Er der ingen nedre grænse for at få hjælp til at få børn...?

Mutti2B skriver:

Om man er en go mor som 20 årig er jo slet ikke hvad denne debat går ud på. Det har Eva vist også skrevet

Men burde der så ikke være en nedre grænse når der nu er en øvre. Hvem bestemmer hvad der er rimeligt?? Hvis en kvinde på 46 har lyst til at gå igennem behandling og er velvidende om risikoen, burde hun så ikke også have lov, lige så meget som en kvinde på 20 år? Synes det er utroligt dobbeltmoralsk at sige at det er ok med en øvre grænse og samtidig være forarget over en nedre

hmm der er større chance for handicappet børn osv. og det koster staten dyrt.
Så derfor er der en øvre?

MoarHvidovre skriver:

Ja, jeg mener helt klart, at der skal være en nedre grænse for, at få hjælp til, at få børn. Man skal ikke have hjælpe som 18-20 årig. Lad tiden råde og hvis man stadigvæk ikke kan som f.eks. 25 årig synes jeg det er ok, at få hjælp

Hvad er forskellen på en 20 årig og en 25 årig lige på det område? Jeg ville da være ked af at skulle vente til jeg var 25 hvis jeg ikke selv kunne få børn.. hvis det så tager 3-5 år i behandling, så er man jo ved at være "gammel"...

nattie skriver:

Jeg har argumenteret for hvorfor jeg mener det er fair der er en øvre grænse - man bliver ældre, og man er ikke udødelig. Jeg synes det er egoistisk at få børn når man er så gammel - tænk engang hvor meget ens børn kommer til at mangle en, når man bliver ældre.. De er over 60+ når børnene er 20 ! Jeg er 21, har en mor på 43 - og er da inderligt glad for at have hende som ung, vide hun nok skal være der i maaange år til at se sine børnebørn vokse op osv...

Man må også tænke på barnets behov, også som voksen.. til trods for at man har lyst til at få børn som 46 årig...

At du er 20 når du får dit barn er ingen garanti for at du er der når de er 20 år . Vi kan alle blive syge og komme herfra tidligere end forventet. Selvfølgelig er risikoen større, men så kan man også snakke om at der er langt flere unge der får tvangsfjernet deres børn.... Der fordele og ulemper ved alt. Det jeg er provokeret over er at der er nogle der tager beslutningen FOR os

Kruse90 skriver:

hmm der er større chance for handicappet børn osv. og det koster staten dyrt.
Så derfor er der en øvre?

Der er så også langt flere tvangsfjernelser ved unge forældre og det koster også samfundet. Tror nu heller ikke at en 46 årig ligefrem vælger at få et handikappet barn

Mutti2B skriver:

At du er 20 når du får dit barn er ingen garanti for at du er der når de er 20 år . Vi kan alle blive syge og komme herfra tidligere end forventet. Selvfølgelig er risikoen større, men så kan man også snakke om at der er langt flere unge der får tvangsfjernet deres børn.... Der fordele og ulemper ved alt. Det jeg er provokeret over er at der er nogle der tager beslutningen FOR os

Jeg må altså erklære mig enig med dig i hele denne tråd.

Og så lige for at være spørge-jørgen

Uden at jeg ved så meget om det, plejer naturen så ikke selv at sørge for at man ikke kommer så højt op i alder, før den siger stop mht til at producere børn? Tænker på menstruation, overgangsalder osv. 

Kofoed33 skriver:

Jep, hvis man altså er uforklarlig barnløs, men fx har manden super dårlig sædkvalitet og de har 0,01% chance for naturlig graviditet, skal de selvfølgelig i behandling med det samme, uanset alder.

jaaah...

Mutti2B skriver:

Men synes du så ikke at det er forkert at man har sat en øvre grænse? Jovist har naturen en rolle, men så længe kvinden har lyst til at prøve og betale for det, så synes jeg det er urimeligt at samfundet har sat en grænse på 46 år. At kroppen er "for gammel" synes jeg ikke du kan ta med i denne betragtning. Så kan man jo også sige at kroppen er for syg og selv har sagt fra hvis man har brug for behandling som 20 årig Forestil dig følgene scenarie: Du møder drømmefyren som 37 årig og I skal lige lære hinanden at kende og bo sammen inden børn kommer på tale. Efter 2 år starter projekt baby. Ingen held efter 1 år. Skal igang med behandling og det tager tid at blive udredt. Efter 5 år (skal jo også enten spare op eller låne penge til det) og utallige forsøg er du stadig ikke blevet gravid. Du ønsker at fortsætte men bare ærgeligt, for nu er du for gammel. Skrækkeligt, ikke

Jeg synes ikke der skal være en øvre grænse, det var blot udtryk for min holdning for, at jeg personligt synes der er en øvre grænse for hvornår jeg vil have børn, eller hvornår jeg personligt synes det er liiige sent nok Self. kan man stadig give børnene en masse kærlighed, de vil blot ikke have glæde af forældrene lige så længe. Men det er jo en anden snak

Secrets skriver:

Jeg synes ikke der skal være en øvre grænse, det var blot udtryk for min holdning for, at jeg personligt synes der er en øvre grænse for hvornår jeg vil have børn, eller hvornår jeg personligt synes det er liiige sent nok Self. kan man stadig give børnene en masse kærlighed, de vil blot ikke have glæde af forældrene lige så længe. Men det er jo en anden snak

Jeg tror nu heller ikke at jeg personligt ville synes det var fedt at få barn som 45 årig . Men jeg ville bare gerne ha valget

Mutti2B skriver:

Der er så også langt flere tvangsfjernelser ved unge forældre og det koster også samfundet. Tror nu heller ikke at en 46 årig ligefrem vælger at få et handikappet barn

Jeg tror ikke det er inden for dem der får børn i behandling.

Mutti2B skriver:

Jeg tror nu heller ikke at jeg personligt ville synes det var fedt at få barn som 45 årig . Men jeg ville bare gerne ha valget

Det er klart Et eller andet sted mener jeg, at man selv må være herre over, hvad man gør med sin krop indenfor rimelighedens grænser. Jeg tænker, at problemet velsagtens også er, at risikoen for misdannelser er højere med så høj en alder. Allerede ved de 30 er NF-tallene jo noget dårligere. Så det er nok derfor. Og så kunne jeg måske forstå det, da det var det offentlige der betalte, at de måske var betænkelige ved det, men nu betaler man jo selv, så der er i mine øjne ikke rigtig noget der retfærdiggør det det mindste