Som kun en mor kan gøre det...

[citat][f][småt]lonemus skriver:[/småt][/f] [citat][f][småt]Eva skriver:[/småt][/f] [citat][f][småt]lonemus skriver:[/småt][/f] [citat][f][småt]Loggidut skriver:[/småt][/f] øhhhh.....er jeg den eneste her som falder helt ned af stolen? sådan forgår det i aller højeste grad ikke her. Min søn på 12 skal slet ikke nærme sig min seng, med mindre han er syg, så kan han komme og hente mig...mine unger har deres egne senge, og spiser ved bordet uden tv...der er ikke noget mere usocialt end at plasere sine børn foran et tv mens de spiser... senge for sig og mad for sig... uanset hvor hyggeligt jeg mener det er...så sorry, her kan jeg ikke være med!!! Ungerne skal endda banke på før de går ind i mit soveværelse, lige som jeg skal banke deres dør. når vi hygger plejer vi at spille spil, snakke, bage sammen, lave mad sammen, eller invitere en masse folk med deres børn, tænde bål og lege udelege med dem til sent ud på aftenen. jeg er ellers som regel god til at hygge om mine unger, men ikke på den grænseskridende måde som du gør det...sorry, her kan jeg altså ikke være med! [/citat] Det lyder meget hyggeligt alt sammen, men jeg er altså også lige ved at falde ned af stolen....bump, dér faldt jeg ;) Lone - som også hygger mere ad hoc.[/citat] Hvorfor??? Og I da bare se når vi rigtig hygger....i dag er der feks to overnattende venner på besøg...to af dem sover inde ved mig og de store hos Jeppe...de må være oppe så længe de vil og de leger og hygger hele natten...de har det så skæg og vi har bagt og leget mørkeleg...nu bliver der lavet kæmpe dominobane...:) Åh, børn er sgu dejlige...(L)(L)[/citat] Jamen...jeg ved næsten ikke hvordan jeg skal forklare det, uden det skal komme til at lyde forkert.......jeg mener altså ikke noget ondt med det jeg nu siger, okay? Jeg syntes bare det er for meget....jeg ved du vil gøre alt for dine børn, men jeg syntes bare meget af det virker mere som om....here we go...at det for at få dine behov opfyldt! Men igen, det kommer jo også meget an på, hvordan man selv er opdraget, hvad man har været vant til osv. Men på mig virker det du skriver altså meget.....besynderligt! Ja, undskyld, men det gør det.....da jeg var 12 år ville jeg da for alt i verden ikke sove sammen med mine forældre, spise sammen i deres seng osv. Tror jeg var blevet drillet rigtig meget, hvis det havde været sådan. Jeg siger ikke det du gør er forkert - for hvad er så lige rigtigt og forkert! Men jeg ville ikke kunne leve sådan! Her i huset sover børnene på deres egne værelser, dog hos os hvis de er syge. Vi spiser altid mad ved spisebordet uden tv, en sjælden gang kan vi spise en frugt foran tv'et, men det er virkelig meget sjældent. De bestemmer ikke selv deres mad, det gør jeg. - Men nu er mine børn jo også en del yngre, end dine. Når de bliver ældre, skal de da nok få nogle valg. Jeg taler meget med mine børn, vi leger hver dag, taler rigtig meget sammen - f.eks. hvad vo hver især skal denne dag, vi krammer og kysser meget og er i det hele taget meget omsorgsfulde overfor hinanden. Det er du også, men det er bare....180 grader fra hvad jeg mener er godt! Ja, det var sådan min mening..håber du kan finde rundt i indlægget..det er bare svært at beskrive med ord..men jeg mener intet ondt med noget..vi er jo heldigvis forskellige ;) (H) Lone[/citat] det var da et super svar... god tone og på en pæne måde at sige vi gør tingene forskelligt ;) //Natascia

Jeg syntes at alt det I gør lyder utroligt hyggeligt!

Og jeg vil ønske at når Victoria bliver større, at vi kan hygge os ligeså meget som I gør hjemme hos jer.


:D

Loggidut skriver:

mener du ikke det er mobbegrundlag at man sover med sin 12 årige søn?

det har ingenting med en afspejling af min verden at gøre...det har noget med at gøre at en begyndene teenager ikke bør sove hos sin mor...
hvor går din grænse, hvornår bliver din søn for gammel, når han bliver konfirmeret eller hvad? eller når han bliver 18?

Nej da...hvorfor skulle det være det? Min søn er vellidt og stærk og han ville da ikke blive drillet med det...kan slet ikke følge dig..

Hvornår...når han bliver 18år eller 21år, siger han nu her hvor jeg spørger ham...;) nu sover han så ved siden af sin bror og ikke mig...jeg er blevet skubbet lidt ud til siden..;)

...men nej, egne behov er det ikke...det havde været nemt hvis jeg kunne være en sådan mor... men det kan jeg vidst ikke.

Synd... jeg tror sgu ikke man kan blive ved med at fungere optimalt hvis man ikke sætter sine egne behov forrest, bare en gang i mellem.

Maria9990 skriver:

Jeg syntes at alt det I gør lyder utroligt hyggeligt!

Og jeg vil ønske at når Victoria bliver større, at vi kan hygge os ligeså meget som I gør hjemme hos jer.


:D

Tak...(L)(L) og jeg er sikker på I kommer til at få lige så hyggeligt samvær når hun bliver ældre, som i garanteret har nu...(L)

Knus..
(H)(H)(H)

[citat][f][småt]Eva skriver:[/småt][/f] [citat][f][småt]lonemus skriver:[/småt][/f] [citat][f][småt]Eva skriver:[/småt][/f] [citat][f][småt]lonemus skriver:[/småt][/f] [citat][f][småt]Loggidut skriver:[/småt][/f] øhhhh.....er jeg den eneste her som falder helt ned af stolen? sådan forgår det i aller højeste grad ikke her. Min søn på 12 skal slet ikke nærme sig min seng, med mindre han er syg, så kan han komme og hente mig...mine unger har deres egne senge, og spiser ved bordet uden tv...der er ikke noget mere usocialt end at plasere sine børn foran et tv mens de spiser... senge for sig og mad for sig... uanset hvor hyggeligt jeg mener det er...så sorry, her kan jeg ikke være med!!! Ungerne skal endda banke på før de går ind i mit soveværelse, lige som jeg skal banke deres dør. når vi hygger plejer vi at spille spil, snakke, bage sammen, lave mad sammen, eller invitere en masse folk med deres børn, tænde bål og lege udelege med dem til sent ud på aftenen. jeg er ellers som regel god til at hygge om mine unger, men ikke på den grænseskridende måde som du gør det...sorry, her kan jeg altså ikke være med! [/citat] Det lyder meget hyggeligt alt sammen, men jeg er altså også lige ved at falde ned af stolen....bump, dér faldt jeg ;) Lone - som også hygger mere ad hoc.[/citat] Hvorfor??? Og I da bare se når vi rigtig hygger....i dag er der feks to overnattende venner på besøg...to af dem sover inde ved mig og de store hos Jeppe...de må være oppe så længe de vil og de leger og hygger hele natten...de har det så skæg og vi har bagt og leget mørkeleg...nu bliver der lavet kæmpe dominobane...:) Åh, børn er sgu dejlige...(L)(L)[/citat] Jamen...jeg ved næsten ikke hvordan jeg skal forklare det, uden det skal komme til at lyde forkert.......jeg mener altså ikke noget ondt med det jeg nu siger, okay? Jeg syntes bare det er for meget....jeg ved du vil gøre alt for dine børn, men jeg syntes bare meget af det virker mere som om....here we go...at det for at få dine behov opfyldt! Men igen, det kommer jo også meget an på, hvordan man selv er opdraget, hvad man har været vant til osv. Men på mig virker det du skriver altså meget.....besynderligt! Ja, undskyld, men det gør det.....da jeg var 12 år ville jeg da for alt i verden ikke sove sammen med mine forældre, spise sammen i deres seng osv. Tror jeg var blevet drillet rigtig meget, hvis det havde været sådan. Jeg siger ikke det du gør er forkert - for hvad er så lige rigtigt og forkert! Men jeg ville ikke kunne leve sådan! Her i huset sover børnene på deres egne værelser, dog hos os hvis de er syge. Vi spiser altid mad ved spisebordet uden tv, en sjælden gang kan vi spise en frugt foran tv'et, men det er virkelig meget sjældent. De bestemmer ikke selv deres mad, det gør jeg. - Men nu er mine børn jo også en del yngre, end dine. Når de bliver ældre, skal de da nok få nogle valg. Jeg taler meget med mine børn, vi leger hver dag, taler rigtig meget sammen - f.eks. hvad vo hver især skal denne dag, vi krammer og kysser meget og er i det hele taget meget omsorgsfulde overfor hinanden. Det er du også, men det er bare....180 grader fra hvad jeg mener er godt! Ja, det var sådan min mening..håber du kan finde rundt i indlægget..det er bare svært at beskrive med ord..men jeg mener intet ondt med noget..vi er jo heldigvis forskellige ;) (H) Lone[/citat] tak for dit svar....Tja, skulle jeg opfylde egne behov så nappede jeg elskeren med op i soveværelset og smed mine børn ud...så ville jeg ikke lade mit liv være et puslespil for at mine børn skal undgå lange dage i børnehave...og ikke mindst, så ville jeg IKKE vælge at holde jul alene, men sammen med mine børn...jeg kan ikke se det er mine behov, ikke et eneste. Vi har altid sovet sammen med vores børn, ligesom størstedelen af verdens befolkning gør og det er min klare overbevisning at mine børn har det bedst med det. Jeg kan sagtens begrunde mine valg...men nej, egne behov er det ikke...det havde været nemt hvis jeg kunne være en sådan mor...:) men det kan jeg vidst ikke. Knus Eva...som har droppet en bytur i kbh, da mine børn gerne ville have deres venner på overnatning...[/citat] Selv tak....selvom det var svært for mig at skrive, for man kan så hurtigt blive misforstået.......:$..men nu bad du jo om et uddybbende svar ;) (H) Lone

ivfmarie skriver:

...men nej, egne behov er det ikke...det havde været nemt hvis jeg kunne være en sådan mor... men det kan jeg vidst ikke.

Synd... jeg tror sgu ikke man kan blive ved med at fungere optimalt hvis man ikke sætter sine egne behov forrest, bare en gang i mellem.

Hvor er du sjov...nej, jeg lever KUN for børnene og når de flytter så lægger jeg mig til at dø...
Nej du....jeg er mor som jeg mener det er bedst for mine...og ja, som enlig mor og mor generelt, der tilsidesætter man jo egne behov i høj grad og det uden at tænke over det...
Men igen, så handler det jo om hvordan man er som menneske, ikke...og hvordan man ønsker ens børn skal leve og udvikles på.
Knus...

[citat][f][småt]tascia skriver:[/småt][/f] [citat][f][småt]lonemus skriver:[/småt][/f] [citat][f][småt]Eva skriver:[/småt][/f] [citat][f][småt]lonemus skriver:[/småt][/f] [citat][f][småt]Loggidut skriver:[/småt][/f] øhhhh.....er jeg den eneste her som falder helt ned af stolen? sådan forgår det i aller højeste grad ikke her. Min søn på 12 skal slet ikke nærme sig min seng, med mindre han er syg, så kan han komme og hente mig...mine unger har deres egne senge, og spiser ved bordet uden tv...der er ikke noget mere usocialt end at plasere sine børn foran et tv mens de spiser... senge for sig og mad for sig... uanset hvor hyggeligt jeg mener det er...så sorry, her kan jeg ikke være med!!! Ungerne skal endda banke på før de går ind i mit soveværelse, lige som jeg skal banke deres dør. når vi hygger plejer vi at spille spil, snakke, bage sammen, lave mad sammen, eller invitere en masse folk med deres børn, tænde bål og lege udelege med dem til sent ud på aftenen. jeg er ellers som regel god til at hygge om mine unger, men ikke på den grænseskridende måde som du gør det...sorry, her kan jeg altså ikke være med! [/citat] Det lyder meget hyggeligt alt sammen, men jeg er altså også lige ved at falde ned af stolen....bump, dér faldt jeg ;) Lone - som også hygger mere ad hoc.[/citat] Hvorfor??? Og I da bare se når vi rigtig hygger....i dag er der feks to overnattende venner på besøg...to af dem sover inde ved mig og de store hos Jeppe...de må være oppe så længe de vil og de leger og hygger hele natten...de har det så skæg og vi har bagt og leget mørkeleg...nu bliver der lavet kæmpe dominobane...:) Åh, børn er sgu dejlige...(L)(L)[/citat] Jamen...jeg ved næsten ikke hvordan jeg skal forklare det, uden det skal komme til at lyde forkert.......jeg mener altså ikke noget ondt med det jeg nu siger, okay? Jeg syntes bare det er for meget....jeg ved du vil gøre alt for dine børn, men jeg syntes bare meget af det virker mere som om....here we go...at det for at få dine behov opfyldt! Men igen, det kommer jo også meget an på, hvordan man selv er opdraget, hvad man har været vant til osv. Men på mig virker det du skriver altså meget.....besynderligt! Ja, undskyld, men det gør det.....da jeg var 12 år ville jeg da for alt i verden ikke sove sammen med mine forældre, spise sammen i deres seng osv. Tror jeg var blevet drillet rigtig meget, hvis det havde været sådan. Jeg siger ikke det du gør er forkert - for hvad er så lige rigtigt og forkert! Men jeg ville ikke kunne leve sådan! Her i huset sover børnene på deres egne værelser, dog hos os hvis de er syge. Vi spiser altid mad ved spisebordet uden tv, en sjælden gang kan vi spise en frugt foran tv'et, men det er virkelig meget sjældent. De bestemmer ikke selv deres mad, det gør jeg. - Men nu er mine børn jo også en del yngre, end dine. Når de bliver ældre, skal de da nok få nogle valg. Jeg taler meget med mine børn, vi leger hver dag, taler rigtig meget sammen - f.eks. hvad vo hver især skal denne dag, vi krammer og kysser meget og er i det hele taget meget omsorgsfulde overfor hinanden. Det er du også, men det er bare....180 grader fra hvad jeg mener er godt! Ja, det var sådan min mening..håber du kan finde rundt i indlægget..det er bare svært at beskrive med ord..men jeg mener intet ondt med noget..vi er jo heldigvis forskellige ;) (H) Lone[/citat] det var da et super svar... god tone og på en pæne måde at sige vi gør tingene forskelligt ;) //Natascia[/citat] Tak (H) Det er bare nogle gange svært at formulere ordentligt i ren tekst, men min mening er absolut ikke at nedgøre nogen, bare fordi jeg ikke er enig. HVis vi alle var så enige, så lærte vi jo heller ikke noget af hinanden, vel? :) (H) Lone

[citat][f][småt]lonemus skriver:[/småt][/f] [citat][f][småt]Eva skriver:[/småt][/f] [citat][f][småt]lonemus skriver:[/småt][/f] [citat][f][småt]Eva skriver:[/småt][/f] [citat][f][småt]lonemus skriver:[/småt][/f] [citat][f][småt]Loggidut skriver:[/småt][/f] øhhhh.....er jeg den eneste her som falder helt ned af stolen? sådan forgår det i aller højeste grad ikke her. Min søn på 12 skal slet ikke nærme sig min seng, med mindre han er syg, så kan han komme og hente mig...mine unger har deres egne senge, og spiser ved bordet uden tv...der er ikke noget mere usocialt end at plasere sine børn foran et tv mens de spiser... senge for sig og mad for sig... uanset hvor hyggeligt jeg mener det er...så sorry, her kan jeg ikke være med!!! Ungerne skal endda banke på før de går ind i mit soveværelse, lige som jeg skal banke deres dør. når vi hygger plejer vi at spille spil, snakke, bage sammen, lave mad sammen, eller invitere en masse folk med deres børn, tænde bål og lege udelege med dem til sent ud på aftenen. jeg er ellers som regel god til at hygge om mine unger, men ikke på den grænseskridende måde som du gør det...sorry, her kan jeg altså ikke være med! [/citat] Det lyder meget hyggeligt alt sammen, men jeg er altså også lige ved at falde ned af stolen....bump, dér faldt jeg ;) Lone - som også hygger mere ad hoc.[/citat] Hvorfor??? Og I da bare se når vi rigtig hygger....i dag er der feks to overnattende venner på besøg...to af dem sover inde ved mig og de store hos Jeppe...de må være oppe så længe de vil og de leger og hygger hele natten...de har det så skæg og vi har bagt og leget mørkeleg...nu bliver der lavet kæmpe dominobane...:) Åh, børn er sgu dejlige...(L)(L)[/citat] Jamen...jeg ved næsten ikke hvordan jeg skal forklare det, uden det skal komme til at lyde forkert.......jeg mener altså ikke noget ondt med det jeg nu siger, okay? Jeg syntes bare det er for meget....jeg ved du vil gøre alt for dine børn, men jeg syntes bare meget af det virker mere som om....here we go...at det for at få dine behov opfyldt! Men igen, det kommer jo også meget an på, hvordan man selv er opdraget, hvad man har været vant til osv. Men på mig virker det du skriver altså meget.....besynderligt! Ja, undskyld, men det gør det.....da jeg var 12 år ville jeg da for alt i verden ikke sove sammen med mine forældre, spise sammen i deres seng osv. Tror jeg var blevet drillet rigtig meget, hvis det havde været sådan. Jeg siger ikke det du gør er forkert - for hvad er så lige rigtigt og forkert! Men jeg ville ikke kunne leve sådan! Her i huset sover børnene på deres egne værelser, dog hos os hvis de er syge. Vi spiser altid mad ved spisebordet uden tv, en sjælden gang kan vi spise en frugt foran tv'et, men det er virkelig meget sjældent. De bestemmer ikke selv deres mad, det gør jeg. - Men nu er mine børn jo også en del yngre, end dine. Når de bliver ældre, skal de da nok få nogle valg. Jeg taler meget med mine børn, vi leger hver dag, taler rigtig meget sammen - f.eks. hvad vo hver især skal denne dag, vi krammer og kysser meget og er i det hele taget meget omsorgsfulde overfor hinanden. Det er du også, men det er bare....180 grader fra hvad jeg mener er godt! Ja, det var sådan min mening..håber du kan finde rundt i indlægget..det er bare svært at beskrive med ord..men jeg mener intet ondt med noget..vi er jo heldigvis forskellige ;) (H) Lone[/citat] tak for dit svar....Tja, skulle jeg opfylde egne behov så nappede jeg elskeren med op i soveværelset og smed mine børn ud...så ville jeg ikke lade mit liv være et puslespil for at mine børn skal undgå lange dage i børnehave...og ikke mindst, så ville jeg IKKE vælge at holde jul alene, men sammen med mine børn...jeg kan ikke se det er mine behov, ikke et eneste. Vi har altid sovet sammen med vores børn, ligesom størstedelen af verdens befolkning gør og det er min klare overbevisning at mine børn har det bedst med det. Jeg kan sagtens begrunde mine valg...men nej, egne behov er det ikke...det havde været nemt hvis jeg kunne være en sådan mor...:) men det kan jeg vidst ikke. Knus Eva...som har droppet en bytur i kbh, da mine børn gerne ville have deres venner på overnatning...[/citat] Selv tak....selvom det var svært for mig at skrive, for man kan så hurtigt blive misforstået.......:$..men nu bad du jo om et uddybbende svar ;) (H) Lone[/citat] Jamen jeg synes det er ok, eller bedre end intet...dog ville det være nemmere hvis man sad over for hinanden, ikke...:)

Eva skriver:

ivfmarie skriver:

...men nej, egne behov er det ikke...det havde været nemt hvis jeg kunne være en sådan mor... men det kan jeg vidst ikke.

Synd... jeg tror sgu ikke man kan blive ved med at fungere optimalt hvis man ikke sætter sine egne behov forrest, bare en gang i mellem.

Hvor er du sjov...nej, jeg lever KUN for børnene og når de flytter så lægger jeg mig til at dø...
Nej du....jeg er mor som jeg mener det er bedst for mine...og ja, som enlig mor og mor generelt, der tilsidesætter man jo egne behov i høj grad og det uden at tænke over det...
Knus...

Nej Eva, når dine børn flytter hjemmefra, så får du da bare lige et par til ;)

Bliver helt skræmt af tanken, når de en dag flytter....puha, der er heldigvis mange år til....:)

Lone (H)