sorg....

Mor-til-asta-09 skriver:

Puha det må have været en hård omgang, som er svær at sætte sig ind i, da man ikke selv har prøvet det... Tror altid sorgen vil være der, den vil bare blive mindre og mindre med tiden, og til sidst er den til at leve med...

Du får en kæmpe krammer herfra

tak

mulle7430 skriver:

sad længe og tænkte over om jeg kunne skrive dette her...har læst mange tråde hvor folk skulle have noget luft og ud med det så det kan jeg vel også

jeg vil høre hvor lang tid er man i sorg efter et døds fald ?

jeg har ikke prøvet det før så må sige det kom som et chok det ene dødsfald tog det andet ...

min moster døde i feb 2010  min mor juni 2010 min svigermor nov 2010...

det har været rigtig hårdt for mig og familien ....troede jeg var ved og være lidt oven på igen meeen den anden dag var jeg oppe ved min svigerforældre og min mor med blomster der kommer der en lig vogn forbi os med en kiste med blomster det kunne jeg ikke have blev rigtig ked af det og min datter på 10 spørger hva er der gal mor nååå ja siger hun det er jo fordi mormor er her ...puha det er svært...kan godt mærke det er lidt svært nu.....

men det sværeste er nok jeg ikke fik sagt ordenlig farvel til hende..

jeg ringede til hende en formiddag hun tog ikke mobilen men kunne mærke der var noget gal...pigerne plejer og cykle ud til hende men ikke lige den dag for kunne mærke der var noget gal...ringede til min søster og vi køre derud...da vi kommer holder der så ambulance og politi og hjemmeplejen og jeg kunne se de var inde ved min mor...jeg spurgte betjent om hun var død ja sage han ...der brød min verden sammen...vi måtte ikke se hende for hun havde slået hovedet ned i bordet ...fortryder bare så meget jeg ikke så hende i kapellet da vi var inde og se hende men turde ikke...min bror og søster gjord..jeg rørte hendes hånd og den var så blød...55 år gammel..

men hold op hvor er det godt nok svært og komme videre bagefter synes jeg snakkede jo med hende hverdag og smset hver dag...hvor lang tid skal det blive ved med og gør så ondt inden i...

tak fordi i læset med og håber det er ok jeg skriver det ville bare gerne ud med det ..

 

 

Jeg tror det er meget forskillgt omkring hvor langt tid sådan noget tager

Jeg mistede min allerbedste kammerat der blot blev 18 år gammel d. 25 maj sidste år og det er jeg stadig ikke ovre Savner ham ubekrivligt hverdag, og ville for alt i verden gerne have ham igen

Håber du har nogen du kan snakke med om det, det er rigtig vigtigt, sæt dig og skriv et brev til hende/dem og fortæl hvordan du ahr det, det hjælper mig nogen gange, andre gange har jeg bare brug for at stor tude over det

Håber du snart får det bedre

Millah skriver:

Jeg tror det er meget forskillgt omkring hvor langt tid sådan noget tager

Jeg mistede min allerbedste kammerat der blot blev 18 år gammel d. 25 maj sidste år og det er jeg stadig ikke ovre Savner ham ubekrivligt hverdag, og ville for alt i verden gerne have ham igen

Håber du har nogen du kan snakke med om det, det er rigtig vigtigt, sæt dig og skriv et brev til hende/dem og fortæl hvordan du ahr det, det hjælper mig nogen gange, andre gange har jeg bare brug for at stor tude over det

Håber du snart får det bedre

tak skal du have  det håber jeg da også for dig ved jo hvordan du og har det  mistede også en ven lige efter min mor inden det skete med min svigermor  har min dejlige mand og børn så skal nok komme ( næsten ) helt ovenpå engang ....nogen dage er sværre end andre  men som mange siger jeg prøver og tage en dag af gangen

mulle7430 skriver:

tak skal du have  det håber jeg da også for dig ved jo hvordan du og har det  mistede også en ven lige efter min mor inden det skete med min svigermor  har min dejlige mand og børn så skal nok komme ( næsten ) helt ovenpå engang ....nogen dage er sværre end andre  men som mange siger jeg prøver og tage en dag af gangen

Det er osse bare bedst og tage en dag af gange, selv om det er svært

Jeg er osse glad for jeg har min forlovede til go hjælpe mig igennem det, selv om jeg ofte tænker at det må heller ikke være nemt for ham og høre på hvor meget Peter betød for mig  For ingen tvivl om jeg får sagt flere gange at jeg virkelig savner ham og når jeg skriver noget til ham om ham er der altid et "jeg elsker dig endnu" med der i  Men Peter var som en lillebror for mig go hans mor, stedfar og sted lillebror var som en familie for mig, og snakker tit med Peter's mor omkring Peter, men det tager rigtig meget på ens krafter

Men det er godt du har din mad og dine børn, så skuber man osse tankerne lidt væk

Men du har helt ret i nogen dage er svære end andre, jeg han mærke mit humør er begyndt og gå ned af og det er for d. 25 er det 10 måneder siden han døde

Og lige som du nok har det, så går der ikke en dag hvor jeg ikke tænker på ham

Millah skriver:

Det er osse bare bedst og tage en dag af gange, selv om det er svært

Jeg er osse glad for jeg har min forlovede til go hjælpe mig igennem det, selv om jeg ofte tænker at det må heller ikke være nemt for ham og høre på hvor meget Peter betød for mig  For ingen tvivl om jeg får sagt flere gange at jeg virkelig savner ham og når jeg skriver noget til ham om ham er der altid et "jeg elsker dig endnu" med der i  Men Peter var som en lillebror for mig go hans mor, stedfar og sted lillebror var som en familie for mig, og snakker tit med Peter's mor omkring Peter, men det tager rigtig meget på ens krafter

Men det er godt du har din mad og dine børn, så skuber man osse tankerne lidt væk

Men du har helt ret i nogen dage er svære end andre, jeg han mærke mit humør er begyndt og gå ned af og det er for d. 25 er det 10 måneder siden han døde

Og lige som du nok har det, så går der ikke en dag hvor jeg ikke tænker på ham

mig og den store pige og svigersøn vi tager op til min mor hver den 28 i mdr med blomster og lys  men jeg må indrømme det var så dejligt og komme ud med det igår har det faktisk bedre i kroppen  idag tror det er fordi jeg får skrevet en masse om mor nu... men jeg sidder også her bag ved skærmen så ingen kan se mig og i skønne kvinder derude i lytter bare  det synes jeg altså er rigtig rigtig rart

mulle7430 skriver:

mig og den store pige og svigersøn vi tager op til min mor hver den 28 i mdr med blomster og lys  men jeg må indrømme det var så dejligt og komme ud med det igår har det faktisk bedre i kroppen  idag tror det er fordi jeg får skrevet en masse om mor nu... men jeg sidder også her bag ved skærmen så ingen kan se mig og i skønne kvinder derude i lytter bare  det synes jeg altså er rigtig rigtig rart

Det er jo rart og få snakket om tingene

Og kan kun give en  for alle de dejlige kvinder som du selv sifer der er her inde, some r gode til og lytte, trøste og give et når man ahr brug for det.

Det er bare klasse

Stumpen skriver:

Jeg har engang fået at vide at man skal gennem de 4 årstider, da hvert årstid har hver sine minder

Det var da klogt, den har jeg aldrig hørt før.

Men jeg ved et er sandt

Millah skriver:

Det er jo rart og få snakket om tingene

Og kan kun give en  for alle de dejlige kvinder som du selv sifer der er her inde, some r gode til og lytte, trøste og give et når man ahr brug for det.

Det er bare klasse

tak i lige måde  ja er SÅ glad for min datter sage jeg skulle få en profil herinde  skulle have gjort det for laaaang tiden siden

mulle7430 skriver:

sad længe og tænkte over om jeg kunne skrive dette her...har læst mange tråde hvor folk skulle have noget luft og ud med det så det kan jeg vel også

jeg vil høre hvor lang tid er man i sorg efter et døds fald ?

jeg har ikke prøvet det før så må sige det kom som et chok det ene dødsfald tog det andet ...

min moster døde i feb 2010  min mor juni 2010 min svigermor nov 2010...

det har været rigtig hårdt for mig og familien ....troede jeg var ved og være lidt oven på igen meeen den anden dag var jeg oppe ved min svigerforældre og min mor med blomster der kommer der en lig vogn forbi os med en kiste med blomster det kunne jeg ikke have blev rigtig ked af det og min datter på 10 spørger hva er der gal mor nååå ja siger hun det er jo fordi mormor er her ...puha det er svært...kan godt mærke det er lidt svært nu.....

men det sværeste er nok jeg ikke fik sagt ordenlig farvel til hende..

jeg ringede til hende en formiddag hun tog ikke mobilen men kunne mærke der var noget gal...pigerne plejer og cykle ud til hende men ikke lige den dag for kunne mærke der var noget gal...ringede til min søster og vi køre derud...da vi kommer holder der så ambulance og politi og hjemmeplejen og jeg kunne se de var inde ved min mor...jeg spurgte betjent om hun var død ja sage han ...der brød min verden sammen...vi måtte ikke se hende for hun havde slået hovedet ned i bordet ...fortryder bare så meget jeg ikke så hende i kapellet da vi var inde og se hende men turde ikke...min bror og søster gjord..jeg rørte hendes hånd og den var så blød...55 år gammel..

men hold op hvor er det godt nok svært og komme videre bagefter synes jeg snakkede jo med hende hverdag og smset hver dag...hvor lang tid skal det blive ved med og gør så ondt inden i...

tak fordi i læset med og håber det er ok jeg skriver det ville bare gerne ud med det ..

 

 

Kæmpe kram til dig

mulle7430 skriver:

sad længe og tænkte over om jeg kunne skrive dette her...har læst mange tråde hvor folk skulle have noget luft og ud med det så det kan jeg vel også

jeg vil høre hvor lang tid er man i sorg efter et døds fald ?

jeg har ikke prøvet det før så må sige det kom som et chok det ene dødsfald tog det andet ...

min moster døde i feb 2010  min mor juni 2010 min svigermor nov 2010...

det har været rigtig hårdt for mig og familien ....troede jeg var ved og være lidt oven på igen meeen den anden dag var jeg oppe ved min svigerforældre og min mor med blomster der kommer der en lig vogn forbi os med en kiste med blomster det kunne jeg ikke have blev rigtig ked af det og min datter på 10 spørger hva er der gal mor nååå ja siger hun det er jo fordi mormor er her ...puha det er svært...kan godt mærke det er lidt svært nu.....

men det sværeste er nok jeg ikke fik sagt ordenlig farvel til hende..

jeg ringede til hende en formiddag hun tog ikke mobilen men kunne mærke der var noget gal...pigerne plejer og cykle ud til hende men ikke lige den dag for kunne mærke der var noget gal...ringede til min søster og vi køre derud...da vi kommer holder der så ambulance og politi og hjemmeplejen og jeg kunne se de var inde ved min mor...jeg spurgte betjent om hun var død ja sage han ...der brød min verden sammen...vi måtte ikke se hende for hun havde slået hovedet ned i bordet ...fortryder bare så meget jeg ikke så hende i kapellet da vi var inde og se hende men turde ikke...min bror og søster gjord..jeg rørte hendes hånd og den var så blød...55 år gammel..

men hold op hvor er det godt nok svært og komme videre bagefter synes jeg snakkede jo med hende hverdag og smset hver dag...hvor lang tid skal det blive ved med og gør så ondt inden i...

tak fordi i læset med og håber det er ok jeg skriver det ville bare gerne ud med det ..

 

 

Hej

Først og fremmest gør det mig meget ondt at høre hvad du har været igennem og hvilken sorg du nu står i!

Jeg mistede selv min far i 2009 meget pludseligt af hjertestop og havde det lidt ligesom dig at jeg ikke fik sagt farvel.

Du skriver du har været til psykolog, men måske har du ikke rigtig været klar til det ?? det kræver jo at  man er heeelt klar til at åbne helt op og også har tillid til sin psykolog.

Min far døde den 27. september 2009 og jeg var først klar til psykolog i starten af 2010.

Med Hensyn til hvor lang tid sorg tager, så tager den resten af livet tror jeg. Men man lærer og leve med den og det bliver nemmere ( jeg har da stadig dage hvor det hele ser sort ud men de bliver færre jo længere der går). Min Psykolog gav mig en god beskrivelse at man er nået et godt stykke når man kan tage sin sorg ligesom en bog og stille frem og tilbage på en reol når man har brug for det.

Yderligere har jeg købt mig en lille sort bog hvor jeg skriver i hvis jeg har det rigtig skidt en dag, så kan jeg se hvor langt jeg er nået. Enten til min far eller bare hvordan jeg har det.

Til sidst tror jeg det er meget sandt det der som der er en anden der skriver at man skal igennem alle årstider, da der hører minder til enhver årstid.

men du viol altid bære en sorg som kommer frem når du mangler den afdøde Ved store ting i livet (bryllup, fødsel, dåb osv. ) det er det der er det sværeste for mig stadig. Blev gift i maj 2010 og manglede min far og nu skal jeg have mit første barn og mangler min far men så må man finde en måde at involvere dem på alligevel.

undskyld det blev så langt men ved bare hvor hårdt det er når det er allerværst selvom ingen sorg er ens

stor knus herfra