Jeg hev fat i en mor i dag!

Skouboe skriver:

Du skulle ikke have blandet dig.. jeg var også blevet rasende, hvis jeg var hende.

Det kan godt være du ikke er enig i hendes måde at gøre tingene på, men det giver dig ikke ret til at blande dig.

Som hun sagde: "Opdrag dine egne uger, og lad hende om hendes".

Meget enig!

Som de andre siger.. du havde ret men du skulle ikke havdeblandet dig, men sket er sket og det er jo ikke verdens undergang at du gjorde det

Jeg synes snart det er for meget som folk blander sig. Man skal selvfølgelig blande sig, hvis en forælder lader sit barn sidde i en bil alene om sommeren, eller kører med børn der ikke er spændt fast, eller hvis de bliver udsat for vold. Men at folk skal blande sig i hvordan folk opdrager deres børn ellers, synes jeg simpelthen er for meget.

Og så skal man måske lige feje for sin egen dør først. Jeg tvivler på der findes ret mange mennesker der ikke har hævet stemmen overfor deres børn. Vi lever da godt nok i et overvågningssamfund, så det gør noget. Det ender jo med, at man slet ikke må opdrage på sine børn, fordi selv det mindste betragtes som overgreb....og så bliver samfundet nok bedre end det er i dag.... eller osse gør det ikke.

Synes det er en kedelig tendens at alle tror, de ved bedre.

Jeg har prøvet det var mt barn der var tæt på at smutte over en meget trafikeret vej..

Jeg havde hende i hånden og skulle til at åbne døren til vores opgang der ligger lige ud til vejen, da hun ser hendes far på den anden side der havde været ovre at handle.. og wups så havde hun sin hånd til sig og jeg stod kun med vanten...

hun når "kun" ud til kanten af fortove da en bil skal til at parkere (og som ikke havde set hende) der jeg får fat i armen af hende trækker hende til mig og råber faktisk DU SKAL BLIVE HER DET SGU FARLIGT.....

mit hjerte spurter afsted med 100000000 km i timen.. min datter bliver selvfølgelig ked af det.. jeg gik på knæ og holdte om hende og sagde med kærlig stemme. lille skat når du gør sådan bliver mor bange...... hun faldt meget hurtigt ned igen..... og nu her gang vi står og venter på at komme over en vej siger hun: jeg holder dig i hånden mor så du ikke bliver bange......

Konkusionen af dette er: JEG tror at mange forældre reagere med at kunne komme til at råbe af deres barn år de liver bange _ MEN jeg syntes det er VIGTIGT at man falder HURTIGT ned igen og forklarer hvorfor man reagerede som man gør.......

Skouboe skriver:

Du skulle ikke have blandet dig.. jeg var også blevet rasende, hvis jeg var hende.

Det kan godt være du ikke er enig i hendes måde at gøre tingene på, men det giver dig ikke ret til at blande dig.

Som hun sagde: "Opdrag dine egne uger, og lad hende om hendes".

Enig, hun er sikkert blevet frustreret og bange og derfor har hendes reaktion være lidt voldsom!

Det kan godt se voldsomt ud, når man kommer gående, med TS ser det ude af kontekst og har ikke set hvad der er sket inden.

Så ja, jeg forstå godt hun er blevet bitter, det var jeg helt sikkert også.

Det havde været noget HELT andet hvis hun havde slået ham!!

*CAmilla 15+2

Jeg synes det var fint du lige sagde at "hov hov man skal tale pænt til sit barn" men jeg havde nok sagt det på en anden måde.

For ingen ved om det var pga. barnet var vredet sig ud og løbet på en parkeringsplads eller om det var pga. barnet sparkede da kvinden skulle spænde ham fast.

At så kvinden reagerer synes jeg også er fint - dit budskab er gået ind uanset om hun lige i situationen var glad ved det.

Anonym skriver:

Udenfor netto står holder der en bil hvor bagdøren står åben... inde i bilen er der en autostol hvor en lille dreng lige er sat i og moren står og RÅBER HAM LIGE I HOVEDET, jeg kan se på afstand at hun ligesom holder hånden imod hans bryst og det ser ud som om hun har fat i ham imens hun råber.

Jeg kommer gående og siger lidt højt "du kan da ihvertfald råbe"?? Hun svarer mig ikke.... Så siger jeg, at det sgu ikke er i orden at råbe sådan af sine børn...

Så kigger hun op og råber af mig at hun fandme hellere vil råbe af hendes barn end at han skal blive kørt over for det var lige det han var ved at blive før... og at hvis jeg opdragede mine børn, så skulle hun NOK opdrage sine børn!!!!

Jeg sagde til hende at det jo ikke hjalp at råbe at man sagtens kunne tale og at det iøvrigt var hendes ansvar, at holde knægten i hånden når han skulle krydse vejen.

Hun råbte et eller andet svinerord efter mig og kørte sin vej...

Nu sidder jeg og er lidt i tvivl om at det er rigtig jeg har gjort for jeg ved jo ikke selv hvordan jeg ville reagere i en lignende situation ...  det er sgu altid så nemt at dømme andre.

JEG havde også sagt noget! Måske lidt inddiskret gået hen til hende og hører om der var noget, du kunne hjælpe med? Om der var sket noget?

Du skal ikke tænke mere over det - ha´ en god dag!

Så længe der ikke var tale om fysisk overgreb så syntes jeg ikke du kan tillade dig at blande dig..... Havde du set hende slå ville det have været noget helt andet!

Tror alle kan komme derud hvor man råber af sine børn, og i denne mors sitiuation så er hun blevet bange og reagere ved at råbe.... Og det kan jeg sku egentlig godt følge hende i, tror jeg havde gjort det samme.... Hun ved nok godt at det ikke er det mest smarte, og når der så kommer en og blander sig så får du også tur af hende, fordi hun i forvejen er oppe og køre over det der lige er sket...

Så vil nogen sige jamen det at råbe af sine børn er over et overgreb, tjaaa det er vel egentlig op til den enkelte forældre hvordan man ser på det....

Jeg går ikke ind for man råber af sine børn, men tror ikke ret mange kan sige sig fri for at have gjort det på et eller andet tidspunkt, og tror den pågældene mors reaktion er meget alm....

 

Du har absolut ingen ret til at blande dig i den situation... 

Du kendte ikke baggrunden for hvorfor den situation opstod - hvilket du "pænt" fik af vide af moren bagefter...

En ting er om man altid kan klare tingene på marte meo facon og konstant tale stille og roligt til barnet osv osv.. Men nogle gange - jamen så er vi altså bare mennesker og tålmodigheden slipper op..

Jeg havde også bedt dig om at fise af og passe dig selv.  

Med det sagt - jeg er et meget tålmodigt menneske og det er MEGET MEGET få gange hvor jeg har råbt af min søn.. og ikke i den kaliber.. 

Hvis der var tale om fysisk overgreb med vold - så havde du nærmest pligt til at gribe ind.. men ikke ved råb.  

Jeg tror godt nok også jeg var blevet forskrækket hvis mit barn havde været på vej over en vej.

Men derimod må jeg indrømme at jeg også en gang selv har blandet mig i en mors opdragelse af sir barn. Jeg var gravid med min store pige, sidder på en trappe indenfor hvor min JM holdt til, denne opgang lå oppe i byen, men inde i en gård. En mor kommer gående med et meget ulykkeligt barn (hvad der lå forud aner jeg ikke) men pludselig river moren barnet hårdt i armen og svinger hende en lussing. Uden at se mig om eller tænke rev jeg døren op og sagde (læs: råbte) "hvad i alverden bilder du dig ind at slå et lille hjælpeløst barn, meget kan du gøre, men skal du slå så find nogen på din egen alder!" Kunne se på barnet at hun var glad for jeg afbrud for gud ved hvad der ellers ville have været sket - og det var jo tydeligt at dette ikke var en engangsforestilling - hvorfor skulle barnet ellers blive lettet?! Moren blev så forskrækket og skyndte sig at gå videre. Jeg er så ked af at jeg ikke fik gjort mere så jeg kunne finde ud af hvem de var og dermed få lavet en indberetning på hende. Stakkels pige!

Men alt i alt er jeg imod at man blander sig i andre folks opdragelse (medmindre man kender til situationen bag, dvs jeg kan sagtens fortælle dem jeg har mig nært hvis jeg synes der er der er noget der ikke svinger og barnet lider nød af det) Samtidig er der heller ingen der skal blande sig i måde hvorpå jeg udvikler mine børn, jeg tager imod råd med et kyshånd, men så er det også det