Hej med dig
Jeg kan sagtens forstå dig. Min kæreste havde også en meget nær veninde da vi mødte hinanden. Han har mange veninder, men der var en der reagerede negativt på, at vi blev kærester, særligt da det blev "alvorligt" mellem os.
Jeg tror hun følte sig truet, og prøvede at spille min kæreste og jeg ud mod hinanden. Hvilket til dels lykkedes, og det var bare et mareridt. Der er så meget mænd ikke ser, og hun lavede tricks som at lukke døren foran mig, sende mig blikke og kommentarer når han vendte ryggen til, og alt i alt femstod det som om det var mig der var hysterisk, hvilket var utroligt hårdt. Jeg kom til sidst derud hvor jeg sagde, at han måtte vælge - hvilket jo var præcis det, jeg ikke havde lyst til!
Dette fortsatte i mange år, for til sidst at kulminere, da hun skulle giftes. Jeg følte at det hele var lagt bag os, og havde gået og glædet mig til at skulle se hende som brud. Hun sendte dog invitation med kun min kærestes navn på... Chok. Jeg var dog også lidt lettet over, at det nu stod sort på hvidt... Min kæreste kunne (med lidt hjælp!) se, at det var helt ude i hampen.
Jeg har den holdning, at mine venner skal behandle min mand med respekt, og gør de ikke det, vil jeg til enhver tid forsvare min mand. Og jeg regner med at han gør det samme fuldt ud. Til gengæld er vi begge 100% åbne overfor at venner er super vigtige, og har ofte weekender hver for sig, hvor vi besøger venner og veninder - hver for sig. Pga åbenheden er tilliden der også 100%.
Det du oplever, handler måske ikke om, hvorvidt din mand og pigen har en affære, men mere om hvor hans troværdighed og loyalitet ligger - hos dig eller hende... Hvilket er ligeså sårende... Han lyver overfor dig, og holder noget skjult - bevidst. Det ville jeg også synes var sårende, især da denne pige ser dig som en person hun ikke kan lide...
Jeg ville være fuldstændig ærlig overfor din kæreste, og fortælle ham hvad du har læst, og sig at du er såret over den måde hvorpå du er blevet kørt ud på et sidespor. Jeg forstår godt Rosas indlæg ift at man har ret til privatliv med sine venner etc., men det her handler jo netop om et trekantsdrama - hvor du er en af spillerne. Og din mand holder dig udenfor.
Men mit råd: Vær åben, ærlig, og beskriv hvordan du har det, og hvad det gør ved dig, at hans loyalitet ligger hos veninden og at han holder dig ude. Bebrejd ham ikke (det er jo også svært for ham), men fortæl ham hvor ked af det og usikker du bliver.
Knus og kram - og knæk og bræk!