Jeg hev fat i en mor i dag!

Jeg tror jeg havde gået ligeså meget amok som hun gjorde på dig.
Jeg har selv prøvet Isaac lige fes ud af hånden på mig da vi skulle til ind i bilen med hans lillebror og ham. jeg blev så bange, jeg tog ham ind til siden og fik sagt Højt det det det må man bare ikke det er SÅÅÅÅ farligt og man kan komme slemt til skade. Det må du Aldrig gøre igen. Jeg var så bange og i chok så jeg reagerede andreledes end hvad jeg normalt ville gøre- Så hvis der oven i købet kom en anden og begyndte med sit besyv med hvad der var rigtigt og forkert så var jeg tændt HELT af.

Skouboe skriver:

Du skulle ikke have blandet dig.. jeg var også blevet rasende, hvis jeg var hende.

Det kan godt være du ikke er enig i hendes måde at gøre tingene på, men det giver dig ikke ret til at blande dig.

Som hun sagde: "Opdrag dine egne uger, og lad hende om hendes".

 Enig

Jeg ved godt at mange siger "du skulle have passet dig selv" meeeen jeg synes den er lige hård nok! Der har lige været en masse tråde om hvordan man opdrager sine børn og det nytter ikke at råbe osv. (hvor alle i øvrigt er rørende enige om at det gør man ikke) Og jeg ved godt at man handler i panik! -jeg ved det godt! MEN når det så er sagt så er jeg ret sikker på at ts ikke kunne høre hvad der blev råbt om før moderen fortalte det. Og skulle hun så bare være gået forbi??? Det tror jeg også mange ville være blevet forarget over! Havde det været mig havde jeg gjort fuldstændig som ts! Og når moderen så fortalte mig hvad det gik ud på ville jeg måske have sagt "puha det er sgu også en forskrækkelse at få! Det så bare så voldsomt ud udefra men godt han ikke kom noget til" Så i bund og grund synes jeg at du, ts handlede rigtigt for tænkt hvis det nu havde været en mor der ikke kunne styre sit temperament!

God dag til alle
Kh
Sasja

Jeg var nok blevet temmelig stødt over at en fremmed kom og sagde hvordan jeg skulle opdrage mit barn.. har før overværet at et lille barn løb ud på vejen, og da moren fik fat i ham, råbe hun virkelig også af ham, men jeg tror altså det er i ren chok at man råber.. ens adrenalin pumper jo vildt, når ens barn lige er løbet ud på en vej hvor der måske også er kommet en bil.. Hvis du decideret havde set hende slå ham, skulle du selvfølgelig reagere, men det gjorde du jo ikke.. og synes at kommentaren "ja du kan i hvert fald råbe" er decideret flabet.. undskyld, men det er min mening.

Du skulle ikke blande dig! Men når det så er sagt, var muligheden måske, at du kunne have gået hen til hende og være bekymret for hende ala- jeg kan se du er virkelig oprevet, er du ok. Måske havde hun så stoppet i at råbe af sit barn og var faldet lidt ned. Hvis hun var blevet anerkendt i hendes følelser var hun med garanti faldet til ro igen.

Bare en anden måde at løse en konflikt på måske.

Grynt  

Jeg har også prøvet, at Luka løb fra mig, mens jeg havde Lina på armen. Ja, jeg kom også til, at tale lidt højere end jeg normalt ville have gjort. Men man bliver som forældre bare så forskrækket og reagere som man gør.

Vi må aldrig holde op med at blande os!!!

Du aner ikke hvad der er gået forud, og måske havde denne mor vitterlig brug for at der var nogen der satte grænser for hende og hendes måde at opføre sig på, -måske ikke. Men det kunne du umuligt vide, og den lille del af deres virkelighed du så, var 'overgrebsagtigt' på det lillle barn, og derfor synses jeg det var godt du blandede dig. 

Vi lever desværre i et samfund hvor folk bliver mere og mere bange for at blande sig, og det synes jeg bare er ekstremt ærgeligt, at vi alle har nok i os selv, og 'man kan jo aldrig vide hvad der foregår' og derfor synes mange at man ikke skal blande sig!

TinaPina skriver:

Alt efter hvor højt hun råbte og hvordan hun havde hånden på brystet af ham, så havde jeg nok også sagt noget. Det er bestemt også et overgreb at råbe af sit barn!

Og uanset hvor tit ungen har fået noget at vide er han altså mors ansvar.

Det er ikke okay med et psykisk overgreb fordi man som forældre er blevet bange

Kan kun være enig

Det er altid svært hvornår at vide om man blander sig i noget forkert/rigtigt men synes da det er fint lige at observere hvad der foregår. Nogen gange ser reaktioner voldsomme ud og vi reagerer jo alle forskelligt. Jeg oplevede da min søn var i 3-årsalderen en kvinde der blandede sig fordi jeg havde lidt vanskeligheder med ham inde på Københavns banegård. Han ville løbe og spille fodbold, ikke så smart og var helt hysterisk over ikke at få lov og jeg måtte sætte ham op i sin klapvogn og han strittede godt og grundigt imod. Det fik hende til at svine mig til og true mig og omvendt havde jeg bare ladet ham løbe rundt med en fodbold mellem de mange mennesker midt i myldretiden havde hun nok også reageret. Men synes altid man skal holde øje med om nogen bliver slået/mishandlet og ikke bare vende ryggen til, så du reagerede jo i bedste mening. Det har hun som mange skriver sikkert også gjort. Som sagt reagerer vi alle så forskelligt når vi bliver forskrækket men synes bestemt ikke du skal have det skidt med det. Du reagerede jo bare på det du så og kendte ikke den reelle baggrund for det. Vi herinde har jo heller ikke set hvordan det så ud og hvordan du oplevede det og forstår godt de tanker du gør dig.. 

For dig var det det rigtige i den situation du stod i og det du oplevede og de følelser det gav dig....om det er rigtig eller forkert, det skal jeg ikke gøre mig til dommer over, det var rigtigt for dig da det stod på og selvom moderen blev gal, så kan man da håber hun tænker over hvordan hun behandler hendes barn.

Jeg havde gjort det samme, tror jeg...hvis jeg ser børn udsættes for vold, af den ene eller anden art, så kan jeg heller ikke bare smile og se væk...aldrig...

Så hvad end andre mener, så gjorde du det rigtige i den situation du stod i og ud fra hvad du mente der er rigtigt...jeg synes deværre tit at vi mennesker har en tendens til bare at lukke øjnene for alt for meget..men det er tabu at gå ind over andres privatsfære...det gør vi ikke i vores kultur..

knus til dig..