Er du organdonor?

Er du organdonor? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvor meget må de i så fald tage, og har du valgt at dine pårørende skal tage stilling, eller har du selv truffet valget?

Jeg ved ikke, om det har været oppe før, men om ikke andet er der vel intet galt i at tage den igen og få nogle nye svar på banen

Jeg er ikke organdonor. Fordi jeg ikke kan tage stilling til det. Jeg har læst så meget om organdonation, og jeg føler selv det er egoistisk at ville modtage men ikke give organer, men jeg synes det er så svært, selvom det burde være simpelt. Jeg er egentlig ikke specielt troende eller noget, men jeg har sådan en åndssvag tanke om, at hvis min krop bliver "rippet" for en masse organer, kan jeg så komme videre til det, der er efter døden, hvis der er noget? Og hvad nu hvis de ikke kigger ordentlig efter, og jeg ikke er rigtig død, når de tager mine organer? Ja, sidstnævnte skyldes nok, at jeg har set for meget Grey's anatomy 

Jeg vil så gerne sige ja, for jeg synes det er så godt og flot. Og jeg ved godt, at hvis der er en gud, eller hvis der er noget "bagefter" så tager de jo nok glædeligt i mod en, som har gjort noget for at redde andre menneskers liv - at donere sine organer. Men jeg har virkelig svært ved at tage skridtet, måske fordi det bliver for virkeligt for mig, at jeg kan dø, og jeg har en ekstrem dødsangst. Overtal mig!

Jeg har dog besluttet, at bliver jeg organdonor, så er det ikke min familie der skal tage stilling. Det synes jeg ikke jeg vil byde dem. Sæt jeg døde i en ung alder, og min familie står i stor sorg og skal til at tage stilling til, om mine organer skal "sendes videre" eller ej! Det må være SÅ forfærdeligt at tage stilling til, når et nærtstående familiemedlem er dødt, og man måske mest bare har lyst til at nægte alt med det samme, fordi det gør for ondt.

Hvad med jer? MAn kan svare anonymt, hvis man har en grund til det.

Det er jeg ja, de må tage alt det de kan bruge. Det har været en meget lang proces for mig, men nu hvor beslutningen er taget er jeg glad for den.

Og så slipper min familie også for at skulle tage stilling

JADA! Når jeg dør har jeg ikke brug for de reservedele længere, og kan en anden bruge dem, og få et langt og lykkeligt liv med min nyre/hjerte/lunger so be my guest. Men jeg håber da ikke det bliver relevant - håber jeg selv skal bruge dem de næste 60 år

Jeg tog stilling da jeg var 20 år gammel, hvor jeg udfyldte sådan en papirsting og puttede i min pung, og så fortalte jeg mine forældre om mit valg. Siden har jeg registreret mig og talt med min mand om det, så der ingen tvivl er..

Jeg er ikke, men jeg skal have det fikset, så jeg får mit kort og alt det der.

De må tage hvad de kan bruge. Jeg er all about love to the people, som en person engang sagde til mig  Men jeg vil hjælpe hvor jeg kan, og det er altså ved at sige at de må tage alt. Hvis jeg dør og der kan bruges noget til at redde et andet liv, så skal de simpelthen det! Det er det eneste rigtige for mig 

Men det er så egentlig ikke rigtig en beslutning jeg har "taget" eller tænkt over. Sådan er det bare. Og sådan har jeg tænkt siden jeg vidste at det kunne lade sig gøre

Selvfølgelig er jeg det! Og de må tage alt hvad de kan bruge!

Jeg har intet at bruge mine organer til når jeg er død, og jeg synes ikke jeg kan være bekendt at det er min familie der skal træffe det valg, det ville jeg ikke selv kunne hvis jeg mistede et elsket familiemedlem, så derfor har jeg selv taget det valg.

Jeg er registreret organdonor. Har dog sagt nej til at de må tage mine hornhinder og hud.

Det lyder måske fjollet, men jeg har det sådan at der er en sammenhæng mellem sjælen og øjenene og derfor skal de ikke pille ved mine øjne og huden.. ja .. jeg bryder mig nok bare ikke om tanken om at blive skrællet.. og så har de jo heldigvis mange ok alternative løsninger til at lave ny hud.

Min mand er også organdonor. Mit barn er ikke da jeg ikke ønsker at tage stilling til det. Tanken om at mit barn kan dø fra mig er for svær og jeg håber aldrig jeg nogensinde skal opleve at tage sådan et valg!

Mange hilsner Michelle

Ja, jeg giver gerne det hele, men mine pårørende skal kunne sige fra hvis ikke de ønsker det.

Ja, det er jeg. Og når jeg er færdig med at være gravid og amme, skal jeg også donere blod.

Jeg mener, at man har pligt til at tage stilling til organdonation. Så kan man lade være med at melde sig, hvis det ikke stemmer overens med ens egne overbevisninger. Men man må ikke bare være ligeglad

Derudover synes jeg faktisk, at idéen om formodet samtykke er fremragende, altså at man går ud fra at alle gerne vil donere deres organer - og hvis man så ikke ønsker det kan man melde sig fra.

Jeg tror, at mange i virkeligheden gerne vil donere deres organer, men at de bare aldrig er nået til at tage aktivt stilling til det. Og på den måde går mange gode organer til spilde, mens mennesker på donations-ventelister dør. Det synes jeg er en skam.

ja jeg er organdoner jeg skal afligevel brandes når jeg engang dør. så ad dem endlig tage alt det de kan bruge. jeg har også udfykdt "min sidste vilje" så min familie ikke skal tænke på så meget andet end og aflever det til bedemanden så har faktis selv arrenger min begravelse når den tid engang kommer forhåbenlig først når jeg er over de 80år. 

SimoneL skriver:

Ja, det er jeg. Og når jeg er færdig med at være gravid og amme, skal jeg også donere blod.

Jeg mener, at man har pligt til at tage stilling til organdonation. Så kan man lade være med at melde sig, hvis det ikke stemmer overens med ens egne overbevisninger. Men man må ikke bare være ligeglad

 

Derudover synes jeg faktisk, at idéen om formodet samtykke er fremragende, altså at man går ud fra at alle gerne vil donere deres organer - og hvis man så ikke ønsker det kan man melde sig fra.

Jeg tror, at mange i virkeligheden gerne vil donere deres organer, men at de bare aldrig er nået til at tage aktivt stilling til det. Og på den måde går mange gode organer til spilde, mens mennesker på donations-ventelister dør. Det synes jeg er en skam.

Det sidste er jeg enig i, selvom jeg har svært ved at tage stilling. Så kunne man self. bare starte med at sige nej, imens man tænkte over det!

Angående at være bloddoner gad jeg rigtig godt være det, men jeg er desværre udelukket pga dette:

Har du været i Storbritannien samlet i 12 måneder eller mere i perioden 1980-1996, medfører det udelukkelse indtil videre på grund af en teoretisk mulighed for overførsel af kogalskab. Storbritannien er her forstået som England, Wales, Skotland, Nordirland, Isle of Man, Kanaløerne, Gibraltar og Falklandsøerne.

Er halv englænder og opholdt mig i england fra 89-91, så desværre for mig. Men må virkelig få taget stilling til det med organer..