Zette skriver:
Mener at man må få færre børn hvis det er børnechecken der skal afgøre hvorvidt man har råd til barnet eller ej - uanset alder.
Mine børn skal da have præcis det de vil og gå til den sport de vil. Jeg kunne aldrig drømme om at fratage dem fællesskabet i en sportsforening, lejrtur eller hvad det nu kunne være. Det synes jeg er synd og tarveligt overfor barnet.
Synes simpelthen det er for meget at mange er SÅ afhængige af de skide penge altså. Tænk hvis den check slet ikke var der? 
Kunne ikke have sagt det bedre selv.
Hos os er økonomien lagt an på at der IKKE er en børnecheck og det betyder at vi har til det nødvendige i hverdagen og når børnechecken så kommer er der til lidt luksus til børnene.
Vores drenge skal absolut heller ikke lære at man kun kan gå i mærketøj, og hvis de virkelig vil have det, så må de selv tjene til det.
I bund og grund mener jeg (med fare for at blive voldsomt upopulær), at man burde fjerne børnechecken helt, for jeg ser ingen rimelighed i at jeg (via skatten) skal være med til at finansiere at naboen kan få børn, eller at naboen skal være med til at finansiere at jeg kan få børn.
Hvis man fjernede børnechecken og kanaliserede pengene over hvor de virkelig kunne gøre gavn (daginstitutioner m.m.), så ville de som det første kunne blive væsentligt billigere (husk at vi jo i forvejen ikke betaler det fulde beløb af hvad fx en vuggestueplads koster), og der ville kunne blive flere penge til aktiviteter og ordentlige forhold for vores børn når de bliver passet. Hvor mange af jer har eksempelvis ikke oplevet nedskæringer på pasningsområdet de seneste år...?
Det at få børn er i den grad et personligt ønske hos det enkelte menneske, og så må man vel også være ansvarlig nok til ikke at få flere børn end man har ressourcer til.
Jeg er godt klar over at teenagere ikke er billige....langt fra....men det er de små altså heller ikke.
Man er bare nødt til som forældre at prioritere og træffe nogle valg som måske ikke altid er lige ideelle ift. hvad man ønsker for sine børn...og det gælder uanset om man er enlig forælder eller om man er 2 om børnene med 2 indtægter.
Det handler måske også om at man skal tænke lidt langsigtet en gang imellem istedet for kun at tænke på imorgen.
Personligt er jeg aldrig blevet mobbet, selv om jeg ikke gik i de rigtige mærker og ofte havde hjemmesyet tøj, som jeg idag aldrig ville turde vise mig offentligt i, og den dag idag er jeg fuldstændig ligeglad med om der står H&M, Hugo Boss eller noget helt andet i nakken på mig - bare det ser ordentligt ud. Men mine forældre fik opdraget mig til at det ikke handler om det lille dumme mærke der sidder i nakken (og som ingen alligevel kan se), men hvordan stilen og sammensætningen er. Og stil og sammensætning behøver ikke koste en bondegård, men kan derimod skabe et mere unikt menneske, der alligevel falder fint ind i samfundet og sociale sammenhænge.
Man skal også huske på hvem det er der skruer forventningerne op hos børnene - det gør vi som forældre i høj grad selv, selv om der også er eksterne influenter på det. Hvem er det der sender barnet til forskellig fritidsaktiviteter? Det er os som forældre! Vi behøver måske ikke lige sende vores børn til ridning og købe en hest til dem, som vel nok er en af de dyreste fritidsaktiviteter, hvis ikke den dyreste, som vores børn kan deltage i.
Så måske vi skulle gribe i egen barm først inden vi ligger vores børn til last at de vil have mærketøj, gå til ridning m.m., hvis dagligdagen så ikke kan hænge sammen med det.
