Leonora25 skriver:
Mormor eller farmor? I Søndagsavisen for nogle uger siden, var der en artikel om at mormødre ser deres børnebørn langt oftere end farmødre. Kiggede mig lidt omkring i min egen omgangskreds og fandt det egentlig lidt trist så udtalt det var!! Så vil lige høre dig hvordan det er i din familie
Eller (Hvis du er gravid) Hvordan du tror det kommer til at være
Jeg bliver desværre nødt til at stemme blankt, fordi.... 
Nu er jeg jo selv bedstemor (mormor) men håber da en dag OGSÅ at blive farmor.
Men...jeg er jo også mor, så jeg forholder mig til mine egne børn.
Jeg har børn med 2 hold farmødre. Den ældste har sin, og de to yngste har deres egen sammen.
Min den ældstes farmor er og vil altid være min svigermor, af den simple grund at hun har været den mest fantastiske svigermor og farmor, man kunne ønske sig.
Hun bliver 90 i år, er storkdøv og ved at være temmeligt affældig, men da min den ældste var lille og større, har hun bare altid været der for mig, og hun har passet hende næsten lige så meget som mine forældre gjorde.
Jeg har ALTID gerne ville have at bedsteforældre havde mest mulig kontakt til børnebørn.
Jeg var selv så heldig at have nogle vidunderlige bedsteforældre, men jeg var MEST hos min farmor, hvilket skyldtes at hun boede på Sjælland, hvor jeg jo voksede op, og min mormor og morfar boede på Fyn, så dem så man jo kun 2-3 gange om året.
Da jeg fik nr 2 med min "nye" svigermor, var det noget helt andet. De boede på Falster og igen var det temmeligt besværligt at de var barnepiger, så det blev igen mine forældre, der kun boede 3 km fra os og vores "første" farmor, som gladeligt var barnepiger.
Jeg holder da meget af min nr 2 svigermor, men hun har egentligt aldrig været interesseret i at passe børn overhovedet, så derfor har jeg heller aldrig presset på.
Da jeg fik nr 3, var der altid så meget bøvl, så det gled helt ud med overhovedet at tale børnepasning.
Hvis jeg nogensinde bliver farmor, hvad jeg da håber, så satser jeg da på, at få lige så meget glæde af mine børnebørn på den side som jeg har af min den ældstes børn.
Nu har jeg desværre ikke noget jernhelbred, og det er jeg rigtigt ked af, for jeg ville utroligt gerne passe mine børneørn meget mere end jeg gør, men jeg gør mit bedste...for jeg elsker dem overalt.
Jeg håber at jeg vil blive en sådan svigermor for en kommende svigerdatter, at hun aldrig vil betænke sig på, at sende sine børn til mig, for at få dem passet (faktisk ser jeg frem til at få en svigerdatter en dag...for mig har det bare altid været noget særligt at have en svigerdatter...hehe)
Jeg tror at grunden til at det særligt er mormor/morfar der passer børnene, skyldes at datteren som kvinden altid helt automatisk vil vælge sin mor, som hun kender og stoler på, til at passe hendes børn.

Kærligst
Sussie