Her er det mormor min søn ser mest, men her skal man også tænke på flere aspekter.
Da min søns far og jeg boede sammen, så mormor og farmor ham lige meget.
Vi gik så fra hinanden da Mark var 2 år. Jeg boede så hos min mor i 5 mdr. hvor hun jo selvfølgelig så fik et meget nært forhold til sit barnebarn i forhold til farmoderen......og det er jo klart.
Siden min søn var 2 år, har hans farmor/farfar set ham i forbindelse med at han var på weekend hos sin far. Hvorimod hans mormor jo har haft kontakt til mark flere gange ugentligt, da vi bor på samme vej. Det er jo klart at han så får et meget tættere forhold til sin mormor.
Da Mark var 6 år blev jeg syg, og var indlagt på sygehuset i 2 måneder. Der boede Mark en stor del af tiden hos sin mormor, da hans far har aftenarbejde og derfor ikke kunne passe ham i hverdagene. Da jeg kom hjem fra sygehuset, flyttede vi ind hos min mor, da jeg jo ikke kunne komme op i min lejlighed på 2. sal. Vi boede hos min mor i 2 år, før det lykkes mig at få en ny lejlighed, som var mere hensigtsmæssigt for mig.
Mark bliver snart 11 år, og ud af de år, har vi sammenlagt boet hos min mor i 2½ år. Det knytter altså bånd sådan noget, og det er jo nok også det der gør forskellen imellem mormor og farmor.
Nu har Marks farmor og farfar så valgt at de fra november-april/maj måned hvert år, bor i Thailand i en lejlighed som de har der. Det er jo så et valg de har taget, og har jo på den måde fraskrevet sig mere tid med deres barnebarn. Lige nu planlægger de faktisk at flytte helt derop, så snart de kan få solgt deres hus herhjemme. Så pludselig vil mark kun se sin farmor og farfar 1 gang hvert 2. år. Så efterhånden vil forholdet til dem jo også ændre sig.
Så mark ser sin mormor mere end farmor, men kun pga. nogle valg som de har taget. jeg har jo hele tiden sagt til dem, at hvis de gerne vil have noget tid sammen med Mark, så skal de bare ringe og så må de se ham lige så meget de vil. Dette har de aldrig gjort.
Så det kan godt være at undersøgelser viser at mormor ser barnebarnet mere end farmor gør. Men jeg tror også man skal tage højde for flere aspekter og hvilket valg hver især tager 