Er der ingen nedre grænse for at få hjælp til at få børn...?

Kruse90 skriver:

Jeg tror ikke det er inden for dem der får børn i behandling.

Sikkert ikke, men det var også bare for at stille det op mod en anden post der koster samfundet. Og igen, tror ikke at man vælger at få et handikappet barn bare fordi man er 46

Eva. skriver:

Det er slet ikke det den her debat handler om..som skrevet er der også en øvre grænse, og det handler heller ikke om ikke at være egnet mentalt.

Jeg forstår ikke helt debaten.

Du bliver ved med at sige, at det ikke handler om modenhed eller egnethed, men skriver f.eks om samfundet så skulle støtte en teenager i at blive gravid og at du synes 25 år ville være bedst.

Hvis det ikke har noget med modenhed eller egnethed at gøre hvorfor så 25 og ikke feks 23 år?

Min egen holdning er, at jeg ikke synes der skal sættes en alder på at kunne blive hjulpet på et medicinsk problem som det jo er at blive gravid.

signe. skriver:

Hvad er forskellen på en 20 årig og en 25 årig lige på det område? Jeg ville da være ked af at skulle vente til jeg var 25 hvis jeg ikke selv kunne få børn.. hvis det så tager 3-5 år i behandling, så er man jo ved at være "gammel"...

Når man er 18-20 år kan man i de fleste tilfælde ikke have prøvet særlig længe, at blive gravid og derfor mener jeg ikke, at man skal have hjælp.

Derfor synes jeg, at man skal vente til omkring 25 år med, at få hjælp.

 

Når man er 18-20 år kan man i de fleste tilfælde ikke have prøvet særlig længe, at blive gravid og derfor mener jeg ikke, at man skal have hjælp.

Derfor synes jeg, at man skal vente til omkring 25 år med, at få hjælp.

For det første er der jo en nedre grænse for hvor lang tid man skal have prøvet før man kan komme i udredning. Derefter, hvis man kommer i udredning og finder ud af at f.eks kvindens æggeledere er lukkede eller at mandens sædkvalitet er helt i bund, er det jo fuldstændig ligegyldigt hvor lang tid man prøver - så bliver man altså bare ikke gravid. Det er klart at hvis der er tale om f.eks lidt nedsat sædkvalitet og kvinden ser fin ud, og parret har prøvet i f.eks 1 år, så vil en læge jo nok sige at de lige skal prøve lidt længere tid selv, for kvindens æg er jo sandsynligvis tip top når hun er så ung. Det må jo være lægens vurdering at råde de unge. Men statistikken er meget klar: Når man har prøvet i 2 år, er sandsynligheden for at det sker naturligt MEGET lille. 25 år siger du/I - det vil altså sige at et par på 18 skal have prøvet at blive gravide i 7 år. Det synes du er helt fair. Hvorfor skal et par på 18 prøve i 7 år, men et par på 25 kun i 1-2 år før de kan komme i behandling? Det giver ikke mening.

Jer der "stemmer" for 25: I har jo ingen saglige argumenter. Jeres bud på 25 er baseret på jeres egen mavefornemmelse, jeres egen livssituation, en subjektiv vurdering. Men samfundets regler og love bliver altså ikke skabt via nogle kvinders "jamen jeg synes altså" holdninger. Når man er 18, er man myndig. Man må køre bil, stemme, deltage i pornofilm, blive gift, købe hus, tage i krig. 

Danske par får generelt børn for sent. I rigtig mange af de svære tilfælde på fertilitetsklinikkerne, er (kvindens) alder en stor faktor. Parrene er simpelthen kommet for sent i gang. Statistisk set har man nemmere ved at blive gravid som 18-årig end som 25-årig. Det vil altså spare staten en masse kroner og ører at par kommer i gang så hurtigt som muligt (for ja, selvom der er brugerbetaling, betaler staten stadig en stor del af behandlingen i det offentlige). Skal staten spare korner og ører på bekostning af børn der kommer til at få ukompetente forældre? Nej, selvfølgelig ikke. Det tror jeg heller ikke er tilfældet.

Nogle snakker om tvangsfjerning af de her børn til unge forældre efter behandling. Er der nogen eksempler? Links til artikler? Jeg har aldrig hørt om det. Det kan da godt være at der findes et eksempel eller to, men det kan man vel aldrig gardere sig imod. 

Desuden siger loven om kunstig befrugtning sådan her:

§ 6 a. Hvis den læge, der er ansvarlig for behandling med kunstig befrugtning, vurderer, at der er åbenbar tvivl om en enlig kvindes eller et pars evne til at drage fornøden omsorg for et barn efter fødslen, skal lægen afvise behandling med kunstig befrugtning.

Når man går i behandling, er det fordi man virkelig ønsker et barn. Det koster penge, det er en hård omgang rent mentalt. Jeg synes ikke at alle 18-årige bare sådan lige skal kaste sig ud i at få børn. Men man kaster sig heller ikke bare lige ud i det når man skal igennem 1-2 år hvor man prøver selv, derefter gennem udredning, og derefter gennem et potentielt langt og opslidende behandlingsforløb.

Jeg kan ikke se nogle saglige argumenter for at man skal være ældre end 18 før man må komme i behandling.

modesty skriver:

For det første er der jo en nedre grænse for hvor lang tid man skal have prøvet før man kan komme i udredning. Derefter, hvis man kommer i udredning og finder ud af at f.eks kvindens æggeledere er lukkede eller at mandens sædkvalitet er helt i bund, er det jo fuldstændig ligegyldigt hvor lang tid man prøver - så bliver man altså bare ikke gravid. Det er klart at hvis der er tale om f.eks lidt nedsat sædkvalitet og kvinden ser fin ud, og parret har prøvet i f.eks 1 år, så vil en læge jo nok sige at de lige skal prøve lidt længere tid selv, for kvindens æg er jo sandsynligvis tip top når hun er så ung. Det må jo være lægens vurdering at råde de unge. Men statistikken er meget klar: Når man har prøvet i 2 år, er sandsynligheden for at det sker naturligt MEGET lille. 25 år siger du/I - det vil altså sige at et par på 18 skal have prøvet at blive gravide i 7 år. Det synes du er helt fair. Hvorfor skal et par på 18 prøve i 7 år, men et par på 25 kun i 1-2 år før de kan komme i behandling? Det giver ikke mening.

Jer der "stemmer" for 25: I har jo ingen saglige argumenter. Jeres bud på 25 er baseret på jeres egen mavefornemmelse, jeres egen livssituation, en subjektiv vurdering. Men samfundets regler og love bliver altså ikke skabt via nogle kvinders "jamen jeg synes altså" holdninger. Når man er 18, er man myndig. Man må køre bil, stemme, deltage i pornofilm, blive gift, købe hus, tage i krig. 

Danske par får generelt børn for sent. I rigtig mange af de svære tilfælde på fertilitetsklinikkerne, er (kvindens) alder en stor faktor. Parrene er simpelthen kommet for sent i gang. Statistisk set har man nemmere ved at blive gravid som 18-årig end som 25-årig. Det vil altså spare staten en masse kroner og ører at par kommer i gang så hurtigt som muligt (for ja, selvom der er brugerbetaling, betaler staten stadig en stor del af behandlingen i det offentlige). Skal staten spare korner og ører på bekostning af børn der kommer til at få ukompetente forældre? Nej, selvfølgelig ikke. Det tror jeg heller ikke er tilfældet.

Nogle snakker om tvangsfjerning af de her børn til unge forældre efter behandling. Er der nogen eksempler? Links til artikler? Jeg har aldrig hørt om det. Det kan da godt være at der findes et eksempel eller to, men det kan man vel aldrig gardere sig imod. 

Desuden siger loven om kunstig befrugtning sådan her:

§ 6 a. Hvis den læge, der er ansvarlig for behandling med kunstig befrugtning, vurderer, at der er åbenbar tvivl om en enlig kvindes eller et pars evne til at drage fornøden omsorg for et barn efter fødslen, skal lægen afvise behandling med kunstig befrugtning.

Når man går i behandling, er det fordi man virkelig ønsker et barn. Det koster penge, det er en hård omgang rent mentalt. Jeg synes ikke at alle 18-årige bare sådan lige skal kaste sig ud i at få børn. Men man kaster sig heller ikke bare lige ud i det når man skal igennem 1-2 år hvor man prøver selv, derefter gennem udredning, og derefter gennem et potentielt langt og opslidende behandlingsforløb.

Jeg kan ikke se nogle saglige argumenter for at man skal være ældre end 18 før man må komme i behandling.

Men det er vel det en debat handler om, at komme med egne meninger.

Og jeg synes det giver ret god mening at vente med hjælp til parret er 25 år...

Eva. skriver:

Men det er vel det en debat handler om, at komme med egne meninger.

Og jeg synes det giver ret god mening at vente med hjælp til parret er 25 år...

Men det er vel det en debat handler om, at komme med egne meninger.

Og jeg synes det giver ret god mening at vente med hjælp til parret er 25 år...

Jo til dels, men det handler i lige så høj grad om at kunne argumentere for sine meninger. "Jeg synes det giver ret god mening" er ikke et argument.

modesty skriver:

For det første er der jo en nedre grænse for hvor lang tid man skal have prøvet før man kan komme i udredning. Derefter, hvis man kommer i udredning og finder ud af at f.eks kvindens æggeledere er lukkede eller at mandens sædkvalitet er helt i bund, er det jo fuldstændig ligegyldigt hvor lang tid man prøver - så bliver man altså bare ikke gravid. Det er klart at hvis der er tale om f.eks lidt nedsat sædkvalitet og kvinden ser fin ud, og parret har prøvet i f.eks 1 år, så vil en læge jo nok sige at de lige skal prøve lidt længere tid selv, for kvindens æg er jo sandsynligvis tip top når hun er så ung. Det må jo være lægens vurdering at råde de unge. Men statistikken er meget klar: Når man har prøvet i 2 år, er sandsynligheden for at det sker naturligt MEGET lille. 25 år siger du/I - det vil altså sige at et par på 18 skal have prøvet at blive gravide i 7 år. Det synes du er helt fair. Hvorfor skal et par på 18 prøve i 7 år, men et par på 25 kun i 1-2 år før de kan komme i behandling? Det giver ikke mening.

Jer der "stemmer" for 25: I har jo ingen saglige argumenter. Jeres bud på 25 er baseret på jeres egen mavefornemmelse, jeres egen livssituation, en subjektiv vurdering. Men samfundets regler og love bliver altså ikke skabt via nogle kvinders "jamen jeg synes altså" holdninger. Når man er 18, er man myndig. Man må køre bil, stemme, deltage i pornofilm, blive gift, købe hus, tage i krig. 

Danske par får generelt børn for sent. I rigtig mange af de svære tilfælde på fertilitetsklinikkerne, er (kvindens) alder en stor faktor. Parrene er simpelthen kommet for sent i gang. Statistisk set har man nemmere ved at blive gravid som 18-årig end som 25-årig. Det vil altså spare staten en masse kroner og ører at par kommer i gang så hurtigt som muligt (for ja, selvom der er brugerbetaling, betaler staten stadig en stor del af behandlingen i det offentlige). Skal staten spare korner og ører på bekostning af børn der kommer til at få ukompetente forældre? Nej, selvfølgelig ikke. Det tror jeg heller ikke er tilfældet.

Nogle snakker om tvangsfjerning af de her børn til unge forældre efter behandling. Er der nogen eksempler? Links til artikler? Jeg har aldrig hørt om det. Det kan da godt være at der findes et eksempel eller to, men det kan man vel aldrig gardere sig imod. 

Desuden siger loven om kunstig befrugtning sådan her:

§ 6 a. Hvis den læge, der er ansvarlig for behandling med kunstig befrugtning, vurderer, at der er åbenbar tvivl om en enlig kvindes eller et pars evne til at drage fornøden omsorg for et barn efter fødslen, skal lægen afvise behandling med kunstig befrugtning.

Når man går i behandling, er det fordi man virkelig ønsker et barn. Det koster penge, det er en hård omgang rent mentalt. Jeg synes ikke at alle 18-årige bare sådan lige skal kaste sig ud i at få børn. Men man kaster sig heller ikke bare lige ud i det når man skal igennem 1-2 år hvor man prøver selv, derefter gennem udredning, og derefter gennem et potentielt langt og opslidende behandlingsforløb.

Jeg kan ikke se nogle saglige argumenter for at man skal være ældre end 18 før man må komme i behandling.

Hvis du nu læser hvad jeg skriver så har jeg ikke skrevet at det var efter behandling. Det var et eksempel på en post der også koster samfundet mange penge. Synes det skræmmende at der er nogle der vælger hvornår det er ok for os at få børn, fordi man er bange for at det måske vil koste samfundet penge. Som jeg også skrev før så tror jeg næppe at man ligefrem vil vælge at få et handikappet barn bare fordi man er 46..! Så hvis man mener at 46 derfor er for gammelt, så synes jeg da at man skal se på en nedre grænse...

MoarHvidovre skriver:

Når man er 18-20 år kan man i de fleste tilfælde ikke have prøvet særlig længe, at blive gravid og derfor mener jeg ikke, at man skal have hjælp.

Derfor synes jeg, at man skal vente til omkring 25 år med, at få hjælp.

Jeg tror min veninde, som fik hjælp og er 23 er MEGET glad for der ikke er en grænse ved 25 da.. de havde prøvet i 3 år...

signe. skriver:

Jeg tror min veninde, som fik hjælp og er 23 er MEGET glad for der ikke er en grænse ved 25 da.. de havde prøvet i 3 år...

Ja, men derfor havde hun som nok også klaret 2 år mere uden barn...selvfølgelig er der mange der er glade for det ene og kede af det andet...men derfor kan det vel godt være hensigtsmæssigt at have en nedre grænse også..