Nyfødte babyer ligger og dør alene ......

rikkeas skriver:

Jeg tror.. at jeg ville kunne miste mit job på det.. jeg ville nægte at ligge det barn fra mig tror jeg. så ville jeg hellere fyres, end jeg vil have det på min samvittighed for tid og evighed.

alt man gør, har en pris.. og nej.. proffesionel fagperson eller ej : jeg havde aldrig lagt det barn fra mig. noway!

rikkeas skriver:

Jeg tror.. at jeg ville kunne miste mit job på det.. jeg ville nægte at ligge det barn fra mig tror jeg. så ville jeg hellere fyres, end jeg vil have det på min samvittighed for tid og evighed.

alt man gør, har en pris.. og nej.. proffesionel fagperson eller ej : jeg havde aldrig lagt det barn fra mig. noway!

Jamen hvad så? Du ville jo også have et ansvar overfor moderen, som jo også har brug for dig. 

Jeg tror at alle faggrupper, der har med omsorg/pleje at gøre, står for nogle valg hver dag, hvor det er enten pest eller kolera. Men det er deres/vores pligt at gøre jobbet professionelt, og det betyder ikke, at det er dilemmafrit, men det er det job, der skal udføres. 

Mit bud ville være at lille rum, som er til de her sager, hvor der eventuelt kunne være nogle frivillige, som har tilkadevagt, ligesom når voksne dør, der findes der også en sådan form for vågevagt. Det var et job, jeg godt ville kunne påtage mig, for ingen fortjener at dø alene.

wamse skriver:

Jamen hvad så? Du ville jo også have et ansvar overfor moderen, som jo også har brug for dig. 

Jeg tror at alle faggrupper, der har med omsorg/pleje at gøre, står for nogle valg hver dag, hvor det er enten pest eller kolera. Men det er deres/vores pligt at gøre jobbet professionelt, og det betyder ikke, at det er dilemmafrit, men det er det job, der skal udføres. 

 

Mit bud ville være at lille rum, som er til de her sager, hvor der eventuelt kunne være nogle frivillige, som har tilkadevagt, ligesom når voksne dør, der findes der også en sådan form for vågevagt. Det var et job, jeg godt ville kunne påtage mig, for ingen fortjener at dø alene.

jaer, det har du sådan set ret i, men.. ja, det sætter nogle tanker i gang.

men god idé som du siger. >Hos de gamle har de de der såkaldte vågekoner.

det kunne man også lave lidt ala vedr., dette

kitty skriver:

Nej, lige præcis. Man har ikke noget valg.. *SMÆK* så er billedet der.

Jeg advarede kæresten, da han tændte sin computer, og det tror jeg han satte pris på. Han vrængede på næsen.

Nu har jeg læst lidt af artiklen, og kan godt se at etisk råd er lidt på dybt vand med reglsæt og lignende. Jeg har læst en del af Jakob Birkler, der er formand for rådet, og det er ikke bare en sludder for en sladder.. Men som han siger "vi må stræbe efter at det ikke sker"... Måske er det virkelig alt de kan gøre...

Etiske diskussioner er så svære, for vis ret til at vælge skal man vægte højest? Barnets ret til at leve, da det trækker vejret.. Eller forældrenes ret til at vælge det liv fra?

Tak, jeg håber det kommer til at fortsætte så komplikationsfrit som det har gået indtil nu!

Når min kæreste vågner, vil jeg også lige have ham advaret ....

Men du har evigt ret, HVEM skal have omsorgen? Moderen og formentlig faderen skal leve med at have valgt et liv fra, hvilket er hårdt nok i sig selv. Men som jeg skrev til en anden, det er meget situationsbestemt, TROR jeg.

For i bund og grund handler det jo om HVAD grundlag man fravælger barnet på..... Det lidt egoistiske grundlag (hvis man vil have en abort, så må man altså få det gjort i tide, synes jeg) eller det nødvendige grundlag (hvor barnet på den ene eller anden måde, er syg)..... forældrene taber, barnet taber, og jordmoderen taber! Åh gud den er svær ...

wamse skriver:

Jamen hvad så? Du ville jo også have et ansvar overfor moderen, som jo også har brug for dig. 

Jeg tror at alle faggrupper, der har med omsorg/pleje at gøre, står for nogle valg hver dag, hvor det er enten pest eller kolera. Men det er deres/vores pligt at gøre jobbet professionelt, og det betyder ikke, at det er dilemmafrit, men det er det job, der skal udføres. 

 

Mit bud ville være at lille rum, som er til de her sager, hvor der eventuelt kunne være nogle frivillige, som har tilkadevagt, ligesom når voksne dør, der findes der også en sådan form for vågevagt. Det var et job, jeg godt ville kunne påtage mig, for ingen fortjener at dø alene.

Det lyder som en rigtig god idé men jeg tror også det vil tage hårdt på de mennesker der gerne ville stå til rådighed.

Noget helt andet er at det virker som om at alt for mange babyer bliver født efter uge 20 fordi de ikke er ønsket. Måske skulle der gøres noget ved de regler

M&F skriver:

Når min kæreste vågner, vil jeg også lige have ham advaret ....

Men du har evigt ret, HVEM skal have omsorgen? Moderen og formentlig faderen skal leve med at have valgt et liv fra, hvilket er hårdt nok i sig selv. Men som jeg skrev til en anden, det er meget situationsbestemt, TROR jeg.

For i bund og grund handler det jo om HVAD grundlag man fravælger barnet på..... Det lidt egoistiske grundlag (hvis man vil have en abort, så må man altså få det gjort i tide, synes jeg) eller det nødvendige grundlag (hvor barnet på den ene eller anden måde, er syg)..... forældrene taber, barnet taber, og jordmoderen taber! Åh gud den er svær ...

Det har du helt ret i!

Jeg mener for det første at vi burde sætte den sene abort grænse ned til tyve uger. Det kan simpelthen ikke være rigtigt at de på den ene etage kæmper for at redde et barn der er født i uge 24+1 og på den anden efterlader et 'foster' der er blevet aborteret i uge 23+6 til at dø. Alene eller hos forældrene, det er omtrent lige forfærdeligt. Jeg ved godt at det er i tilfælde af alvorlig sygdom at man få lov til at abortere, hvor barnet ikke ville kunne leve når det blev født til termin, eller måske nok ville kunne leve fysisk, men som en fuldstændig grøntsag, at man får tilladelse til en så sen abort. Men hvis bare vi fik lavet md-scanningen i uge 18 som det er tilsigtet, ville vi også kunne nå at tage stilling til det før uge 20. Og alt andet lige, tvivler jeg på at et foster der er født i uge 19, vil kunne overleve uden for livmoderen.

For det andet, jamen, hvorfor er de overhovedet levende når de kommer ud. Jeg troede faktisk at man sprøjtede et eller andet ind, der fik dem til at sove ind lige så stille og roligt, derinde hvor de er trygge. Selvom det giver mig en grim smag i munden, og assosiationer til at aflive et kæledyr, ville det dog være at foretrække.

Jeg søger optagelse på jordemoder skolen næste år. OG FUCK, jeg ved ikke hvad jeg ville gøre i den situation. Men når man ved at det kan ske, og det måske vil ske for en en dag, at man skal lade et væsen dø bevidst, så må man jo hellere få taget stilling. Jeg må indrømme, at den problemstilling er tæt på helt at fratage mig lysten til den uddannelse. Men skulle det ske for mig, at jeg stod i den situation som den jordemoder i artiklen, så mener jeg nu, at ikke ti vilde heste ville kunne få mig fra at finde en eller anden mulighed for at det lille liv ikke skulle dø alene, der må simpelthen være en læge, en sygeplejerske, en ssa eller en anden jordemoder der har mulighed for at være enten hos kvinden eller fostret.

Det kan simpelthen ikke være rigtigt.

wamse skriver:

Jamen hvad så? Du ville jo også have et ansvar overfor moderen, som jo også har brug for dig. 

Jeg tror at alle faggrupper, der har med omsorg/pleje at gøre, står for nogle valg hver dag, hvor det er enten pest eller kolera. Men det er deres/vores pligt at gøre jobbet professionelt, og det betyder ikke, at det er dilemmafrit, men det er det job, der skal udføres. 

 

Mit bud ville være at lille rum, som er til de her sager, hvor der eventuelt kunne være nogle frivillige, som har tilkadevagt, ligesom når voksne dør, der findes der også en sådan form for vågevagt. Det var et job, jeg godt ville kunne påtage mig, for ingen fortjener at dø alene.

Kan se, at vores løsningsforslag er rimelig ens ....

Hov, glemte lige noget...

Jeg kan forøvrigt godt forstå de kvinder der ikke ønsker at have det døende foster hos sig. Ligesom jeg kan forstå dem, der gerne vil. Jeg dømmer ikke nogen af dem, for det må være verdens mest forfærdelige situation. Og bare lige for at sætte en fed streg under, så er der altså ikke nogen, der får lov at slå et raskt foster ihjel i uge 24, medmindre at det er med fare for moderens liv at bære det til ende. Og selv da tror jeg det er en svær problemstilling for det udvalg der skal give tilladelsen.

syntes det er skrækkeligt at efterlade et levende barn som  bare skal sove ind i et koldt og klamt skyllerum....det er ikke værdigt....efter et langt indlæggelses forløb på neonatal....høre man mange historier fra sygeplejerskerne...f.eks for 15 år side skulle man ikke yde hjælp til børn født før uge 28....lidt uhyggeligt at tænke på når jeg selv fødte 27+4 dengang havde de bare lagt ham i skyllerummet og kaldt det en abort....og i dag skal barnet virkelig vise godt livs tegne for at de hjælper de små under uge 26...min holdninger er at de skal yde hjælp til de små uanset alder hvis de viser livs mod og ville kunne få et værdigt liv...