Er du organdonor?

Ja - de må tage alt det indeni, dvs ikke hud og hornhinder - det synes jeg simpelthen er for ulækkert at tænke på  - vil ikke ligge "skrællet" i kisten....

SussieThyssen skriver:

Upps..det er vist en trykfejl...jeg skal da lige se at få citeret den rette LOL
Undskyld..og tak fordi du sagde det

Lou87 skriver:

Jeg er også organdonor.
Dog virker det "forkert" (spørg mig ikke hvorfor) at de skal have "mit" hjerte. Så det er det eneste jeg har sagt nej til, det er mit.
Det syntes jeg er for personligt, selvom at det ja nok kun har en livsfunktion, så virker det bare for mig som noget der ER mig. Og ja så også min hud, havde jeg li glemt.. Det fordi man ikk tænker det som organ.. Men nej huden er også "min".

Men alt andet - tag det endelig..
Hvis jeg er død og kan redde andre med en lever eller lign.
Så værsgo!

Og ville helt klart også syntes det var bedst ALLE tog stilling til det, selvom det er svært.. Men jeg ville ikk byde mine omgivelser det i dyb sorg.

Det er selvfølgelig helt i orden med det valg du har truffet.

Meeen det er nok nærmere din hjerne end dit hjerte der ER dig!

Frk.S skriver:

Det er selvfølgelig helt i orden med det valg du har truffet.

Meeen det er nok nærmere din hjerne end dit hjerte der ER dig!

Som jeg også skrev, lad vær og spørg hvorfor

Men ja jeg ved godt hjertet bare er en "livsfunktion"...
Men det føles for mig bare som "mit liv" (self med samarbejde fra hjerne) Men når "mit" hjerte ikk slår mere... Så er "jeg" død.
Så vil jeg ikk have det skal slå videre i en anden.

Ved ikke hvorfor hjertet er så personligt for mig smiler.

Jeg er donor...

Hvis man selv forventer at modtage et organ (håber dog aldrig det sker) må man også tilbyde sine egne...Jeg er alligevel død og dermed ret ligeglad. Og hvis mine "reservedele" kan redde andre er det guld værd!

Det er jo ikke kun det menneske der modtager organet man hjælper, det er også hele personens familie og vennekreds! Så man "redder" jo i princippet mere et bare ét menneske.

Lou87 skriver:

Som jeg også skrev, lad vær og spørg hvorfor

Men ja jeg ved godt hjertet bare er en "livsfunktion"...
Men det føles for mig bare som "mit liv" (self med samarbejde fra hjerne) Men når "mit" hjerte ikk slår mere... Så er "jeg" død.
Så vil jeg ikk have det skal slå videre i en anden.

Ved ikke hvorfor hjertet er så personligt for mig smiler.

Det gjorde jeg heller ikke!

Som sagt er det også helt i orden, det er det valg DU har truffet. Du har truffet et valg, og det er det vigtigste! 

Ja jeg er donor, ja de må tage alt og nej min familie og nærmeste skal ikke stå med den beslutning i deres uendelige sorg

Jeg tror ikke på et liv efter døden men alligevel så tænker jeg at hvis jeg ikke kan bruge tingene og alligevel er død så kan de ting af mig da alligevel leve lidt videre i andre. Ikke at det er mig, men jeg finder trøst i tanken om at jeg ikke vil være helt væk

Frk.S skriver:

Det gjorde jeg heller ikke!

Som sagt er det også helt i orden, det er det valg DU har truffet. Du har truffet et valg, og det er det vigtigste! 

Lige præcis!

Synes det var vildt mærkeligt at jeg havde så "nemt" ved og afkrydse alt andet end hjertet..
Men det er jo nok hvordan man hver i sær har det.

ja og Søren er også  (dvs han regner ikke med der er nogen værd at tage hos ham, den rådne gubbe, men han vil gerne donere sit legeme til videnskaben, så sådan er det). ingen af os tror på at der findes noget efter døden og ingen af os vil begraves som sådan udover en evt mindehøjtidelighed.

Jeg er organdonor og de må få det hele... Min mor døde af en lungesygdom, men hun fik tre bonusår, da hun fik en ny lunge, så det er naturligt for mig at ville "dele" mig selv med andre Har været donor siden jeg blev 18 år, så mange år efterhånden..