Hvornår er man gode/dårlige forældre?

smillaluna skriver:

Er meget enig med dig i det du skriver med at anerkende barnets følelser, og det tror jeg egentlig mange forældre er..... I teorien.

Der hvor filmen så bare knækker, er onsdag eftermiddag i Føtex hvor der lige skal handles ind til aftensmaden. Det er de færreste forældre der anerkender deres børns følelser (og handlinger), når barnet for 7. gang har plaget om en slikkepind eller kastet et glas tomatsauce på gulvet. Det ender meget ofte med et skrigende barn som får beskeden "Hvis ikke du stopper nu, så ryger du ud i bilen og sidde!"

Men intentionen om altid at anerkende barnets følelser og møde barnets hvor barnet er, er rigtig god, og jeg håber da jeg bliver sådan en mor.

Men praksis er og bliver noget andet end teori. Og at gøre tingene halvt er synd for barnet synes jeg. At man den ene dag anerkender på livet løs og den næste skælder og smælder og siger "Fordi jeg siger det!!!!" Det giver kun forvirrede børn.

Men det du beskriver der er jo det jeg kalder dårlig planlægning fra forældrenes side.

Først og fremmest er det efter min mening smadder synd at slæbe trætte børn med ud og handle. Og vel kan hverdagen være presset, og vel kan det være svært at få tingene til at hænge sammen, men der ER altså andre muligheder. - Man VED jo at man får brug for mad, og så kan man altså med fordel tænke lidt længere frem og forsøge at gøre tingene nemmere både for sig selv og for børnene og dermed undgå konflikter.

Herhjemme handler vi helst uden børn. Enten er det kun en af os der tager afsted mens den anden henter børn fx, eller også gør vi det samme før vi henter dem. Vi køber stort ind 1 gang om ugen, for madplaner gør ting billigere, og man fjerner lige en hel masse konflikter når maden i hverdagene er planlagt på forhånd og ingen skal på panikindkøb før maftensmad. Det tager måske 10 minutter lørdag formiddag at lave en madplan, og så kan der købes ind så man i uges løb bare skal tænke på at hente børn og komme hjem og slappe af.

Og selvfølgelig er der forældre med skæve arbejdstider, møder der trækker ud, sygdom, aleneforældre og alverdens andre ting der kan spolere gode rutiner - det sker også for os. Så vores backup løsning er online super markeder. Fordi vi bor i nordjylland foretrækker vi Osuma.dk, men ellers har fx Superbest vist udbringning over det meste af landet efterhånden.

Det er ikke lige så billigt som Netto (Osuma svarer til Kvickly), men man kan sidde i fred og ro ved computeren og bestille varer der leveres på ens dørtrin samme dag eller dagen efter - og så slipper ungerne for turen i Føtex når de er trætte.

I bund og grund synes jeg ikke der er den store forskel på personlig teori og praksis når det gælder om at være forælder. Jeg tror det jeg synes er vigtigst er at man ikke kun tænker over hvordan man gerne vil være som forælder, men også hvordan man fører det ud i livet.

Ligesom alt andet i livet så kræver det der med børn nemlig en smule planlægning. - Men det er besværet værd, for man bliver altså også ked og æv og træt af situationen hvis man som mor eller far ikke føler at man laver andet end at skælde ud. Det gælder om nogle gange at gøre tingene lettere for sig selv. Så man kan bruge sit overskud og sin energi på at nyde sine unger i stedet :-)

-Nå ja og så krymper det sig for øvrigt i mig når jeg hører folk true med "så kan du vente i bilen" når jeg går i Føtex. Jeg synes det er SÅ væmmeligt for ungerne at skulle trues med at blive efterladt helt alene et sted. Og lige så slemt er det faktisk når der er forældre som truer med ting de ikke vil stå fast på - DET giver nemlig forvirrede børn

tazz skriver:

Præcis!!

Alle begår fejl med ders børn og alle får på et tidspunkt gjort noget som ikke er i barnets bedste interesse. Sådan er det at være menneske og forælder.

Jeg er IKKE perfekt. Jeg ved det udmærket godt, og hader mig selv for nogen gange at tænde for hurtigt af. Jeg prøver så godt jeg kan, at flytte mig fra situationen, hvis jeg bliver meget vred, men nogen gange får jeg skældt lidt for meget ud.

Alligevel råber min dejlige datter efter mig når jeg har været oppe og putte "Moooarr?" ... "Jeg elsker dig!"

"Mor er den bedste i verden"

smillaluna skriver:

"Mor er den bedste i verden"

Hun sagde til mig en dag "Mor, du må gerne bruge mit prinsesseglas. Det må du fordi du er altid sød! ... Bare lidt vred nogle gange"

Thalia skriver:

Men det du beskriver der er jo det jeg kalder dårlig planlægning fra forældrenes side.

Først og fremmest er det efter min mening smadder synd at slæbe trætte børn med ud og handle. Og vel kan hverdagen være presset, og vel kan det være svært at få tingene til at hænge sammen, men der ER altså andre muligheder. - Man VED jo at man får brug for mad, og så kan man altså med fordel tænke lidt længere frem og forsøge at gøre tingene nemmere både for sig selv og for børnene og dermed undgå konflikter.

Herhjemme handler vi helst uden børn. Enten er det kun en af os der tager afsted mens den anden henter børn fx, eller også gør vi det samme før vi henter dem. Vi køber stort ind 1 gang om ugen, for madplaner gør ting billigere, og man fjerner lige en hel masse konflikter når maden i hverdagene er planlagt på forhånd og ingen skal på panikindkøb før maftensmad. Det tager måske 10 minutter lørdag formiddag at lave en madplan, og så kan der købes ind så man i uges løb bare skal tænke på at hente børn og komme hjem og slappe af.

Og selvfølgelig er der forældre med skæve arbejdstider, møder der trækker ud, sygdom, aleneforældre og alverdens andre ting der kan spolere gode rutiner - det sker også for os. Så vores backup løsning er online super markeder. Fordi vi bor i nordjylland foretrækker vi Osuma.dk, men ellers har fx Superbest vist udbringning over det meste af landet efterhånden.

Det er ikke lige så billigt som Netto (Osuma svarer til Kvickly), men man kan sidde i fred og ro ved computeren og bestille varer der leveres på ens dørtrin samme dag eller dagen efter - og så slipper ungerne for turen i Føtex når de er trætte.

I bund og grund synes jeg ikke der er den store forskel på personlig teori og praksis når det gælder om at være forælder. Jeg tror det jeg synes er vigtigst er at man ikke kun tænker over hvordan man gerne vil være som forælder, men også hvordan man fører det ud i livet.

Ligesom alt andet i livet så kræver det der med børn nemlig en smule planlægning. - Men det er besværet værd, for man bliver altså også ked og æv og træt af situationen hvis man som mor eller far ikke føler at man laver andet end at skælde ud. Det gælder om nogle gange at gøre tingene lettere for sig selv. Så man kan bruge sit overskud og sin energi på at nyde sine unger i stedet :-)

-Nå ja og så krymper det sig for øvrigt i mig når jeg hører folk true med "så kan du vente i bilen" når jeg går i Føtex. Jeg synes det er SÅ væmmeligt for ungerne at skulle trues med at blive efterladt helt alene et sted. Og lige så slemt er det faktisk når der er forældre som truer med ting de ikke vil stå fast på - DET giver nemlig forvirrede børn

Jamen jeg er skam helt enig med dig.... Du får det bare til at lyde så ufattelig nemt, og det tror jeg godt kan provokere nogle

Jeg tvivler ikke på at du/i finder det nemt, og det er da super lækkert for jer! Tror bare ikke det er alle der kan få sådan en hverdag til at fungere hvor meget de end ønsker det.

Thalia skriver:

I min bog har gode/dårlige forældre ikke noget med hverken mad eller tøj at gøre som sådan. De der praktiske ting er bare noget der følger med når man har styr på hvordan man ellers er forælder - sådan groft sagt.

I min verden er man en god forælder når man formår at sætte sig i sit barns sted, tage udgangspunkt i deres behov, og opdrage dem i trygge varme og forstående rammer.

Jeg har det ekstremt svært med forældre der skælder meget ud, eller siger "NEJ" 5000 gange i timen. Jeg mener groft sagt at man mangler forståelse for barnets sociale virkelighed hvis ikke man er i stand til at sætte sig ud over egne ønsker og forventninger til børnene og tage sig den tid det tager at lære børnene at begå sig både individuelt og socialt. - Og her tænker jeg altså både på forældre der skælder ud på små børn der sviner med maden, og forældre der råber af ældre børn som ikke lige opfører sig ordentligt. Der ER bare andre måder at håndtere den slags på.

Omvendt bliver jeg enormt inspireret og glad når jeg oplever forældre der formår at møde deres børn på en måde hvor børn får forståelse for situationen. Man kan godt håndtere en konflikt uden at skælde ud, og man kan godt tilgodese barnets følelser uden at give barnet alt hvad det ønsker sig.

- Eksempelvis brød min 3½ årige søn sammen i hysteri oppe ved bedsteforældrene i går, fordi han ikke måtte tage en transformer med hjem. Det blev løst ved at jeg snakkede med ham om at jeg godt forstod han syntes det var trælst, men at jeg altså havde bestemt at legetøjet ikke skulle med hjem. Det tog måske 5 minutter længere end det ville have taget hvis jeg havde sagt "Fordi jeg siger det" og ladet ham ligge og skrige på gulvet, men for mig var det tiden værd fordi jeg viste ham at jeg anerkendte hans følelser.

Og så fik jeg vist lige fremhævet at jeg synes min egen måde at være forælder er den bedste

Nu er det selvfølgelig små børn jeg har lige nu, men mine tanker gjorde sig sådan set også gældende omkring min ældre søn. Da han var 6-7 år gammel var konflikterne selvfølgelig af en anden karakter, men principperne var de samme. Det var mig der bestemte, men det var ok at vi snakkede om tingene og det var ok at han fik indflydelse.

Eksempelvis skulle han ofte i narkose da han var i behandling. Det var ikke rart, men det bestemte jeg (og lægerne) at han skulle, til gengæld måtte han godt selv bestemme hvordan det skulle foregår - og så skabte han sin egen rutine med at han skulle spille gameboy mens de bedøvede ham.

Samme metode har vi brugt overfor de små. Det er miog der bestemmer at de skal have strømper på, men de må godt selv vælge et par strømper fra kurven.

Generelt har jeg vist bare den holdning at man skal behandle børn med samme hensyn og respekt som man behandler voksne mennesker. Og det er den respekt og hensyn jeg mener forsvinder hvis man fx opdrager ud fra kæft trit og retning metoder.

Jeg er meget enig.

Mange spørgsmål  Og nogle ubetydelige i forhold til hvad der virkelig gør en til en god forældre, synes jeg. Jeg synes menlig ikke en god forældre har med penge, mærker og ellers materielle ting at gøre.

En god forældre er i mine øjne alt det man ikke kan købe for penge. Hun er omsorgsfuld og opmærksom. Og ja hun lægger også mærke til om der er madrester i ansigtet på barnet, men hun er også realistisk og kan have glemt det - bare ikke 5 dage om ugen.

Samtidig synes jeg heller ikke en god mor er en der bare er helt " perfekt". Jeg synes, man skal lytte til barnet. Snakke med barnet. Og have stabilitet, rytme, afvigelser og regler/opdragelse, der styrker og ruster barnet til efterhånden at blive et selvstændigt menneske med selvværd og gå-på-mod på resten af livet.

Altså det er svært at forklare  Jeg prøver at være en god mor, men det er ikke altid det lykkes mig, men mine drenge har selvværd og mindre selvværd, men jeg er opmærksom på det og arbejder med barnet om det (også uden han egentlig ved det. Pointen er at jeg er obs på det og arbejder med det. Jeg har også en teori om hvad der er gået "galt" ell hvad jeg kunne have gjort for han var blevet bedre rustet. Men altså så nemt at være bagklog... 1. barn er ofte en "prøveklud" 

smillaluna skriver:

Jamen jeg er skam helt enig med dig.... Du får det bare til at lyde så ufattelig nemt, og det tror jeg godt kan provokere nogle

Jeg tvivler ikke på at du/i finder det nemt, og det er da super lækkert for jer! Tror bare ikke det er alle der kan få sådan en hverdag til at fungere hvor meget de end ønsker det.

 

Jeg tror nu ikke så meget det handler om at folk ikke kan få sådan en hverdag til at fungere. Jeg tror mere at det drejer sig om at man fra det øjeblik man får sit første barn, ryger lidt i undtagelsestilstand og bare gør det der virker. - Og det der med at gøre det dert virker bliver så nemt en vane der strækker sig langt ind i baby nr 1's første leveår.

Man glemmer at træde et skridt tilbage og tænke over hvad det egentlig er man gerne vil som forældre og som familie, og derfor glemmer man også at undersøge hvordan man når dertil.

Det er sådan set derfor jeg godt kan lide tråde som den her. Fordi det jo lige motiverer folk til at tænke over hvad det er man gerne vil som forælder (for de fleste vil jo gerne leve op til deres egen definition af en god forælder). Det der så mangler er som sagt at man ikke kun tænker over hvad man gerne vil, men også hvordan man synes man kommer dertil.

Jeg mener at alle forældre er gode og dårlige forældre, ingen er kun det ene frem for det andet. Mennesker generelt er jo heller ikke god eller dårlig.

Men for at jeg ser det som gode forældre, så mener jeg, at det skal være mennesker der formår, at sætte deres behov efter barnets. Det er mennesker der viser i tanke, tale og handling at de virkelig er interesseret i deres barn, og viser interesse i deres barns opfattelse af verden. Men først og fremmest er det mennesker, der bare overøser barnet med kærlighed, og elsker barnet bare fordi det er til, og ikke fordi det skal præstere noget for at være elsket.

Jeg er helt sikkert en god forældre nogen gange, og andre gange dårlig, men jeg ved at jeg hver dag viser mine børn, at de er elsket bare fordi de er til 

Thalia skriver:

I min bog har gode/dårlige forældre ikke noget med hverken mad eller tøj at gøre som sådan. De der praktiske ting er bare noget der følger med når man har styr på hvordan man ellers er forælder - sådan groft sagt.

I min verden er man en god forælder når man formår at sætte sig i sit barns sted, tage udgangspunkt i deres behov, og opdrage dem i trygge varme og forstående rammer.

Jeg har det ekstremt svært med forældre der skælder meget ud, eller siger "NEJ" 5000 gange i timen. Jeg mener groft sagt at man mangler forståelse for barnets sociale virkelighed hvis ikke man er i stand til at sætte sig ud over egne ønsker og forventninger til børnene og tage sig den tid det tager at lære børnene at begå sig både individuelt og socialt. - Og her tænker jeg altså både på forældre der skælder ud på små børn der sviner med maden, og forældre der råber af ældre børn som ikke lige opfører sig ordentligt. Der ER bare andre måder at håndtere den slags på.

Omvendt bliver jeg enormt inspireret og glad når jeg oplever forældre der formår at møde deres børn på en måde hvor børn får forståelse for situationen. Man kan godt håndtere en konflikt uden at skælde ud, og man kan godt tilgodese barnets følelser uden at give barnet alt hvad det ønsker sig.

- Eksempelvis brød min 3½ årige søn sammen i hysteri oppe ved bedsteforældrene i går, fordi han ikke måtte tage en transformer med hjem. Det blev løst ved at jeg snakkede med ham om at jeg godt forstod han syntes det var trælst, men at jeg altså havde bestemt at legetøjet ikke skulle med hjem. Det tog måske 5 minutter længere end det ville have taget hvis jeg havde sagt "Fordi jeg siger det" og ladet ham ligge og skrige på gulvet, men for mig var det tiden værd fordi jeg viste ham at jeg anerkendte hans følelser.

Og så fik jeg vist lige fremhævet at jeg synes min egen måde at være forælder er den bedste

Nu er det selvfølgelig små børn jeg har lige nu, men mine tanker gjorde sig sådan set også gældende omkring min ældre søn. Da han var 6-7 år gammel var konflikterne selvfølgelig af en anden karakter, men principperne var de samme. Det var mig der bestemte, men det var ok at vi snakkede om tingene og det var ok at han fik indflydelse.

Eksempelvis skulle han ofte i narkose da han var i behandling. Det var ikke rart, men det bestemte jeg (og lægerne) at han skulle, til gengæld måtte han godt selv bestemme hvordan det skulle foregår - og så skabte han sin egen rutine med at han skulle spille gameboy mens de bedøvede ham.

Samme metode har vi brugt overfor de små. Det er miog der bestemmer at de skal have strømper på, men de må godt selv vælge et par strømper fra kurven.

Generelt har jeg vist bare den holdning at man skal behandle børn med samme hensyn og respekt som man behandler voksne mennesker. Og det er den respekt og hensyn jeg mener forsvinder hvis man fx opdrager ud fra kæft trit og retning metoder.

Er simpelthen så enig.

Kan nikke genkendende til mange af de ting du skriver... Desværre  Men heldigvis er vi blevet klogere og har forhåbentligt taget opdragelsen og fejlen i opløbet og har kunnet "redde" mange af de fejl vi har gjort.

Vi har nu nogle velfungerende børn, der både ikke høre efter og hører efter. Et sundt forhold til kommunikation og respekt. Og stadig nogle selvstændige drenge, der har en sund holdning til livet.

Vi har prøvet at opdrage med "kæft, trit og retning" og kan ikke anbefale det.

Nu er vores drenge 7, 11½ og 13 år og vi fik øjnene op for anden opdragelse for 7-8 år siden. Og jeg må sige at de metoder, du beskriver er tiden værd. Børn er nærmest voksne uden erfaringen.

Jeg kan også blive rigtig irriteret på mine drenge, men sjældent jeg råber. Og igen skal i hvert fald råbe af mig. Kan ikke have det!! Men jeg er blevet meget obs på, hvordan jeg giver mine børn selvværd og håber også jeg gør det rigtigt....