Jeg hev fat i en mor i dag!

Udenfor netto står holder der en bil hvor bagdøren står åben... inde i bilen er der en autostol hvor en lille dreng lige er sat i og moren står og RÅBER HAM LIGE I HOVEDET, jeg kan se på afstand at hun ligesom holder hånden imod hans bryst og det ser ud som om hun har fat i ham imens hun råber.

Jeg kommer gående og siger lidt højt "du kan da ihvertfald råbe"?? Hun svarer mig ikke.... Så siger jeg, at det sgu ikke er i orden at råbe sådan af sine børn...

Så kigger hun op og råber af mig at hun fandme hellere vil råbe af hendes barn end at han skal blive kørt over for det var lige det han var ved at blive før... og at hvis jeg opdragede mine børn, så skulle hun NOK opdrage sine børn!!!!

Jeg sagde til hende at det jo ikke hjalp at råbe at man sagtens kunne tale og at det iøvrigt var hendes ansvar, at holde knægten i hånden når han skulle krydse vejen.

Hun råbte et eller andet svinerord efter mig og kørte sin vej...

Nu sidder jeg og er lidt i tvivl om at det er rigtig jeg har gjort for jeg ved jo ikke selv hvordan jeg ville reagere i en lignende situation ...  det er sgu altid så nemt at dømme andre.

Enig med Skouboe.

Du skulle ikke have blandet dig. Det var sikkert en meget farlig situation, barnet var på vej ud i, og så (over)reagerer man bare som forælder, det er jo frygten for at miste, der tager over.

Skouboe skriver:

Du skulle ikke have blandet dig.. jeg var også blevet rasende, hvis jeg var hende.

Det kan godt være du ikke er enig i hendes måde at gøre tingene på, men det giver dig ikke ret til at blande dig.

Som hun sagde: "Opdrag dine egne uger, og lad hende om hendes".

Der er jo ingen der kan "styre" deres børn. Jo du har ret i at det er hendes ansvar at holde barnet fri for fare, men alle børn kan vride sig ud af forældrenes grem, og løbe ud for an en bil ()ÅH må gud forbyde det!).

Jeg synes heller ikke at du burde blande dig. Ingen ved hvad der er sket i løbet af dagen, og ingen ved hvor mange gange der er blevet sagt "Du skal holde mor i hånden"...

Vi har ALLE pligt til at blande os, hvis vi kan se at der er børn der bliver udsat for overgreb, ikke bliver behandlet ordentligt eller lign. Men jeg tror nu ikke at der som sådan var noget at blande sig over. Med fare for at blive blacklistet... Jeg var i den grad kogt over hvis du havde blandet sig i en lign situation, hvor jeg var indblandet. Og havde du blandet dig i en lign situation, hvor jeg ikke var indblandet, var jeg nok også kommet til at blande mig...

Det du var vidne til var jo engentlig nok bare en mors kærlighedserklæring til en dreng, der uden at vide det,, havde været ude for en farlig situation...

Du havde dælme også fået en bemærkning med på vejen herfra hvis mit barn først var ved at blive kørt over (Forstil dig lige alle de følelser- tanker- panik der render gennem ens krop i det split sekund barnet river sig løs og løber ud på vejen???? Er ikke sikker på at nogle kan styre sig selv lige i den omgang er vist selv den mest perfekte rolige mor helt oppe og kører!) Og der så kommer en fremmed og blander sig? NOOO!  

Men du kunne jo ikke vide hvad der var forgået, så synes ikke du skal dunke dig selv oven i hovedet med det..

jeg synes det du gjorde var meget omsorgsfuldt. du var bekymret for det lille barn, og det synes jeg er rigtigt fint.

det sagt, så har jeg stået i den situation hvor et lille barn pludselig var på vej ud på vejen, og man tænker sig ikke om, men panikker, og derfor kan man sagtens komme til at råbe højlydt af sit (lille) barn fordi man simpelthen var så bange for at miste det.

Anonym skriver:

Udenfor netto står holder der en bil hvor bagdøren står åben... inde i bilen er der en autostol hvor en lille dreng lige er sat i og moren står og RÅBER HAM LIGE I HOVEDET, jeg kan se på afstand at hun ligesom holder hånden imod hans bryst og det ser ud som om hun har fat i ham imens hun råber.

Jeg kommer gående og siger lidt højt "du kan da ihvertfald råbe"?? Hun svarer mig ikke.... Så siger jeg, at det sgu ikke er i orden at råbe sådan af sine børn...

Så kigger hun op og råber af mig at hun fandme hellere vil råbe af hendes barn end at han skal blive kørt over for det var lige det han var ved at blive før... og at hvis jeg opdragede mine børn, så skulle hun NOK opdrage sine børn!!!!

Jeg sagde til hende at det jo ikke hjalp at råbe at man sagtens kunne tale og at det iøvrigt var hendes ansvar, at holde knægten i hånden når han skulle krydse vejen.

Hun råbte et eller andet svinerord efter mig og kørte sin vej...

Nu sidder jeg og er lidt i tvivl om at det er rigtig jeg har gjort for jeg ved jo ikke selv hvordan jeg ville reagere i en lignende situation ...  det er sgu altid så nemt at dømme andre.

tit når man som mor bliver forskrækket, eller bange som hun nok var blevet der i det at hendes barn havde været på vejen. Så handler man måske ikke altid het hensigtsmæssigt. Jeg kan huske jeg har råbt meget højt af min dreng fordi jeg blev så bange netop pga. samme han var smutttet ud af hegnet. Jeg vil sige som de andre synes måske også du skulle som hun selv sagde "opdrage dine egne børn".....

Først, synes jeg, at du handlede omsorgsfuldt ud fra det du lige kunne se.

Dog synes jeg, at du måske kunne have stukket en finger i jorden og måske lige fået et indblik - hvor kort det end må være i den situation - over årsagen til råberiet.

Hvis jeg stod som mor med adrenalinen banket helt op til hårrøderne, fordi jeg netop havde set mit barn i en livsfarlig situation, så ville jeg også føle, at det du sagde var enormt provokerende og jeg tør ikke rigtig garantere, at jeg ikke havde smidt samme omgang efter dig.
At råbe efter sine børn er aldrig hensigtsmæssig - det tror jeg de fleste kan blive enige om - men i situationer hvor man virkelig og reelt frygter for deres liv, så kan man godt blive presset derud, hvor man kommer til at råbe angst og frustration ud.