Forstår han når han får skæld ud??

KaMa skriver:

Time out er SO LAST YEAR.

Man har nu fundet ud af, at man på ingen måde styrker barnets selvværd ved at give dem time out. Hvad man i stedet skal gøre, aner jeg ikke. Jeg gruer for, når mine kommer i den alder. Jeg har svært ved at se, hvilke reskaber man efterhånden kan bruge, når man skal opdrage sine børn.

Har heldigvis tid til at sætte mig ind i det.

LOL ja det er sikkert "last year". Men der er jo også forskel på hvordan man giver timeout. Man skælder jo netop ikke ud når man giver timeout, det foregår faktisk meget stille og roligt og skader i hvert fald ikke deres selvværd . Man er bare så skide bange for at sætte grænser for børnene idag. Jeg er virkelig modstander af skæld ud, men konsekvenser og grænser skal jo sættes, mener jeg.

MarianneSonne skriver:

LOL ja det er sikkert "last year". Men der er jo også forskel på hvordan man giver timeout. Man skælder jo netop ikke ud når man giver timeout, det foregår faktisk meget stille og roligt og skader i hvert fald ikke deres selvværd . Man er bare så skide bange for at sætte grænser for børnene idag. Jeg er virkelig modstander af skæld ud, men konsekvenser og grænser skal jo sættes, mener jeg.

 

Jeg forstår bare ikke at man ved at ekskludere børn skulle lære dem at blive inkluderet? Hvorfor tage dem væk fra fællesskabet og det er netop det der gør at de føler sig svigtede og mister selvværd.

Jeg har virkelig aldrig brugt det til mine tre unger...det er såmænd ikke fordi jeg ikke er klar i spyttet og de ikke ved hvad der er rigtigt og forkert her...det ved de og det er klart defineret...men det det handler om for mig er at alle skal være her...mine børn skal lære at tænke selv og forholde sig til det de gør og de grunde der er til det jeg gør...det er ikke et diktatur men et fællesskab, hvor jeg dog har vetoret.

Men timeout og stuearrest, sendes på værelse osv, det har jeg aldrig praktiseret...og jeg tør godt sige at jeg har nogle ret så høflige og velopdragne unge mænd her i huset...men tror også det der har gjort det nemmere for mig er at de har været så meget hjemme...der har ikke været den der dobbeltsocialisering/opdragelse-...der har jeg haft mest magt..

Men børn er forskellige og forældre er forskellige...jeg tror bare ikke på der er noget godt i de ovenstående opdragelsesformer.... ikke for mine børn i hvert fald...men her må man også gerne være sur, glad, gal og ked...vi rummer hele paletten i samme rum.. det eneste jeg ikke gider det er alt deres skænderi og han sagde han gjorde, så må de lege hver for sig..

mortilj skriver:

mht. køkkenet, så var det med fuldt overlæg.. Han var kravlet op på kattens kradsetræ og hoppede direkte ned på det, og derfor blev det fjernet.. Da han fik skæld ud over det var han fuldstændig ligeglad, og blev først sur da vi tog køkkenet og satte det væk (vi skulle lige have stumperne samlet)..

Synes bare vi har rigtig mange time outs herhjemme når han er her, for han kan slet ikke finde ud af hvordan han skal behandle tingene og hans bonus lillebror.. Min dreng på 10mdr bruger han som hest når han kravler rundt på gulvet og det er i mine øjne IKKE iorden..

Eva. skriver:

Præcis og sådan har jeg altid haft det med den måde...det er vidst mere forældrene der skulle tage en timeout og liiiige køle ned.

Jeg har aldrig brugt straf på nogen måde, men konsekvens er jo nødvendigt alt efter alder.

Til Ts, kan den lille dreng have det svært, altså er hans adfærd bare et symptom på at det er svært at være lille skilsmisse barn og alt hvad det medfører af to hjem, mange mennesker, regler, skift og relationer?

Når mine har rørt bved noget de ikke måtte har jeg enten taget det væk eller sagt nej og flyttet barnet og til sidst stoppede de...og så har jeg prøvet at give opmærksomhed og fokus på det positive og lade det negative være...for måske han bare søger noget opmærksomhed, men det er jo svært at vide, derfor jeg også spurgte om det kunne hænge samme med alle de skift der er...han er jo bare en lille dreng...

hans mor og far gik fra hinanden da han var et halvt år, så han kan ikke huske han har prøvet andet.. Hans far har altid boet det samme sted, og hans mor er så flyttet meget rundt.. jeg vil helst ikke nævne hans mor for meget, da jeg ikke bryder mig særligt om hende og slet ikke hendes måde at opdrage på, eller mangel på samme så kan hurtigt komme til at sige noget jeg fortryder..

Men mht det med at han reagerer på skift, så tror jeg snarere at han mangler udfordringer og har alt for meget energi, jeg mistænker ham for at have en mild form for damp, men hans mor vil sleti kke høre når vi nævner det (jeg ved godt at det må være svært for hende at indrømme, jeg er jo altså også selv mor).. Jeg mener at han er klar til at rykke op i børnehave og det gør hans dp mor også, men der er andre der stiller sig i vejen.. han mor magter ham ikke og han bliver tit bare sendt op til os og hvis vi ikke kan tage ham i foreksempel hverdagene jamen så bliver han bare sendt til hendes søster.. Vi bor et stykke fra hinanden og vi har derfor ikke mulighed for at aflevere ham i DP og hente igen derfor kan vi ikke have ham i hverdagene..

Jeg forsøger at vise ham de ting han gerne må lege med eller sidde og læse en bog med ham, men han kan ikke sidde stille ret længe af gangen.. så tager vi ham med ud i sneen og så bliver han sur over det fordi der er koldt osv osv.. Han erfaktisk utrolig svær at gøre tilfreds.. Han får det albuerum han har brug for hvilket betyder at går han på værelset jamen så er det fordi han har brug for ro og det får han lov til at få.. Vi har ganske få regler som at stikkontakterne er niks pille og man ødelægger ikke legetøjet, og så spiser man når der kommer mad på bordet.. synes ikke det er så uoverskueligt for at barn på 3 at det er sådan

KaMa skriver:

Time out er SO LAST YEAR.

Man har nu fundet ud af, at man på ingen måde styrker barnets selvværd ved at give dem time out. Hvad man i stedet skal gøre, aner jeg ikke. Jeg gruer for, når mine kommer i den alder. Jeg har svært ved at se, hvilke reskaber man efterhånden kan bruge, når man skal opdrage sine børn.

Har heldigvis tid til at sætte mig ind i det.

Nej?? 

Men hvaaaa måååå vi sååååå? 

Så vidt jeg er orienteret, så er det bedst at bruge time out, når de er over 5 år, og det skal ske meget sjældent. Inden da er børn ikke i stand til at sammesætte handlingsforløbet - derved kan det skade mere end det gavner.

At man flytter barnet - eller flytter sig selv er vist en fin løsning.

Jeg er virkelig lost. Min søster bruger meget humor i sin børneopdragelse. Laver konflikter om til noget sjovt. Det styrker uden tvivl barnets selvværd. Hendes børn er i hvert fald yderst selvsikre, empatiske og velfungerende. Det eneste som jeg kunne savne er, at man "tør" tage en konflikt med sit barn. Det udvikler dem jo også. Vi kan jo ikke regne med at deres fremtidige chef/skolelærer osv. laver en fald-på-numsen-joke ud af, at de ikke gør, hvad der bliver sagt.

Jeg tror på RAMMER, regler, ros og respekt! (den fandt jeg altså lige selv på!!).

Et barn der hele tiden skal søge rammerne og selv vælge alt muligt, som de ikke aner en pind om (fx mad, sovested og tider) bryder jeg mig slet ikke om.

Man kan have mange idéer. Det hele står sin prøve, når man selv har fået små individer ind i sit liv. Ingen børn er ens og derfor kan man vel heller ikke lave faste regler om opdragelse. Så længe overskriften er, at man gør det i kærlighed og respekt.

...lykkes det, så skriver jeg sgu en ny bestseller  bog om opdragelse med titlen "De fire R'er"

MarianneSonne skriver:

LOL ja det er sikkert "last year". Men der er jo også forskel på hvordan man giver timeout. Man skælder jo netop ikke ud når man giver timeout, det foregår faktisk meget stille og roligt og skader i hvert fald ikke deres selvværd . Man er bare så skide bange for at sætte grænser for børnene idag. Jeg er virkelig modstander af skæld ud, men konsekvenser og grænser skal jo sættes, mener jeg.

 

Fru'Rugaard skriver:

Har i prøvet at give nogle længere time-out's? altså f.eks. 5 min. istedet for 3 min.? ellers køb et æggeur, og sig at han ikke skal rejse sig og gå, før det ur ringer.

jeg har ikke gjort time out'sne længere for har hørt de ikke forstår det hvis de skal blive der alt for længe, og så går det smarte jo ligesom af det..

man skal ikke sætte børnene i time out når de ikke er ældre...

de forstår simpelthen ikke funktionen af dette..

men hvis han gør noget i ikke vil have. eller som gør ondt på andre. så sæt jer ned i hans højde og kig samme vej som ham. IKKE IND I ØJNENE. forklar hvad det gør ved fx lillebror at han kravler på ham.

i må ikke kigge direkte i øjnene, da det er meget grænseoverskridene for børn.

med hensyn til stikkontakterne, ville jeg sige: Jeg kan godt se, du synes de er sjove at pille ved, men det er kun mor og far som må dette. og så fjerne fokus fra dem over på noget legetøj fx....

Rosa skriver:

Nej?? 

Men hvaaaa måååå vi sååååå?