mulle7430 skriver:
sad længe og tænkte over om jeg kunne skrive dette her...har læst mange tråde hvor folk skulle have noget luft og ud med det så det kan jeg vel også 
jeg vil høre hvor lang tid er man i sorg efter et døds fald ?
jeg har ikke prøvet det før så må sige det kom som et chok det ene dødsfald tog det andet ...
min moster døde i feb 2010 min mor juni 2010 min svigermor nov 2010...
det har været rigtig hårdt for mig og familien ....troede jeg var ved og være lidt oven på igen meeen den anden dag var jeg oppe ved min svigerforældre og min mor med blomster der kommer der en lig vogn forbi os med en kiste med blomster det kunne jeg ikke have blev rigtig ked af det og min datter på 10 spørger hva er der gal mor nååå ja siger hun det er jo fordi mormor er her ...puha det er svært...kan godt mærke det er lidt svært nu.....
men det sværeste er nok jeg ikke fik sagt ordenlig farvel til hende..
jeg ringede til hende en formiddag hun tog ikke mobilen men kunne mærke der var noget gal...pigerne plejer og cykle ud til hende men ikke lige den dag for kunne mærke der var noget gal...ringede til min søster og vi køre derud...da vi kommer holder der så ambulance og politi og hjemmeplejen og jeg kunne se de var inde ved min mor...jeg spurgte betjent om hun var død ja sage han ...der brød min verden sammen...vi måtte ikke se hende for hun havde slået hovedet ned i bordet ...fortryder bare så meget jeg ikke så hende i kapellet da vi var inde og se hende men turde ikke...min bror og søster gjord..jeg rørte hendes hånd og den var så blød...55 år gammel..
men hold op hvor er det godt nok svært og komme videre bagefter synes jeg snakkede jo med hende hverdag og smset hver dag...hvor lang tid skal det blive ved med og gør så ondt inden i...
tak fordi i læset med og håber det er ok jeg skriver det ville bare gerne ud med det ..
Åhh hvor gør det mig bare ondt 
Det er da godt nok også noget af en omgang du har været igennem. Det er mange at miste på så kort tid.
Jeg tror man altid vil savne dem, men den der rigtig dybe smerte, aftager efterhånden. Det er sundt at græde, og det er også sundt at vise sine børn, at man altså har følelser.
55 år....det er bare ingen alder var det pga. slaget i hovedet at hun døede? Fandt man ud af det? Min mor er 61 år....og jeg ved at den dag hun ikke er her længere, så vil jeg bryde mig sammen....hun er min klippe 
Da min morfar døede, så jeg ham et par dage efter, og et eller andet sted, fortryder jeg det faktisk. Det var ikke rart at se ham ligge der kold, hvid og stiv i det. Jeg fik et helt andet billede aaf ham i mit hoved og husker kun det syn....ikke den han var. Derimod da min mormor døede så jeg hende ikke, og jeg har et meget bedre billede af hende oppe i mit hoved. Husker kun den smilende person hun var, det sidste knus hun gav mig og den dejlige mormor hun var.
Men det er jo forskelligt, hvordan vi har det med det. På dig lyder det som om at du har fortrudt at du ikke fik set hende. Men uanset hvad, vil du jo altid have minderne. Dem er der ingen der vil tage fra dig.
Har du overhovedet fået snakket med nogen omkring alt det her? Jeg mener selv det er vigtig i processen, for at kunne komme videre.
