Har det betydning for jer, hvad "andre" mener om jer?

Tjaaa, jeg ville gerne kunne sige, at det rager mig en høstblomst hvad andre mener om mig...men et eller andet sted så gør det alligevel. Irriterende nok

Min familie, venner, kolleger osv. kender mig og elsker/holder-af-mig for den, jeg er, så der er ikke så meget at tænke over, men generelt set er jeg et meget tænksomt og etisk/moralsk menneske, så jeg har ikke så meget at forsvare.

Herinde på baby tænker jeg ikke så meget over, hvad folk tænker om mig, men jeg tænker over det, hvis jeg kommer til at såre folk unødigt og siger gerne undskyld - men nogle gange er det også nødvendigt med et wake-up-call (og er slem til at skrive tingene meget kontant), selvom det træder folk over tæerne, og så tager jeg gerne én over næsen, men ændrer ikke holdning af dén grund.

SussieThyssen skriver:

Generelt nej...og jo alligevel.

Det betyder noget for mig, at de mennesker, der møder mig, møder et velopdragent, varmhjertet og ægte menneske...DET betyder meget for mig.
Men derudover, så må man tage mig som jeg er.

Det betyder også meget for mig, at folk hurtigt finder ud af, at jeg er ægte helt igennem, og at jeg som det sidste i verden ønsker at gøre en anden ondt eller komme til at træde dem over tæerne.

Men jeg vil ikke lave om på værdierne i mig selv, hvis det koster min kærlighed til andre mennesker...hvis du forstår, hvad jeg mener, men jeg ændrer gerne på min adfærd, hvis jeg gør en anden ondt med den.
Men, jeg går aldrig på kompromis med min åbenhed, venlighed og respekt for andre..og især min optimisme og livsglæde.
Den må man lære at leve med 

Kærligst
Sussie

Men man må jo som udgangspunkt regne med at vi alle opfører os og er på en måde som vi selv kan stå inde for..hvad andre så ser i os, det er man jo ikke herre over...jeg opfører mig altid på en måde som jeg kan stå inde for men derfor er jeg da sikker på der er nogen der elsker mig og andre der hader mig...fordi mennesker ikke er ens og opfatter forskelligt...tror jeg.

Ja jeg tænker meget, for meget, over hvad andre mennesker synes om mig... jeg vil helst have at alle kan lide mig.... det ved jeg godt er tosset, men sådan har jeg det nu engang....

TbCp skriver:

Ja jeg tænker meget, for meget, over hvad andre mennesker synes om mig... jeg vil helst have at alle kan lide mig.... det ved jeg godt er tosset, men sådan har jeg det nu engang....

Velkommen i flinkeskole-klubben

dorthemus skriver:

Velkommen i flinkeskole-klubben

Jeg er vist bare mest til

Peace love and harmony

TbCp skriver:

Ja jeg tænker meget, for meget, over hvad andre mennesker synes om mig... jeg vil helst have at alle kan lide mig.... det ved jeg godt er tosset, men sådan har jeg det nu engang....

Men hvorfor....altså jeg tænker hvis alle skulle kunne lide mig, så var jeg ikke mig men mere som dem jeg mødte ville have mig...og dermed var der jo aldrig nogensinde nogen der ville kunne lide mig, for jeg var ingen...er det helt sort eller?

Men altså, mit er kommet med alderen...da jeg var yngre havde det meget betydning og jeg kunne ikke forstå hvis nogen pludselig sagde noget grimt om mig til andre som slet ikke passede..jeg blev virkelig ked og skuffet...men altså, det siger jo mere om dem end om mig...sådan ser jeg det nu i hvert fald....

Eva. skriver:

Inspireret af en anden tråd omkring hvad andre mener/tænker/tror om jer, så sidder jeg og tænker på om det har betydning?

Altså dem jeg kender de ved hvad jeg står for, de elsker mig fordi jeg er mig og har lyst til mit selskab fordi jeg giver dem noget og det samme den anden vej rundt.

Hvad andre så skulle mene eller ikke mene om mig, det bruger jeg altså ikke tid på at tænke over....hvis ikke man kender mig-er lukket ind i mit liv, så er meninger jo dannet uden noget som helst holdbart grundlag...men ok, nu er jeg så også ret ligeglad med hvad andre gør og siger....det interesserer mig på ingen måde...så det er bare ikke noget jeg går op i..

Gør I andre det...tænker over hvad mennesker uden betydning for jer skulle mene om jer eller?

 

Jeg lader mig desværre forstyrre lidt af andres mening om mig, specielt hvis det slet ikke svarer til mit selvbillede/selvforståelse.  Men det kommer nok også meget an på måden deres mening kommer frem på. 

Men jeg øver mig i, at jeg ikke tager det så nært, hvad andre mener, for det billede afhænger jo også af deres egne erfaringer i livet. 

Jeg står hver morgen foran spejlet og siger til mig selv, at jeg er okay som jeg er.........................Nej gu gør jeg ej, men det kunne måske være sjovt at stå og føre en samtale med sig selv foran spejlet, så fik jeg da en meget intelligent samtale 

TbCp skriver:

Jeg er vist bare mest til

Peace love and harmony

Men det er jo pointen...hvis man kan lide sig selv og man respekterer andre så er der jo ingen ballade...der hvor balladen opstår er vel når nogle åbenbart ikke kan rumme andre...

Jeg hader selv fnidder....men så må man jo lade vre med at være konfliktsky og tage snakken i stedet...