Kærester, få børn sammen, men ikke bo sammen ?

Anonym skriver:

Hey

Er der nogle herinde der har en kæreste og som ønsker et barn sammen, men ikke vil bo sammen. Måske nogle der allerede lever sådan eller kender nogle der gør ?

Jeg har en dejlig kæreste, han vil gerne have et barn snart. Men jeg ønsker ikke at bo sammen med ham. Så tror vi måske kan mødes på midten. Vi får et barn men bor ikke sammen.

Kom med erfaringer og meninger ?

 Og til jer der ikke ønsker at svare på mit spørgsmål men bare vil vide hvorfor jeg ikke vil flytte sammen med ham. Det vil jeg ikke, fordi jeg lever godt og bedst alene, Jeg har brug for tid til mig selv og for at være der for mine børn. Jeg er en enspænder og har aldrig boet længe sammen med mine x'er som jeg har børn med.

Det synes jeg sagtens I kan, sålænge der er enighed om det, så tingene kører glat i forholdt til barnet, når det så kommer. Er selv SEM, så jeg ser absolut ikke skævt til alternative levevis. Det vigtigste må være trivsel for alle tre parter og især barnet. Har stor respekt for din ærlighed overfor dig selv og din omverden

132319 skriver:

Præcis  Vi har også altid haft hvert vores liv og et sammen. At det sammen så ikke fungerer mere, er der mange grunde til men jeg ville aldrig have ønsket en bedre far for min børn 

Det har også været nemt for min store dreng, han har aldrig været vant til at vi boede sammen så da vi gik definitivt fra hinanden, var det ikke en stor omvæltning, han har jo altid været vant til at være i både min og min ex's lejligheder 

Dejligt jeg ikke er den eneste der kan se alle fordelene ved det. Det er bare ikke normen i vores samfund, men derfor behøver det normale jo ikke være det bedste. Og ja, det med skilsmisse, det er da også lettere, havde jeg slet ikke tænkt over.

DenHeldige skriver:

Det synes jeg sagtens I kan, sålænge der er enighed om det, så tingene kører glat i forholdt til barnet, når det så kommer. Er selv SEM, så jeg ser absolut ikke skævt til alternative levevis. Det vigtigste må være trivsel for alle tre parter og især barnet. Har stor respekt for din ærlighed overfor dig selv og din omverden

Tusind tak. Ja, jeg tænker også at det er det bedste for børn at forældrene, eller forælderen lever på en måde som er den bedste for denne.

Jeg ved det med at bo sammen ikke er en mulighed og det er bestemt ikke fordi jeg ikke elsker manden, men det kan jeg høre du har fået forståelsen af.

Anonym skriver:

Jeg får da ikke meninger, jeg får spørgsmål omkring mit valg.

Så kom da endelig med meninger, men jeg gider altså ikke forsvare mit valg.

Men hvad kan man forvente herinde, den side her er snart så gennemsyret af snæversyn og manglende rummelighed.

jeg prøver bare at forstå baggrunden for et sådant valg. havde du nu skrevet det med at du har børn i forvejen og har prøvet at bo med en mand men at det ikke fungere for dig og det ikke er ham som sådan havde jeg nok stillet det op på en anden måde. jeg læste det som om du aldrig havde boet med nogle og at det ville være det første barn og at grunden til at du ikke ville bo med din kæreste var at du ikke havde lyst til at bo sammen med HAM.

med denne viden vil jeg sige at hvis i kender jeres forhold og ved at det fungere allerbedst for jer på den måde og du føler at du kan klare hverdagen med 4 børn 'alene' (ved godt det ikke vil være alene men you know) så må det jo være jeres løsning på det.

Jeg kunne aldrig gøre det. Jeg elsker hverdagen med min mand og vores barn. men hvis det er det der fungere for jer så go for it.

Anonym skriver:

Nej, det er det ikke. Jeg fungerer bare ikke med at bo sammen med en og samtidig være den mor jeg vil være for de børn jeg allerede har. jeg har desværre en del med mig som gør jeg har brug for tiden alene også. Så pt er det sådan det bliver. Og også præmissen hvis et fællesbarn skal til verden.

Så det bunder lidt ud i, at du føler, at dine børn mister noget af dig, hvis der flytter en mand ind. Altså, at han tager jo meget fokus og det ryger fra børne, hvorimod (antager lige noget ) at hvis du er hos kæreste imens børne bliver passet, så er du 100 % til stede hele tiden.

Okay og gætter på at han er indforstået med det hele, det er jo det, det hele handler om.

Held og lykke med det hele

Anonym skriver:

Dejligt jeg ikke er den eneste der kan se alle fordelene ved det. Det er bare ikke normen i vores samfund, men derfor behøver det normale jo ikke være det bedste. Og ja, det med skilsmisse, det er da også lettere, havde jeg slet ikke tænkt over.

 

Og hvem bestemmer normen...

DenHeldige skriver:

Og hvem bestemmer normen...

Netop. Og skilsmisse børn er der jo masser af, det tror jeg bestemt ikke er rart for børnene. Så det vil jeg gerne undgår, så vidt det er muligt.

Hvis der bare er klare aftaler - kan jeg ikke se noget problem ved det..

Kofoed33 skriver:

Så det bunder lidt ud i, at du føler, at dine børn mister noget af dig, hvis der flytter en mand ind. Altså, at han tager jo meget fokus og det ryger fra børne, hvorimod (antager lige noget ) at hvis du er hos kæreste imens børne bliver passet, så er du 100 % til stede hele tiden.

Okay og gætter på at han er indforstået med det hele, det er jo det, det hele handler om.

Held og lykke med det hele

Næ, det er overhoved ikke det det bunder i. Han er her tit og vi er meget sammen. Det er som jeg har skrevet flere gang, jeg vil bare have tid alene også. Kunne sige at han skal smutte og så have min tid i mit hjem. Jeg nyder mit liv alene og med mine børn og også med børn og kæreste og bare alene med kæreste. Men jeg skal ikke bo sammen med en igen.

Ellim skriver:

Hvis der bare er klare aftaler - kan jeg ikke se noget problem ved det..

Det er klart, at vi aftaler alt det praktiske.