Socialt bedrageri - endnu en tråd

132319 skriver:

Må man ikke tage på ferie sammen? Jesus, hvilken skade skulle det dog gøre? Er kommunerne bange for at farmand giver ungerne en is på turen??

Der hvor jeg står helt af, er at min søster eksempelvis gerne må give mig en rejse og rejse sammen med mig, hun må gerne købe en stor pose mad og sætte 500 kr ind på min konto, hvis hun har lyst osv. osv.

 

Jeg er helt med på at mine ungers far ikke må hjælpe med det økonomiske og/eller det huslige men hvis han har lyst til at give mig og ungerne en rejse eller blot rejse sammen med os, kan jeg virkelig ikke se problemet 

Vi havde tænkt os at tage afsted sammen næste sommer men det må vi hellere lade være med. Eller også må vi tage afsted med hver sit fly og bo på hver sit hotel, så kan de da forhåbentlig ikke sige noget -Det er da vel ikke ulovligt at opholde sig i samme land? 

Jeg tror du skal tolke det således at hvis alle de opridsede punkter finder sted, så er det ulovligt, men hvis kune en eller to finder sted, så tror jeg ikke det er ulovligt. Forstår du mig?

At i tager på ferie sammen, tror jeg bestemt ikke er noget problem. God tur...

Sofia skriver:

Jamen årsagen til at man får støtte som "enlig" er da at faderen ikke bor på bopælen og derved dækker en del af forsørgelsen! Så hvis kæresten (som er faderen), boede hos dem, fik de ikke de tilskud!

Det kommer jo så an på hvor meget faderen tjener!

Men langt de fleste vil da have meget flere penge, hvis de boede sammen!!!

132319 skriver:

Forkælet??? Det er i hvert fald det sidste jeg er!Du og andre betaler ikke mere end jeg selv gør af mine skattekroner. Jeg får støtte fordi jeg er alenemor og det er ingen synd. Hvis jeg kunne klare mig uden, havde jeg gjort det. Jeg har været alene siden jeg fik mit første barn og har måtte tage til takke med meget. Blandt andet stod jeg i 2 mdr. uden indkomst da SU er forudbetalt og der er karens i en a-kasse. Hvis jeg var så forkælet og snyltede på systemet, havde jeg nok krævet at få kh i de 2 måneder. Det gjorde jeg ikke, jeg lånte pengene i banken og accepterede et afslag om lån til hjælp i kommunen. Jeg finder det dybt nedladende at blive kaldt forkælet når jeg har kæmpet mine kampe og altid kun lige netop fået det jeg er berettet til så vi kan have tag over hovedet og mit barn kunne blive passet så jeg kunne færdiggøre min uddannelse.

Sofia skriver:

Grundlæggende handler det vel om, hvorvidt man er af den opfattelse, at staten er til for den enkelte borger eller om man mener, at man er til for staten. Du repræsenterer tilsyneladende den første gruppe, hvor jeg klart hører til i sidste gruppe.

Hvis staten skal yde økonomisk støtte i disse sager, får staten utvivlsomt en enorm mægde nye forsørgelser, som der slet ikke er penge til at varetage. Jeg synes som udgangspunkt, at hvis man ikke kan indordne sig under de i forvejen meget brede ydelsesrammer, som staten har fastlagt, må man tage konsekvensen af sit valg og således selv betale.

Nogle gange er det min opfattelse, at vi glemmer, hvor meget staten i virkeligheden betaler for os. Vi har et hav af offentlige ydelser, og det mindste man som borger kan gøre, er efter min mening at respektere og undgå at udnytte ydelser som man ikke akut har behov for.

Men der er heller ingen i den her tråd der UDNYTTER ydelserne, du kan tale om at udnytte når far og mor ikke bor sammen på papiret, men i virkeligheden opholder sig sammen hver dag!

Jeg selv har også stor respekt for staten, og overholder i særdelshed alle de regler der udstedes. Jeg GLÆDER mig til den dag jeg er 100 % selvforsørgende, og den er lige om hjørnet.

Men jeg vil ikke skamme mig fordi jeg i en periode i mit liv får de tilskud jeg har ret til. Og ja jeg mener ret til, hvilket ikke betyder at jeg SKAL have dem, men at jeg KAN søge dem hvis jeg har behov. Og det har jeg så.

AT man har RET til noget betyder jo ikke at man SKAL have det, men det betyder at jeg kan tage imod det, uden at i alle sammen behover at rynke bryn og pege fingre.... 

Giraffen skriver:

Jeg synes det er en luksus-situation I står i.

Særligt når vi i DK er ved at løbe tør for ressourcer

Skal man vende situationen om er der folk der bor sammen og er gift og har børn - pludselig bliver de skilt og vil inderligt gerne flytte fra hinanden, de har bare ikke råd til de og er tvunget til at blive boende - I har lidt den omvendte situation hvor I har råd til at bo fra hinanden pga nogle sociale ydelser og det er en luksus-situation

Om det er etisk korrekt eller ej kan jeg ikke lige finde ud af men det er under alle omstændigheder en lidt forkælet tilværelse hvis man ser på det i forhold til støtten og i forhols til hvordan rigtig mange andre lever.

Vi har skam boet sammen, men det fungerede ikke, vi gik hver til sit. Efter noget tid fandt vi sammen igen, men valgte ikke at bo sammen, da det ikke er sådan vi er bedst.

Det du siger lige nu er at hvis vi ikke vil leve som en almindelig gennemsnitsfamilie, så har vi ingen ret til at være et par???

FruRafn skriver:

Jeg ville aldrig selv ende med at flytte fra min mand, og så blive kærester igen uden at vi sammen. Hvis man ikke kan bo sammen, så bør msn efter min mening nok ikke være sammen. Jeg kunne ikke undvære min kæreste et øjeblik, og går aldrig fra ham:-)

Jamen tillykke med det!!!!

Men nu behøver vi jo heldigvis ikke alle sammen være som dig, eller hvad??????

Anonym skriver:

Vi har skam boet sammen, men det fungerede ikke, vi gik hver til sit. Efter noget tid fandt vi sammen igen, men valgte ikke at bo sammen, da det ikke er sådan vi er bedst.

Det du siger lige nu er at hvis vi ikke vil leve som en almindelig gennemsnitsfamilie, så har vi ingen ret til at være et par???

 

Jeg tror ikke, at NOGEN i denne tråd har betvivlet jeres ret til at være et par - det er slet ikke det, diskussionen handler om.

Vi har skam boet sammen, men det fungerede ikke, vi gik hver til sit. Efter noget tid fandt vi sammen igen, men valgte ikke at bo sammen, da det ikke er sådan vi er bedst.

Det du siger lige nu er at hvis vi ikke vil leve som en almindelig gennemsnitsfamilie, så har vi ingen ret til at være et par???

 

nej slet ikke - jeg siger ikke at det ikke er ok jeg siger det er en luksus-situation - og desuden omhandlede det ikke jeres ret til at være par - men jeres økonomiske tilskud så jeg ved ikke hvor det med ret til at være par kommer fra

Fx lad os forestille os at I boede sammen og var kærester og havde barn = ikke så meget tilskud.

Så beslutter I jer for at fortsætte med at være kærester men flytter fra hinanden - hvad sker der så? altså det bør være den økonomiske situation i står i.

Jeg siger ikke at I begår socialt bedrageri det ved jeg slet ikke noget om - jeg siger bare at i forhold til mange andre par og situationer hvor man kan komme i klemme så er i lidt det modsatte - nemlig i en lidt forkælet situation

Jeg skal ikke sige mig fri for om jeg ville kunne gøre det samme - men det er et privilegie og en hvid løgn mere end det er en ret og helt helt ok.

Det jeg mener med alt det er at hvis man er sikker nok i sin sag til at synes at det er helt i orden så bør man også være voksen nok til at indse at det er forkælet og en udnyttelse af systemet frem for at bruge en masse undskyldninger

Hvis jeg fx er i Fakta og får for mange byttepenge så er det ikke sikekrt jeg går tilbage med dem - men jeg er voksen nok til at indrømme at det er forkert af mig, jeg pakker det ikke ind i "jamen så får de sikkert også for meget nogen gange" - nej det er ikke sikkert - jeg gjorde noget forkert og det lever jeg med

Mor og meget mere skriver:

Jeg tror ikke, at NOGEN i denne tråd har betvivlet jeres ret til at være et par - det er slet ikke det, diskussionen handler om.

 hehe samme her

Anonym skriver:

Jamen tillykke med det!!!!

Men nu behøver vi jo heldigvis ikke alle sammen være som dig, eller hvad??????