Rikke&Liam skriver:
Afledt af en anden tråd hvor TS har brugt mange penge på tøj til sit barn.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på HVORFOR det er blevet så vigtigt for mødre at deres børn går i mærketøj, sover i sengetøj med æbler på, og har ALT det legetøj hjertet kan begære.
Jeg synes personligt det er utroligt trist at mange er blevet så materielle. Små børn er da fuldstændig flintrende ligeglade med hvilket tøj de har på, om det har det nyeste legetøj eller lign.
Jeg ved da fra min egen søn at hvis han selv kan vælge vil han meget hellere grave lidt i jorden udenfor eller gå en tur i skoven frem for at lege med hans legetøj.
Vi har ikke mange penge og derfor får Liam kun tøj og legetøj når der virkelig er et akut behov eller lidt ekstra penge, men jeg er sikker på at han ikke lider overlast.
Hvad synes i? Hvad er bevæggrundlaget for at man bruger SÅ mange penge på tøj, legetøj osv. i stedet for f.eks. at bruge pengene på at holde lidt flere fridage sammen med sine børn, hvilket mange børn sikkert godt kunne trænge til.
Forstår din undren, og jeg mener, du har ret i, at (måske) alle kunne have godt af at tænke lidt mindre materialistisk.
Dog tænker jeg også, at mit eget børnetøj mv. -forbrug ikke er meget anderledes, end mit personlige forbrug. - Jeg køber mærketøj til mig selv og således også til mine børn. Så kan man så begynde at tænke over, hvad grundene til dette kan være. - Hvorfor overhovedet gå op i udseende og image - tøj, make up, hår, villa, vovse, volvo??? Tjae, tror der skal en længere kulturel/psykologisk udredning til!
Men tak for opråbet, - vi bør lige stoppe op en gang imellem og tænke over, hvad vi egentlig har gang i.
