valg?  

Enig.

132319 skriver:

Fordi det "lyder forkert" i dine ører, betyder det ikke at det ikke kan være rigtigt for andre.

 

Hellere to glade forældre der bor hver for sig, end to forældre der bor sammen og ikke kan sammen.

 Præcis