Har det betydning for jer, hvad "andre" mener om jer?

Nej det har ingen betydning hvad folk mener om mig.... hvis folk ikk kan li mig, så er det bare ærgerligt for dem...  Ej, vi er alle forskellige og alle kan ikk li alle. Det er også fint nok....

Så længe folk kan stå indefor det og kan finde ud af at sige det til mig og ikk "sladre" i krogene er jeg ligeglad...

Eva. skriver:

Inspireret af en anden tråd omkring hvad andre mener/tænker/tror om jer, så sidder jeg og tænker på om det har betydning?

Altså dem jeg kender de ved hvad jeg står for, de elsker mig fordi jeg er mig og har lyst til mit selskab fordi jeg giver dem noget og det samme den anden vej rundt.

Hvad andre så skulle mene eller ikke mene om mig, det bruger jeg altså ikke tid på at tænke over....hvis ikke man kender mig-er lukket ind i mit liv, så er meninger jo dannet uden noget som helst holdbart grundlag...men ok, nu er jeg så også ret ligeglad med hvad andre gør og siger....det interesserer mig på ingen måde...så det er bare ikke noget jeg går op i..

Gør I andre det...tænker over hvad mennesker uden betydning for jer skulle mene om jer eller?

 

Hej.

Jeg vil nok helst være accepteret. Ikke at jeg vil lave mig om for andre, men vi vil alle helst være med i fællesskabet og ikke stå alene.

Men jeg er mig og ingen skal lave om på mig.... Ell gør de det alligevel. Jo jeg tror ubevist jeg er præget af, hvad andre synes om mig i en vis grad. Er det mine venner er jeg ret ligeglad. De kender mig jo. Har kun få nære venner, da jeg ikke er god til at lukke helt op. Og hvad naboen tænker, rager mig. Men jeg bliver sgu sur, hvis folk snakker om mig og lyver, for det kan skade andre end mig.

Men jeg er ret bevist om hvordan jeg "udgiver" mig selv og hvilket syn, jeg giver andre folk, for jeg er en offentlig person i vores lokalsamfund. Og det er jo både i arbejdstiden og i fritiden. Dog værner jeg om min fritid. Når jeg har fri har jeg fri og er på arbejde, når jeg arbejder. Der er jeg professionel og holder mine egne meninger og holdninger på et prof plan.

Men hvis folk skriverell siger en spydig bemærkning til mig, vil jeg da have svar på den - hvorfor de skriver ell siger det. Jeg vil have lov at forsvare mig.

Giver det mening...

Eva. skriver:

Inspireret af en anden tråd omkring hvad andre mener/tænker/tror om jer, så sidder jeg og tænker på om det har betydning?

Altså dem jeg kender de ved hvad jeg står for, de elsker mig fordi jeg er mig og har lyst til mit selskab fordi jeg giver dem noget og det samme den anden vej rundt.

Hvad andre så skulle mene eller ikke mene om mig, det bruger jeg altså ikke tid på at tænke over....hvis ikke man kender mig-er lukket ind i mit liv, så er meninger jo dannet uden noget som helst holdbart grundlag...men ok, nu er jeg så også ret ligeglad med hvad andre gør og siger....det interesserer mig på ingen måde...så det er bare ikke noget jeg går op i..

Gør I andre det...tænker over hvad mennesker uden betydning for jer skulle mene om jer eller?

 

Generelt set, så påvirker andres holdning ikke mig, men dermed ikke sagt at jeg ikke bemærker hvad der bliver sagt, det må blot stå for deres egen regning hvad de mener om mig Jeg ved at jeg er et sødt menneske, og forsøger da også at være sådan overfor de fleste, men vi ved jo alle, at nogen bare skal gøre sig bemærket på en eller anden uheldig måde, og så ignorerer jeg dem da naturligvis, håber du kunne bruge dette svar.

Mvh anonym06

Eva. skriver:

Pointen var bare at den eneste måde at man kan få alle til at lide en er ved at man ændrer sig... forstod det ikke som om det var det du gjorde...

Ja med mindre man bare er total elskbar

Jeg synes det er rigtig flot at i helt ærligt kan sige at det ikke betyder noget som helst hvad andre synes om jer..

Jeg ville gerne kunne sige at jeg er ligeglad.. men det er jeg altså ikke helt...

Fx. vil jeg da gerne ha at andre (altså folk der ikke som sådan er inde i mit liv)syne jeg er flink, og vil da også rrigtig gerne ha at de synes jeg klæder mig pænt eller sådan noget.. At jeg er e god mor osv..

Jeg ved at dem der kender mig selvfølgelig synes jeg er flink og jeg VED jeg er en god mor osv.. Men derfor vil jeg da gerne ha andre også synes det...

Jeg kan da ikke lade være med at blive en anelse "ked" hvis nogen siger at jeg er dum, en dårlig mor og mit tøj altid er grimt mm.. Ikke at jeg tænker så meget over det, men det er da  aldrig rart hvis nogen kommer og siger grimme ting om en.. om det er bag ryggen eller direkte til mig..

Man må dog ikke være i tvivl om jeg at bestemt ikke lever mit liv efter hvad andre mener og synes om mig... Det gør jeg bestemt ikke... Jeg går ud fra at dem der ikke synes om mig, ikke snakker med mig, og lader mig være... Og ellers må man vurdere at de mennesker er falske og ikke tro mod deres egne meninger...

Jeg er sammen med de mennesker jeg kan lide, og jeg forventer det omvendte. Men det er da aldrig rart ikke at være en god person i andres øjne.. Men lever ikke mit liv efter det

Eva. skriver:

Jeg er også blevet meget bedre til at lade være, af samme grunde som du beskriver...synes det er så træls når alt skal vendes og misforståes...men Dorthe, Wamse og jer andre skønne kvinder, vi må mødes en dag og tage den live, ikke at jeg tror vi har noget videre vi kan få vilde diskussioner om, men tror vi kunne få en hyggelig aften..

Det er jeg også sikker på, at vi kunne

Jeg tager mig ikke så meget af andres tanker... De er jo toldfri, og kan man ikke tage mig som jeg er, så er de mig ikke "værdige"

Jeg kan godt klæde mig på for at se godt ud, men så er det som fx min mand synes er lækkert. Ikke med tanke på, at andre skal synes jeg ser godt ud...

Jeg synes selv, at jeg er nået til et punkt i livet, hvor jeg er stolt af mig selv og de ting jeg har nået. Så jeg kan kun gå med hovedet højt.

At nogen har andre mål og standarder i deres liv, berører ikke min glæde og stolthed af hvad jeg har opnået og hvem jeg er.

Uha da jeg var yngre betød det MEGET hvad andre tænkte og mente om mig! Min verden kunne synke helt i grus hvis jeg var uenig med nogen eller hvis jeg følte mig udenfor. Jeg stilede altid mod at være sammen med "de seje piger" i skolen, men uden for skolen legede jeg/var sammen med de lidt mere nørdede piger. Så udelukkende en facade jeg forsøgte at sætte op.

Nu hvor jeg snart runder de 30, betyder det stort set intet mere. Hvis min mand og mine venner respekterer mig, så er det nok for mig. Andre kan tage mig som jeg er eller lade mig være. Rager mig en høstblomst. Men derfor kan jeg godt stadig blive såret hvis folk jeg ikke kender rammer mig hvor det gør ondt.

Men nej, i bund og grund betyder det ikke noget hvad fremmede mennesker mener om mig.

Folk som betyder noget for mig, deres mening betyder noget for mig. Ikke fordi jeg behager dem eller bekymre mig om hvad de mener om det jeg siger eller gør. Men hvis de fx mente at jeg havde været hård i en diskussion eller andet, så betyder det da noget.

Men mennesker som jeg kun kender lidt eller som ikke betyder noget for mig, deres mening er fuldstændig ligegyldig. Kunne altså ikke være mere ligeglad. Jeg er ikke sådan en person som folk bare instinktivt kan lide og jeg forsøger på ingen måde at behage folk. Så jeg har oplevet og oplever stadig at folk ikke bryder sig om mig, og herre gud, jeg blev ikke sat på denne jord for at være populær

Marianne

www.stjerneleg.dk