Har det betydning for jer, hvad "andre" mener om jer?

Jeg var engang verdens største pleaser!
Gjorde, sagde og opførte mig som jeg troede folk gerne ville have det. Den tid er slut - NÆSTEN!
Jeg gør det stadig lidt overfor min far og min søster, men jeg bliver bedre og bedre til a sige fra overfor dem.

Men overfor venner, bekendte og nye mennesker er jeg bare MIG nu, og det viser sig sørme at de har fået meget mere respekt for mig nu.
Er jeg uenig i noget, så siger jeg det - Er der noget jeg ikke finder mig i, så siger jeg det.
Jeg har fundet METTE - Den tossede, men også den dybt seriøse.
Mange har skulle lærer mig at kende på ny - Nogle har jeg mistet ved det. Men det må være deres tab, og ikke mit

dorthemus skriver:

Hahaha tjaaa du kan vist ikke helt dy dig fra at kommentere hist og her

Jeg vil gerne tage en konfrontation i mit privatliv, men ikke herinde hvor det skrevne ord hurtigt får en betydning som måske ikke var hensigten. Eller hvor folk måske synes de kan tillade sig mere når nu de ikke sidder over for personen

Jeg er også blevet meget bedre til at lade være, af samme grunde som du beskriver...synes det er så træls når alt skal vendes og misforståes...men Dorthe, Wamse og jer andre skønne kvinder, vi må mødes en dag og tage den live, ikke at jeg tror vi har noget videre vi kan få vilde diskussioner om, men tror vi kunne få en hyggelig aften..

Rockertand skriver:

Jeg synes, at det er fedt, når du deltager i en debat - du skriver ofte, hvad andre tænker (nogle tør bare ikke skrive det), og selvom vi er forskellige, så skal der være plads til alle meninger, når det skrives på en sober måde uden nedsættende bemærkninger og bandeord.

Tak..det er jeg glad for du synes...

Eva. skriver:

Men man må jo som udgangspunkt regne med at vi alle opfører os og er på en måde som vi selv kan stå inde for..hvad andre så ser i os, det er man jo ikke herre over...jeg opfører mig altid på en måde som jeg kan stå inde for men derfor er jeg da sikker på der er nogen der elsker mig og andre der hader mig...fordi mennesker ikke er ens og opfatter forskelligt...tror jeg.

Helt sikkert...og vi bliver jo alle utroligt kede af det, hvs man kan mærke, at der er nogen der ikke kan lide en.

SussieThyssen skriver:

Helt sikkert...og vi bliver jo alle utroligt kede af det, hvs man kan mærke, at der er nogen der ikke kan lide en.

Jeg gør altså ikke...hvis ikke det er mennesker som er i min inderkreds og som jeg har en nær relation til, så betyder det intet for mig...jeg tror bare at man kan ramme nogle og så er det noget i dem selv de mærker og irriteres over mere end det er mig.

Den typiske er jo den smukke søde kvinde som de knap så smukke kvinder synes er træls, for meget, for nedringet, for selvoptaget osv osv...og det bedste er så hvis kæresten siger"Jamen, jeg synes da hun er en frisk sød pige..." hehe...

jeg må tages som jeg er. og hvis ikke de bryder sig om den person er det ikke mit problem, hvis der er noget de ikke bryder sig om siger de det til mig så overvejer jeg om det mske burde være noget jeg skulle tænke over eller ej jeg er ærlig hvad alt angår. og er enlig ikke bange for at vise hvem jeg er om jeg er den træls, den triste, den glade, den stille. 

jeg har lagt mange facader fordi jeg tænkte over hvordan man så mig, men er ved at ligge det helt fra mig, så må de tage det sure med det søde  

Eva. skriver:

Jeg er også blevet meget bedre til at lade være, af samme grunde som du beskriver...synes det er så træls når alt skal vendes og misforståes... men Dorthe, Wamse og jer andre skønne kvinder, vi må mødes en dag og tage den live, ikke at jeg tror vi har noget videre vi kan få vilde diskussioner om, men tror vi kunne få en hyggelig aften..

Det kunne være så hyggeligt 

wamse skriver:

Det kunne være så hyggeligt 

Ja, skal vi ikke sætte noget i værk...det gad jeg altså VIRKELIG godt....kunne være så hyggeligt....

Eva. skriver:

Inspireret af en anden tråd omkring hvad andre mener/tænker/tror om jer, så sidder jeg og tænker på om det har betydning?

Altså dem jeg kender de ved hvad jeg står for, de elsker mig fordi jeg er mig og har lyst til mit selskab fordi jeg giver dem noget og det samme den anden vej rundt.

Hvad andre så skulle mene eller ikke mene om mig, det bruger jeg altså ikke tid på at tænke over....hvis ikke man kender mig-er lukket ind i mit liv, så er meninger jo dannet uden noget som helst holdbart grundlag...men ok, nu er jeg så også ret ligeglad med hvad andre gør og siger....det interesserer mig på ingen måde...så det er bare ikke noget jeg går op i..

Gør I andre det...tænker over hvad mennesker uden betydning for jer skulle mene om jer eller?

 

Jeg tænkte en gang ALT for meget på, hvad folk tænkte om mig .. Og ændrede mig rigtig meget ..

Men nu har jeg lige sås stille lært at det ikke er deres meninger som er vigtige, men mine egne .. Jeg er blevet mig selv, og kan folk ikke lide hvem jeg er , så er jeg bare ikke den de skal bruge tid på .. Jeg har få veninder og en dejlig familie som elsker mig for den jeg er, og det kan langt fra blive bedre ..

Eva. skriver:

Inspireret af en anden tråd omkring hvad andre mener/tænker/tror om jer, så sidder jeg og tænker på om det har betydning?

Altså dem jeg kender de ved hvad jeg står for, de elsker mig fordi jeg er mig og har lyst til mit selskab fordi jeg giver dem noget og det samme den anden vej rundt.

Hvad andre så skulle mene eller ikke mene om mig, det bruger jeg altså ikke tid på at tænke over....hvis ikke man kender mig-er lukket ind i mit liv, så er meninger jo dannet uden noget som helst holdbart grundlag...men ok, nu er jeg så også ret ligeglad med hvad andre gør og siger....det interesserer mig på ingen måde...så det er bare ikke noget jeg går op i..

Gør I andre det...tænker over hvad mennesker uden betydning for jer skulle mene om jer eller?

 

Helt enig, så låner lige dit indlæg