Hvornår er man gode/dårlige forældre?

Kloster skriver:

Er simpelthen så enig.

Kan nikke genkendende til mange af de ting du skriver... Desværre  Men heldigvis er vi blevet klogere og har forhåbentligt taget opdragelsen og fejlen i opløbet og har kunnet "redde" mange af de fejl vi har gjort.

Vi har nu nogle velfungerende børn, der både ikke høre efter og hører efter. Et sundt forhold til kommunikation og respekt. Og stadig nogle selvstændige drenge, der har en sund holdning til livet.

Vi har prøvet at opdrage med "kæft, trit og retning" og kan ikke anbefale det.

Nu er vores drenge 7, 11½ og 13 år og vi fik øjnene op for anden opdragelse for 7-8 år siden. Og jeg må sige at de metoder, du beskriver er tiden værd. Børn er nærmest voksne uden erfaringen.

Jeg kan også blive rigtig irriteret på mine drenge, men sjældent jeg råber. Og igen skal i hvert fald råbe af mig. Kan ikke have det!! Men jeg er blevet meget obs på, hvordan jeg giver mine børn selvværd og håber også jeg gør det rigtigt....

Jeg tror at det tager tid for alle at nå til det punkt hvor man er i stand til at tage ansvar for sine børn på en måde hvor man behandler dem med respekt. Altså jeg har da selv kvajet mig mere end en gang med min ældste søn. For pokker hvor har jeg mange minder om situationer jeg ville ønske jeg havde håndteret anderledes.

Men det er måske også del af det at være en god forælder egentlig? Altså at man er i stand til at stoppe op og se at de ting man gør ikke fungerer, og så forsøge at ændre på det? Det ser jeg da i hvert fald som en hel klar styrke.

wamse skriver:

Jeg mener at alle forældre er gode og dårlige forældre, ingen er kun det ene frem for det andet. Mennesker generelt er jo heller ikke god eller dårlig.

Men for at jeg ser det som gode forældre, så mener jeg, at det skal være mennesker der formår, at sætte deres behov efter barnets. Det er mennesker der viser i tanke, tale og handling at de virkelig er interesseret i deres barn, og viser interesse i deres barns opfattelse af verden. Men først og fremmest er det mennesker, der bare overøser barnet med kærlighed, og elsker barnet bare fordi det er til, og ikke fordi det skal præstere noget for at være elsket.

Jeg er helt sikkert en god forældre nogen gange, og andre gange dårlig, men jeg ved at jeg hver dag viser mine børn, at de er elsket bare fordi de er til 

Du har helt ret.
Ikke alle de der perfekte beretninger om at 'være god mor og far', jeg tror ikke man kan være en god forældre hver dag i 50 år. Jeg har da mange gange måtte 'true' med hvis du ikke holder nu, så må du ud i vilen og sidde. Og det mener JEG ikke er forkert.
Men igen, der er forskel på børn - og forskel på måder man ligesom kommer igennem til sit barn på. Og min datter er indimellem noget strid, og så hjælper den typiske padagog stemme ikke Så må en lidt grovere tone til...

Thalia skriver:

Jeg tror at det tager tid for alle at nå til det punkt hvor man er i stand til at tage ansvar for sine børn på en måde hvor man behandler dem med respekt. Altså jeg har da selv kvajet mig mere end en gang med min ældste søn. For pokker hvor har jeg mange minder om situationer jeg ville ønske jeg havde håndteret anderledes.

Men det er måske også del af det at være en god forælder egentlig? Altså at man er i stand til at stoppe op og se at de ting man gør ikke fungerer, og så forsøge at ændre på det? Det ser jeg da i hvert fald som en hel klar styrke.

Ja nemlig... At kunne reflektere over egne og andres handlinger.... ( er vejleder)

Men jeg må sige, at det går forrygende. Også selvom de drenge kan drive mig til vandvid nogle gange. Men jeg er jo bare så vilde med dem og de bekymre mig sådan og jeg vil så gerne... Og jeg frygter så meget... osv osv osv.............

Det hele er en del af at være en god forælder..

Lige pt har jeg en 7 årig der er små-vag, et midter-barn og en teenager. Jeg føler mig sgu som en super-mor, for manden mig er så også lige i Polen i de her dage. Jow jow.... Mor har brede struktureret skuldre, kærlighed, omsorg og er lydhør døgnet rundt....

smillaluna skriver:

Hej piger!

Er interesseret i at høre hvad i tænker om det at være gode/dårlige forældre.

Er man dårlige forældre hvis ens barn ikke får rent tøj på hver dag?

Er man dårlige forældre hvis ens barn kun får toastbrød og pålægschokolade med i madpakken?

Er man en god forælder hvis ens barn kommer i bad hver dag, altid er ren i tøjet og har gode og sunde ting med i madpakken?

Er man dårlige forældre hvis ens barn har madrester i ansigtet når det bliver afleveret i institution?

Er man gode forældre hvis ens barn har vinterstøvler til 1000 kr i forhold til et par fra Bilka til 200 kr?

Kort og godt, hvad gør en til en god/dårlig forælder? Her tænker jeg både på de fysiske og de psykiske aspekter.

Anonyme svar er tilladt.

Jeg synes det er svært at sætte det op på den måde Der skal i min optik mere til at gøre os til gode/dårlige forældre

Baagøe skriver:

Jeg synes det er svært at sætte det op på den måde Der skal i min optik mere til at gøre os til gode/dårlige forældre

Jeg vil lige understrege at de ting jeg har nævnt i mit indlæg, IKKE er de ting jeg mener gør gode versus dårlige forældre! Det er for at sætte det på spidsen og få folk til at overveje hvad der for dem betyder noget.

Hvis du lægger mærke til det, så skriver jeg osse til sidst både de "fysiske og psykiske aspekter" Med det mener jeg det håndgribelige, såsom rent tøj, sund mad osv, men osse de uhångribelige såsom kærlighed, respekt, at være lydhør osv.

Bare for lige at få det slået fast

Kloster skriver:

Mange spørgsmål  Og nogle ubetydelige i forhold til hvad der virkelig gør en til en god forældre, synes jeg. Jeg synes menlig ikke en god forældre har med penge, mærker og ellers materielle ting at gøre.

En god forældre er i mine øjne alt det man ikke kan købe for penge. Hun er omsorgsfuld og opmærksom. Og ja hun lægger også mærke til om der er madrester i ansigtet på barnet, men hun er også realistisk og kan have glemt det - bare ikke 5 dage om ugen.

Samtidig synes jeg heller ikke en god mor er en der bare er helt " perfekt". Jeg synes, man skal lytte til barnet. Snakke med barnet. Og have stabilitet, rytme, afvigelser og regler/opdragelse, der styrker og ruster barnet til efterhånden at blive et selvstændigt menneske med selvværd og gå-på-mod på resten af livet.

Altså det er svært at forklare  Jeg prøver at være en god mor, men det er ikke altid det lykkes mig, men mine drenge har selvværd og mindre selvværd, men jeg er opmærksom på det og arbejder med barnet om det (også uden han egentlig ved det. Pointen er at jeg er obs på det og arbejder med det. Jeg har også en teori om hvad der er gået "galt" ell hvad jeg kunne have gjort for han var blevet bedre rustet. Men altså så nemt at være bagklog... 1. barn er ofte en "prøveklud" 

Jeg er meget enig i det du skriver! Det er osse sådan en mor jeg gerne vil være.

Det med at 1. barn ofte er en prøveklud er da osse noget jeg tænker over jævnligt. Det har osse givet anledning til nogle ret underlige spørgsmål herinde til tider. Men jeg er sku så bange for at "gøre noget galt", for det kan jo for pokker ikke gøres om! Jeg vil ikke have at mine unger bliver prøveklude fordi jeg dybest set ikke aner et klap om hvad jeg foretager mig i min nye rolle som mor.

For mig handler det IKKE om hvilket tøj mine børn går i.  Bare det passer til vejret så de hverken fryser eller sveder, så er jeg bedøvende ligeglad med hvilket mærke det er. Dog går jeg meget op i kost. Det betyder rigtig meget for mig at de får noget ordentlig mad. De kommer i bad 1 gang om ugen og bliver vasket grundigt hver dag. De har aldrig pletter på tøjet.

Men alle de ting er jo så utrolig SEKUNDÆRT i forhold til om de får den kærlighed, opmærksomhed, respekt osv osv osv som de har brug for. Og det håber jeg de gør! For ingen elsker dem højere end deres forældre. Vi laver uden tvivl fejl men vi gør det dælme så godt vi kan. Og tror ikke det er helt skidt endda

smillaluna skriver:

Jeg vil lige understrege at de ting jeg har nævnt i mit indlæg, IKKE er de ting jeg mener gør gode versus dårlige forældre! Det er for at sætte det på spidsen og få folk til at overveje hvad der for dem betyder noget.

Hvis du lægger mærke til det, så skriver jeg osse til sidst både de "fysiske og psykiske aspekter" Med det mener jeg det håndgribelige, såsom rent tøj, sund mad osv, men osse de uhångribelige såsom kærlighed, respekt, at være lydhør osv.

Bare for lige at få det slået fast

Ja, ja. Det er jeg helt med på. Jeg mener blot at grænsen er udefinérbar, men det er da en interessant debat

smillaluna skriver:

Det du skriver med fodtøjet er jeg meget enig i.... Jeg ville ikke putte mine unger i et par sko fra Bilka. Simpelthen fordi de ikke er gode for fødderne. Jeg gik i billigt fodtøj da jeg var barn, og jeg har nogle fucked up (undskyld sproget) fødder i dag.

Men jeg understreger dog at jeg ikke anser folk som køber billigt fodtøj til deres børn, som dårlige forældre! Vi handler jo ud fra de midler vi har til rådighed, både økonomisk og følelsesmæssigt.

Så kan jeg lige fortælle dig at Bilkas fodtøj, skofuzz har vundet bedst i test

Rose <3 skriver:

Så kan jeg lige fortælle dig at Bilkas fodtøj, skofuzz har vundet bedst i test

Og bliver produceret af Angelus 

man er en god forælder når man gang på gang får afvide at man klarer sin enlige opgave ordentlig og barnet altid er glad og trives godt her i livet... (lige en bemærkning fra min egen situation )

men jeg synes det er svært at sætte finger på hvornår man er god og hvornår man er dårlig forælder...

men selvfølgelig er man dårlig hvis man virkelig oplever omsorgsvigt hos barnet, og det simpelthen ikke har det godt...!!

og omvendt er man god hvis andre roser en og man kan se at barnet har det godt og er elsket....

penge er ikke altid lige med glade mennesker og glade børn.. der skal også kærlighed indover..!!