N&J skriver:
Men børn er jo ikke ens, min mor har skam råbt af mig fordi jeg var på vej over vejen og der kom en bil, man er jo en smule distræt, men min lillebror er rent faktisk blevet kørt over, har været døden nær og havde nærmest ingen chance for at overleve, så ja vores forældre har nok reagede kraftigere end andre forældre i de potentielt farlige situationer, men vi har da ikke taget skade af det eller ikke ville betro vores forældre noget bagefter fordi de en gang blev sure eller lign. Jeg har fået 1 røvfuld i mit liv og det var fordi de troede jeg havde leget med ild indedørs (det havde jeg så ikke, men nedenfor vinduet istedet), men det betød da ikke at jeg aldrig ture betro mine forældre noget - faktisk mere det modsatte, mine forældre var altid de første forældre der blev ringet til hvis noget gik galt og nogen skulle på hospitalet og lign.. (det skete jo indimellem) fordi vi (mine venner og mig) stolede på dem og vidste at de var der for os, at de så har råbt af mig indimellem da jeg var barn/ung havde for mit og mine søskene intet at sige, så det er jo virkelig individuelt - og vi er en meget højrøstet familie.
Jeg syntes ikke det er overgreb at hæve stemmen/råbe, men det kan ordene istedet være, det at en forældre bliver forskrækket - jamen det er en reaktion, så kan man så være flov over den bagefter, men man reagerede udfra en følelse ikke fornuft.
Jeg syntes faktisk at der er for mange der blander sig det forkerte sted, selvfølgelig skal man blande sig, men der er altså nogle steder hvor vi ikke har juridisk ret til at blande sig, står jo heller ikke og råber til en mor at hun burde altså slukke den smøg fordi hendes barn ikke har bedt om at være passiv ryger - selvom jeg da har lyst
så der hvor vi ofte griber ind er de steder hvor det måske er en hel normal mor der bare kammer over (og nej hun burde da ikke råbe, men det er faktisk ikke defineret nogen steder som omsorgssvigt, og jeg ser ikke et enkeltstående tilfælde som omsorgssvigt, men derimod de gentagende gange hvor et barn udsættes hvor adfærd hvor mor og far ikke tager vare på deres barn og dennes følelser), de tilfælde hvor det virkelig står slemt til ser vi ikke, fordi forældrene er så gode til at skjule det.. og faktisk så er en af ting der er mest skadeligt for børn (udover den fysiske og psykiske omsorgssvigt) at forældre ikke anerkender og tillader børn at have deres følelser eller hvor forældrene ikke lader barnets følelser blive spejlet i dem - det kan børn blive truamatiseret af og få problemet med identiteten, selvet, og i sidste ende kan det ende med spiseproblemer, selvskadende adfærd eller selvmord - og det er et stort og desværre stigende problem i vores samfund..
som børn er forskellige er forældre også forskellige...
jeg bryder mig ikke om at råbe af børn på en så vild måde at barnet bliver bange.. man kan skælde ud.. men man skal som mor og far kunne styre sit temperement.. nogle gange knækker filmen, og der findes ingen undskyldning for ikke lige at tænke sig om og tælle til ti.. et barn fatter sgu ikke hvad der sker og hvorfor det får SÅ meget skæld ud.. et barn bliver bare enormt ked af det og bange fordi at der står ern mor hen over en (som eksemplet TS kom med) hvor barnet sad i autostolen og moren stod henover og havde fat i barnet... og RÅÅÅÅÅÅBTE det DIREKTE ind i hovedet..!! hvordan i helvede ville man selv reagere hvis der kom en man holdte så meget af som et barn holder af sin mor, kom og råbte lige ind i hovedet på en selv.. ikke særlig godt..
så er det bedre at føre en dialog og få barnet til at frklare selv hvorfor man ikke bare må løbe over vejen...
jeg siger ikke at det ikke vil kunne ske for mig.. men jeg ville nok også blive sur i sekundet hvor det skete at jeg kom til at råbe af mit barn når han bliver større og uartig, og jeg vil sikkert også blive sur over at der kom en fremmed og blandede sig.. men man ved også at når man er i det røde felt, så tænker man ikke klart.. og der skal man sgu have nosser til at kunne sætte sig med sit barn og sige undskyld at jeg råbte af dig.. man skal kunne sige undskyld... det ved jeg så ikke om kvinden som TS snakkede om. men jeg håber da at hun gjorde det....
jeg sagde selv undskyld til min niece igår fordi jeg kom til at kæle hende ud på en måde der faktisk var rigtig ubehagelig for hende og hun faktisk blev enormt ked af det.. og jeg så at hun begyndte at græde rigtig meget.. og jeg satte mig ind på hendes værelse og satte mig ned på hendes niveau på gultet og sagde til hende at jeg var enormt meget ked af at jeg skældte hende ud, og at det ikke var mig sag og jeg ikke skulle have blandet mig. men at det var vigtigt at hun lyttede til når min kæreste sagde til hende at hun ikke skulle klatre rundt på ham..(han er meget konfliktsky min kæreste og har bestemt ikke lyst til at skælde ud på mine niecer.... og det at jeg satte mig ned og forklarede hende istedet for at skælde ud forstod hun bare meget bedre end da jeg skældte hende ud. og så fik hun et kram og et kys og så gik vi ind til de andre igen. og hun var glad igen..
jeg ved også at den knækker for mig engangimellem jeg siger ikke at jeg er fejlfri.. jeg har aldrig slået eller haft hevet fat.. jeg har heller ikke råbt og skreget pigerne ind i hovedet. jeg har hævet min stemme, og sagt stop..
men man skal kunne se at det er forkert at råååååbe af sit barn... og man skal kunne indse at det er okay som forældre at gøre ting forkert... og man skal kunne sige undskyld... det gør ikke en til et dårligere menneske fordi man siger undskyld.. nærmere hvis man ikke gør.
